Mobilt styresystem
Flere store virksomheder sigter mod at levere standard styresystemet til de mobile trådløse enheder som mobiltelefoner og håndholdte computere. Vi præsenterer her de nyeste og agressive spillere. Men først skal vi gøre klart, hvad der sigtes mod.
Hvem vinder status som den næste "Wintel", spørger ZDnet i flere artikler. Hvor Wintel symboliserer den vindende status som Windows for de trådløse og mobile enheder. Da markedet for mobiltelefoner er større end computermarkedet, er den potentielle gevinst for vinderen af anseeligt omfang. Aktørerne ser videre på den store vækst i verdensmarkedet for mobile enheder - lige fra USA til Kina. Dertil kommer nye enheder som betalingsterminaler, periferiudstyr og set-top-bokse, som også er blandt de markeder, der kan erobres af et vindende styresystem
Mens almindelige gammeldags brugere kun taler i deres mobiltelefon, så ser softwareindustrien en kombination af de håndholdte computere og mobiltelefoner som et muligt stort marked bestående af utallige små klienter til softwareservices. Millioner af brugere vil kunne downloade nyttige programmer som ordbøger, adresselister, vejvisere og informationsservices eller underholdning fra servere via Internet og til deres mobiltelefon eller lignende enhed. Markedet for softwareservices til de millioner af millioner af håndholdte enheder er potentielt set meget stort på verdensplan.
Den store dominans og magt, som Microsoft fik med Windows, byggede blandt andet på alliancer med hardwareleverandørerne. Blandt disse var Intel den mest kendte. Windows blev styresystemet med den bedste understøttelse af drivere til hardwareenheder på pc-markedet. Derfor tegner kampen om det mobile styresystem sig også med talrige alliancer mellem softwarefirmaer, hardwareleverandører, operatører og servicefirmaer.
Men hvor pc-markedet er meget amerikansk domineret, er der andre spillere på det mobile område. Her er europæiske telekoncerner og asiatiske elektronikkoncerner med i spillet.
Producenterne af disse mobile enheder har interesse i at minimere udviklingstiden for hver ny enhed. Men de ønsker samtidig at kontrol over teknologien, så enhedernes ydelse ikke falder drastisk som følge af indførelsen af standard software. Således som det var tilfældet med Windows på pc'erne.
Qualcomms BREW
BREW fra Qualcomm
Firmaet Qualcomm har udviklet platformen Binary Runtime Environment for Wireless, BREW. Ideen i BREW er at gøre det muligt at skrive programmer for enhver trådløs telefon og mobiltelefon. Qualcomm sigter på tjenester, hvor slutbrugerne kan downloade og installere programmer på deres mobiltelefoner, ganske som man i dag kan gøre med med pc'er og de håndholdte Palm og Visor computere.
En håndfuld softwarefirmaer med blandt andet Hewlett-Packard (HP) i spidsen arbejder i dag på at fremstille virksomhedsapplikationer baseret på BREW. HP har udviklet sin egen MicrochaiVM, som er en ganske lille 25 kilobyte version af firmaets Chai platform. Den understøtter afvikling af Java-applikationer på blandt andet håndholdte enheder og set-top-bokse. HP har nu en aftale med Qualcomm om at samarbejde den med BREW. Der arbejdes her på at minimere størrelsen og øge hastigheden af systemet.
Hvis ideen med BREW skal realiseres, da skal Qualcomm dække alle mobiltelefonsystemer, hvor der er flere forskellige transmissions teknologier i brug. Det betyder som minimum en understøttelse af de tre dominerende systemer: GSM, TDMA (Time Division Multiple Acess) og CDMA (code Division Multipli Access), som Qualcomm selv har udviklet.
J2ME - Java 2 Micro edition fra Sun
BREW bliver dog først tilgængelig for flertallet af udviklere til maj, skriver ZDnet. En del softwareudviklere mener dog ikke, at Qualcomms BREW vil slå Suns Java 2 Micro Edition (J2ME)) ud. Denne platform kan det samme som BREW, og den har med over to millioner eksisterende Java udviklere et solidt forspring.
Vi har tidligere i artiklen: Krigen om Java - XML-servere og mobiltelefoner omtalt anvendelsen af Java i mobiltelefoner.
På den anden side beklager udviklerne, som bruger J2ME, at der mangler værktøjer til at arbejde på alle enheder. De bliver nødt til at skrive deres applikationer om for hver ny enhed. Så teorien om at skrive et program på tværs af alle platforme holder ikke i praksis.
Microsoft Stinger
Microsoft
Vi har tidligere omtalt Microsofts nyeste version af Windows CE i artiklen: Microsoft annoncerer Talisker til indlejrede systemer. Men dette er kun en del af Microsofts strategi, idet firmaet også har produkter, der er direkte rettet mod mobiltelefonerne.
Stinger kaldes Microsofts platform til mobiltelefoner. En mindre platform fra Microsoft kaldes Stirling. Microsoft har en aftale med Samsung om at producere mobiltelefoner med Stinger. Ligesom det store koreanske firma fremstiller telefoner med Microsofts Mobile Explorer i version 3, samt andre modeller med Stirling og eventuelt Microsofts Windows Media Audio (WMA) format. Med WMA vil telefonerne kunne bruges som multimedie terminaler.
Siden har Microsoft også fået aftale med japanske Mitsubishi, der vil producere en enhed, der fungerer både som håndholdt computer og mobiltelefon.
Microsoft siger ifølge IDG News, at Stinger mobiltelefoner kommer i pilot test om få måneder hos en tysk, en spansk og en engelsk teleoperatør.
Konkurrenter
Flere konkurrenter
Microsoft løber om kap med Symbian om at placere sig først på det nye marked for mobiltelefoner med indbygget operativsystem. Symbian er et samarbejde mellem firmaerne Psion, Ericsson, Nokia, Motorola og Matsushita. De har udviklet styresystemet EPOC, der er en platform for mobile computere og trådløs kommunikation. EPOC kører blandt andet på Psions produkter, og kommer i Siemens mobiltelefoner.
Det succesrige håndholdte computer Palm har sin egen platform. Samsung har valgt Palm OS til en mobiltelefon som skulle komme midt i 2001. Når Samsung vælger Palm skyldes det, at telefonen bliver uden tastatur. Brugerinterfacet bliver således mere lig en Palm end som på en traditionel enhed med tastatur. Dette kræver naturligvis lidt større LCD-display på enhederne, men her er Samsung verdens største producent af TFT-LCD'er med en markedsandel på 20 procent.
Motorola lancerede allerede i 1999 en mobiltelefon uden tastatur i Asien. Flere andre aktører har i Asien fulgt denne tendens, fordi de mener at en skærm med menuer og håndskriftsgenkendelse er langt mere overskuelig end mange funktioner kodet på et lille tastatur.
I forhold til den tastarturløse tendens fastholder Microsofts koncept fokus på enheder med traditionelle tryktaster.
ZDnets artikler nævner ikke mobiltelefoner med Linux indbygget. Men det findes også. For eksempel har japanske Sharp fremstillet en mobiltelefon, som kører med pingvinernes gratis styresystem. Denne mobiltelefon kaldet Zaurus kan dog ikke fås i Europa. Samsung argumenterer på sin hjemmeside for Linux, fordi Kina officielt har erklæret sig som tilhænger af dette fremfor Windows.
Afslutningsvis skal vi pege på den mulighed, at der ikke bliver nogen enkelt vinder af den globale kamp om det mobile styresystem. Det betyder, at kunderne er i den situation, at der er og forbliver flere alternative muligheder, som hver har deres styrker og fordele indenfor forskellige områder. I den situation er der stadig mange protokoller som WAP, XML, Java og lignende, som kan sikre kommmunikation og udveksling af informationer mellem forskellige enheder.
