Skandinaviske domstole forbyder Lindows

Finske og svenske domstole har på Microsofts foranledning nedlagt fogedforbud mod Lindows-navnet, som de mener ligger for tæt på det varemærke-beskyttede Windows. Lindows beskylder Microsoft for at ville ødelægge en konkurrent.

Domstole i Finland og Sverige har på Microsofts foranledning forbudt amerikanske Lindows at anvende Lindows-navnet, fordi det ligger for tæt op af Microsofts Windows.

Microsoft har siden december 2001uden held forsøgt at få nedlagt et tilsvarende forbud i USA mod Lindows, der får Linux til at ligne Windows.

Det skyldes, at Microsoft mener, at navnet ligger for tæt på det varemærke-beskyttede Windows-navn.

Europæiske domstole positive

De amerikanske domstoles uvilje til at give Microsoft medhold deles ikke af de skandinaviske domstole.

28. november nedlagde en finsk domstol fogedforbud mod navnet med virkning fra 1. december, men en svensk domstol har nedlagt fogedforbud mod Lindows-navnet gældende fra 10. december.

Med de to skandinaviske forbud i baghovedet har Microsoft søgt om at få nedlagt tilsvarende forbud i Holland og har desuden en ansøgning på vej i Frankrig.

- Det er en reaktion på en klar og tydelig krænkelse af vores varemærke. Microsoft er skredet til handling i en række udvalgte internationale territorier for at indskrænke Lindows.coms overtrædelser, siger Stacy Drake, talskvinde for Microsoft.

Hos Lindows har man ikke fulgt sagen videre tæt. Talskvinde Cheryl Schwarzman siger, at selskabet ikke har været klar over, at der var blevet nedlagt forbud i Finland, ligesom selskabet heller ikke var klar over, at der var søgt om forbud i Frankrig.

Den hollandske og svenske sag kender Lindows.com dog godt, siger hun.

Administrerende direktør i Lindows, Michael Robertson, langer i en meddelelse ud efter Microsoft, som han beskylder for via søgsmål at forsøge at ødelægge konkurrenten Linux.

Det afviser Microsoft, som peger på, at selskabet alene i denne sag går efter Lindows-navnet, som efter selskabets opfattelse helt tydeligt er en kopi af Windows-navnet.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

Michael Nyboe Engelrud

Rethink Cybersecurity Advisory

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job