Artikel top billede

Derfor famler vi blindt efter it-branchens sande værdi

Computerviews: Når politikere træffer it-beslutninger, sker det på et mangelfuldt grundlag. Ingen kender sandheden om alle digitaliseringens gevinster og udgifter.

Læs også: 

Danmark misser mulighed for at score data-milliarder

Her ligger der enorm it-formue og venter på dig

Computerviews: Internettet bidrager med omkring 96 milliarder kroner (5,8 procent af bruttonationalproduktet) til den danske økonomi.

Det står der i en nyligt udgivet rapport fra Boston Consulting Group, der er blevet udført på vegne af internet-giganten Google.

En anden undersøgelse fra Copenhagen Economics fra 2011 viser, at EU's samlede bruttonationalprodukt (BNP)kan stige med op til fire procent svarende til knap 500 milliarder kroner, hvis der frem mod 2020 etableres et velfungerende digitalt indre marked.

Det lyder jo meget fint alt sammen.

Men disse konsekvensberegninger og tal er behæftet med endog meget store usikkerheder og metodiske problemer, fordi it-erhvervets og digitaliseringens afledte effekter er meget svære at gøre op.

Det kan potentielt skævvride billedet af digitaliseringseffekten, som offentligheden får præsenteret, og som politikerne senere træffer deres politiske beslutninger på baggrund af.

Efter flere forespørgsler i foråret kan Finansministeriet eksempelvis ikke oplyse over for Computerworld, om digitaliseringen af Danmark har en positiv business case.

Altså, om gevinster ved digitaliseringen overstiger de udgifter på omkring 18 milliarder kroner, som det offentlige Danmark årligt stanger ud til it.

Svaret er simpelthen, at ministeriet ikke ligger inde med det regnskab.

Vi må elske den sandhed vi får

En anden offentlig myndighed, Erhvervsstyrelsen, har taget de første spadestik til regeringens kommende erhvervsrettede strategi for digital vækst, der ifølge planen skal være klar i slutningen af 2013.

De ansvarlige politikere, erhvervslivet eller borgerne skal dog ikke forvente, at analysearbejdet baserer sig på skråsikre tal, da effekten af digitaliseringen åbenbart er en svær størrelse at fyre ind i regneark.

Kan være misvisende tal

Med inspiration fra programmeringsverdens udsagn om, at når man propper affald ind i nogle beregninger, så får man også affald ud i den anden ende, vil det sige, at de ansvarlige politikere risikerer at havne med analyser baseret på mangelfulde tal.

Det vil naturligvis også vil give nogle fejlbehæftede - i værste fald direkte misvisende - konklusioner om digitaliseringens fortræffeligheder.

Det skyldes blandt andet, at definitioner for beregningen af den såkaldte digitale økonomi langtfra er på plads, selvom både OECD og EU er i gang med et definitions- og analysearbejde, der kan give et mere retvisende billede af it-industriens reelle indflydelse på nationaløkonomien i et land som Danmark.

Spørgsmålet er dog, om statistikerne kan nå at følge med den rivende udvikling og indflydelse, som it-branchen løbende får på andre brancher, hvilket i værste fald igen ikke vil give det fulde billede.

Derfor må vi i dag nøjes med tal fra diverse rapporter og undersøgelser, der tilsammen skal støbe det mest sandfærdige billede sammen.

It skaber vækst - men hvor meget? 

Problemerne med at regne udgifter og gevinster ved it-udrulningen i det ganske land skyldes, at ingen ligger inde med et samlet talmateriale over eksempelvis tidsbesparende effekter ved it-systemer ude i kommunerne eller erhvervslivets og borgernes opfattelser af indtægter og udgifter forbundet med it.

Derfor kan reelle, afledte effekter af digitaliseringen ikke inddrages i BNP og Danmarks nationalregnskab eller bruges til at sammenligne vores afledte it-effekter med andre lande, fordi de også halter gevaldigt efter med at hoste op med et retvisende billeder af effekterne ved at implementere it.

En dansk undersøgelse fra Centre for Economic and Business Research ved Copenhagen Business School i 2011 viser dog en klar sammenhæng mellem it-implementering og vækst.

Internationalt samarbejde er et must

Undersøgelsen konklusion er, at en vækst på et procentpoint i andelen af digitale virksomheder, der har digitaliseret enten bogføring, lagerstyring, distribution eller produktionskontrol, kan betyde en værditilvækst fra erhvervslivet på mellem 2,6 milliarder og 6,5 milliarder kroner.

Men et spænd på knap fire milliarder kroner er vel også til at tage at føle på.

Svært at sammenligne brancher

Usikkerheder omkring afledte effekter betyder så også, at it-branchens bidrag til nationaløkonomien er ganske svær at sammenligne med eksempelvis landbrugets bidrag, da de to tal ikke er direkte sammenlignelige.

Godt nok omsatte IKT-branchen ifølge rapporten Det Digitale Samfund fra Erhvervsstyrelsen for 179 milliarder kroner i 2009, mens Landbruget ifølge den private erhvervsorganisation Landbrug og Fødevarer i selvsamme år genererede en produktionsværdi (omsætning fratrukket lager og svind) på 60 milliarder kroner.

Men de to tal er udelukkende baseret på salg - og altså ikke afledte effekter, hvilket retfærdigvis også er svære størrelser at gøre op.

For hvad har størst betydning for nationaløkonomien: at en kommunal kontorarbejder har det mest moderne ERP-system til rådighed, eller at vedkommende får noget ordentligt at spise og kan komme på arbejde?

Andre brancher har samme udfordringer med at opgøre deres positive og negative effekter i nationalregnskabet, da afledte effekter af eksempelvis el-industrien og grøn teknologi er svære at stille skarpt på.

Derfor kan effekten fra disse brancher udmøntes i tal, der potentielt kan vendes og bankes igennem, så de til sidst er villige til at fortælle næsten hvad som helst.

Tre skridt mod klarhed

Opgørelser af effekter på tværs af de traditionelle branchekoder er dog et felt i rivende udvikling, med den internationale organisation for økonomisk samarbejde og udvikling, OECD, som et af lokomotiverne for klargørelsen af definitioner.

OECD arbejder for tiden med tre skridt til at få mål på den digitale økonomi og derigennem øge gennemskueligheden med effekter på tværs af de fastømrede og traditionelle branchekoder.

Vi kan blive klogere med din hjælp

Første skridt er at fastsætte andelen af BNP, som kan henføres til digitaliseringen.

Det sker ved, at regnefolket i OECD-landene skal blive enige om metoder med plads til et hav af variable værdier fra blandt andet forskellige brancher, der kan trækkes ned i posen med it-omkostninger og -gevinster, plus en indsamling af nye variable på området.

Det andet skridt til at bestemme konsekvenserne ved digitalisering er at se på, hvor stor en andel af væksten i BNP, der udgøres af IKT-værktøjer, internettet og den generelle digitalisering.

Den tredje fase til mere præcise udredninger for de samfundsmæssige konsekvenser ved udrulningen af it og internettet er "alt det andet".

Det drejer sig blandt andet om de tidsbesparende/-forbrugende effekter ved at benytte computere, smartphones og it-systemer som eksempelvis ERP, ESDH og mails.

Statistikerne drømmer om din hjælp

Alle disse beregninger kunne gøres noget mere simple ved brug af crowdsourcing - altså, at udefrakommende (i dette tilfælde virksomheder) kan byde ind med relevante data.

Drømmescenariet ville så i kvantificeringen af it-gevinster være, hvis alle virksomheder meldte deres omkostninger og gevinster ved digitaliseringen ind til det offentlige.

For eksempel kunne legetøjsselskabet Lego med flere fysiske og digitale produkter være tvunget til at melde deres udgifter og indtægter fordelt på henholdsvis små, farvede, fysiske klodser og computerspil ind til det offentlige.

Men sådan bliver det næppe, da folketingspolitikere gerne vil genvælges - og det sker ikke ved at ligge nogen til last.

Derfor må dagens og den nærtstående fremtids politikere fortsat bygge deres politik, strategi og handlinger på tal, der ikke er helt korrekte - men derimod bygger på estimater fra nationale og internationale rapporter, som prøver at ramme virkeligheden så godt som muligt.

Læs også: 
Danmark misser mulighed for at score data-milliarder

Her ligger der enorm it-formue og venter på dig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk IT-sikkerhedsdag 2022 - identificer, beskyt og forsvar

IT-sikkerhedstruslerne mod virksomhederne er i takt med tiden blevet større og værre, fordi virksomhederne er mere end nogensinde før afhængige af data og IT. Det stiller krav til de IT-ansvarlige, der konstant skal tage bestik af det skiftende trusselniveau. Det kræver blandt andet, at it-sikkerhed bliver sat på den strategiske dagsorden i virksomhederne – men hvordan?

25. januar 2022 | Læs mere


Hjemmearbejdets påvirkning på trivsel, helbred og arbejdsmiljø

Fremtidens arbejdsplads er hybrid, det er der ingen tvivl om. Men hvad fører det egentlig med sig? Og hvordan omstiller du og din arbejdsplads sig til det? Det kan du blive klogere på, på denne digitale konference.

02. februar 2022 | Læs mere


GDPR - persondatabeskyttelse i praksis

Håndteringen af persondata og GDPR er for længst blevet hverdag hos de danske organisationer, men derfor er det til stadighed vigtigt og altafgørende, at den løbende overholdelse af GDPR er på plads. Vær med og hør, hvordan du ved hjælp af processuelle greb, værktøjer og systemer kan sikre dette.

08. februar 2022 | Læs mere