EU-Parlamentet siger med et overvældende flertal blankt nej til den kontroversielle ACTA-aftale (Anti-Counterfeiting Trade Agreement).
Til afstemningen onsdag stemte 478 parlamentsmedlemmer nej til forslaget, mens kun 39 stemte ja.
Dermed fulgte størstedelen af parlamentet anbefalingerne fra fem af de grupper, der har arbejdet med ACTA-forslaget.
Beslutningen betyder, at ACTA-forslaget ikke kan vedtages som lov i nogen af EU-landene, hedder det.
ACTA-aftalen er ellers tidligere blevet underskrevet af EU-Kommissionen og 22 EU-lande, hvilket udløste et ramaskrig og mange protester, som efterfølgende fik flere lande til at tvivle på aftalen.
Vil ramme borgerne
Centralt i kritikken af aftalen står det digitale område. Kritikkere af ACTA-aftalen har fremhævet, at den giver plads til, at lande kan tvinge deres internet-leverandører - ISP'erne - til at agere politi overfor landets borgere.
Flere af EU-parlamentets medlemmer har angiveligt også været utilfredse med, at dele af ACTA-aftalen har været forhandlet i hemmelighed og kun kom til offentlighedens kendskab via afsløringer på Wikileaks i 2008.
EU's privacy-vagthund - European Data Protection Supervisor - har skarpt kritiseret ACTA-forslaget for at krænke borgernes privatliv.
Organisationen har fremhævet, at ACTA kan føre til udbredt overvågning af internettet og borgernes færden på nettet.
Den internationale ACTA-aftale kan kun træde i kraft, hvis den ratificeres af seks af de 11 underskrivere, som var EU, Australien, Canada, Japan, Sydkorea, Mexico, Marokko, New Zealand, Singapore, USA og Schweiz.
Mexico har allerede sagt nej, og Australien og Schweiz ventes også at afvise aftalen.
Selv Japan, hvor aftalen oprindeligt blev underskrevet, er kommet i tvivl.
Læs også:
Derfor hidser så mange sig op over ACTA-aftalen.
Teleselskaber: Derfor er ACTA aldeles overflødigt.
