EU-parlamentet udskyder patentdirektiv

EU-Parlamentet har endnu engang udskudt viderebehandlingen af det omstridte patentdirektiv. Det sker efter massiv lobbyvirksomhed, der har sået tvivl om direktivets effekt. Behandlingen ventes først at fortsætte til næste efterår.

Efter massiv lobbyvirksomhed fra en række magtfulde organisationer har Europa-Parlamentet udsat viderebehandlingen af det omstridte software-patentdirektiv.

Patentdirektivet har været undervejs i mere end syv år og har skabt heftig debat i såvel det politiske miljø som i IT-branchen, hvor meningerne er delte.

Oprindeligt var hensigten med patentdirektivet - formuleret af EU-Kommissionen - at forbedre mulighederne for at opnå softwarepatenter.

Mere restriktivt

Men efter behandlingen i Europa-Parlamentet og intens lobbyarbejde er direktivet nu blevet mere restriktivt, end det var tilfældet før. 124 punkter er blevet tilføjet

Udsættelsen kommer blandt andet efter, at fem af verdens store teleselskaber - Nokia, Alcatel, Siemens, Philips og Ericsson - i samlet flok havde henvendt sig til EU.

I et brev udtrykte de bekymring for, at den foreslåede lov ville fjerne stort set alle patenter på deres dyre udviklingsprojekter.

De fem ledere pegede i brevet på, at de tilsammen investerer mere end 110 milliarder kroner i udvikling om året, og at de i givet fald kan blive nødt til at flytte disse investeringer ud af Europa, hvis ikke de kan beskyttes.

Træder på bremsen

Det var med til at få Europa-Parlamentet til at træde på bremsen, og forslaget bliver nu sendt tilbage i EU-systemet, hvor embedsmænd nu skal forsøge at udarbejde et kompromisforslag mellem de to udgaver.

Efter alt at dømme vil forslaget nu først blive andenbehandlet i EU-systemet i september til næste år.

Også herhjemme er der uenighed om softwarepatenterne. IT-Brancheforeningen og andre organisationer mener, at det er skadeligt for dansk innovation, hvis ikke det er muligt at beskytte sine ideer.

IT-B og Dansk Venture Kapital Forening rettede for få dage siden henvendelse til erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) med en bøn om at gå i felten for at fremme danske interesser i EU.

På den anden side står open source-miljøet. Her mener man, at patentering vil hæmme udviklingen af software og frygter, at det vil blive totalt uoverskueligt for virksomheder og privatpersoner at holde styr på, hvad der er patenteret.

Det vil i sidste ende betyde, at ingen vil give sig i kast med at videreudvikle software eller etablere nye virksomheder, mener open source-miljøet.

Prosa: Patenter er skadelige
Også IT-fagforbundet Prosa mener, at softwarepatenter er skadelige.

- Patenter har aldrig spillet nogen reel rolle for softwareudviklingen i verden. De kan kun benyttes til at ophobe trusler mod andre virksomheder, siger Peter Ussing, formand for Prosa.

- Internettet og Microsoft Windows er gode eksempler på udvikling, som ikke ville været sket, hvis der havde været patenter på software dengang, siger Peter Ussing. Havde der været patenter, kunne hverken udviklingen eller konkurrencen foregå uhæmmet, siger han.

I den sidste ende skal direktivet vedtages af alle EU-landenes regeringer.

Annonce

Annonceindlæg fra Partnertekst

Fremtidens supportfunktioner: Sådan styrker du maskinrummet i en digital brydningstid

Det moderne erhvervsliv bevæger sig i et tempo, hvor gårsdagens arbejdsgange hurtigt bliver en klods om benet.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S