iPhone-magien krakelerer: Nu har Nokia chancen

ComputerViews: I flere år har Nokia forgæves forsøgt at gøre comeback på smartphone-markedet. Nu ser der ud til at være en åbning.

Artikel top billede

Læs også:

Her er Stephen Elops resultater efter to år i Nokia

Her er dommen over Apples nye iPhone 5

Nu kommer det store gennembrud for Windows Phone (måske)

ComputerViews: De har knoklet og svedt som i en finsk sauna, Nokia-medarbejderne, men alligevel har de seneste år været præget af milliard-underskud og fyringsrunder i den helt store skala.

Den engang så dominerende smartphone-producent er faldet ned i et dybt hul, mens Apple og Samsung er steget til vejrs med en fart, der har overrasket de fleste - ikke mindst Nokia.

"Apple har ændret markedet og ejer i dag hele markedet for high-end telefoner," skrev Stephen Elop selv i forbindelse med, at Nokia valgte at satse på Windows Phone frem for Symbian.

For Nokia har det betydet, at man kunne komme op med nok så spændende produkter, men at lanceringerne altid havnede langt inde i gadgets-mediernes spalter, mens specielt Apples og også Samsungs lanceringer ryddede forsiden.

Symbian var på vej i graven, og Windows Phone var endnu ikke kommet op i omdrejninger. Da det i de senere år har været Nokias primære platforme, var de nye smartphones simpelthen ikke i stand til bryde dødsspiralen.

Så ondt gør det på Nokia

Konsekvenserne har været yderst målbare og deprimerende for Nokia-boss Stephen Elop og de omkring 122.000 ansatte.

I det seneste årsregnskab fra 2011 kom Nokia ud med en omsætning på omkring 288 milliarder kroner - et fald på ni procent i forhold til 2010.

Indtjeningen før skat var faldet fra et plus på omkring 15,4 milliarder til et minus på lige knap otte milliarder kroner.

Stephen Elop har også i 2012 måttet melde om et skuffende salg, ligesom det er blevet nødvendigt at fyre af 10.000 medarbejdere og at skifte ud på en række ledelsesposter.

Ifølge den seneste opgørelse fra Gartner har Nokias primære platform, Windows Phone, nu en global markedsandel på 2,7 procent. Til sammenligning ligger Android på 64,1 og iOS på 18,8 procent.

Nu ser det imidlertid langt om længe ud til, at der en åbning for Nokia på smartphone-markedet. Ironisk nok er det netop Apple, der tilbage i 2007 med den første iPhone satte skub i Nokias deroute, der ser ud til at kunne blive Nokias redning.

iPhone 5 er god - men god nok?

Læs også:

Her er Stephen Elops resultater efter to år i Nokia

Her er dommen over Apples nye iPhone 5

Nu kommer det store gennembrud for Windows Phone (måske)

Apples nye iPhone 5, der netop er lanceret, har fået helt fornuftige anmeldelser, men ligesom med iPhone 4S er der ikke tale om nogen vækkelse omkring produktet.

- En evolution, ikke nogen revolution, lyder det mange steder fra.

- En god telefon, men ikke så god som konkurrenternes, er en anden reaktion.

Og andre reaktioner på iPhone 5:

- iOS virker forældet.

- De nye 3D-kort er fyldt med fejl og mangler.

- iPhone 5 bruger ikke de 4G-frekvenser, TDC (og flere andre europæiske selskaber) anvender.

- Skærmen er kun længere, ikke bredere.

- Den bliver for nemt ridset.

Dette har ændret sig

Apples iPhone 5 virker dog umiddelbart som den klart bedste iPhone til dato. Designet er smukt, slankt og helstøbt, styresystemet er opdateret, og hardware-komponenterne forbedrede.

Så hvad er problemet?

Svaret er kort og godt: Konkurrenterne.

Producenter som Samsung og HTC er simpelthen vågnet op og er begyndt at sende produkter på markedet, der ikke bare matcher Apple, men også i på flere områder overtrumfer Apple, når det kommer til hardware og funktioner.

Et eksempel er Samsungs Galaxy SIII, der er efterfølgeren til stor-sællerten Galaxy SII, der blev blev kåret til verdens bedste smartphone under Mobile World Congress tidligere i år.

Et andet eksempel er Nokias nye Lumia 920,
Nokias hidtil mest lovende smartphone med Windows Phone.

Samtidig ser det nu for første gang ud til, at Windows Phone-projektet begynder at få luft under vingerne. Platformen er modnet, og producenter som Nokia, Samsung, HTC og Huawei klar med tilsvarende lovende hardware.

Apples manglende evne og vilje til at komme med noget helt nyt og revolutionerne kan blive det hul, Nokia og Windows Phone har brug for at kunne få et ordentligt fodfæste.

Denne mulighed har Apples smartphone-konkurrenter ikke været langsomme til at opfatte.

Sådan bliver Apple den nye prygelknabe

Læs også:

Her er Stephen Elops resultater efter to år i Nokia

Her er dommen over Apples nye iPhone 5

Nu kommer det store gennembrud for Windows Phone (måske)

Fortjent eller ej så er Apples iPhone 5 nu udset til den nye prygelknabe.

Virale vittigheder, hvor der gøres grin med den "lange skærm," florerer på Facebook, og konkurrenterne håner Apple, som var det en præsident-valgkamp. 

Et eksempel er denne video fra Samsung, hvor man morer sig over Apples iPhone 5-lancering:

Et andet er denne joke omkring den "lange" skærm på iPhone 5:

iPhone-magien er væk

Vittighederne til trods kan Apple og Tom Cook stadig glæde sig over en ualmindelig god økonomi og vilde vækstrater.

I det seneste kvartalsregnskab fra Apple for tredje kvartal i finansåret 2012 kunne Tim Cook meddele en vækst i antallet af solgte iPhones på 28 procent i forhold til samme periode året før. Og en vækst på hele 84 procent i antallet af solgte iPads.

Men magien omkring iPhonen er ved at forsvinde.

Den er ikke længere the one and only.

iPhonen er blevet dødelig som alle andre gadgets.

Det er Nokias mulighed for at komme tilbage som en seriøs spiller på markedet for dyrere og mere avancerede telefoner. Det skal udnyttes.

Ellers kan det betyde Nokias død som smartphone-producent.

Læs også:

Her er Stephen Elops resultater efter to år i Nokia

Her er dommen over Apples nye iPhone 5

Nu kommer det store gennembrud for Windows Phone (måske)

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | København

Roundtable: Fra legacy til AI – de strategiske valg for digitale ledere

Legacy-systemer bremser mange AI-ambitioner. Digitale ledere skal vælge platform, tempo og arkitektur. Computerworld samler CIO’er og CTO’er til lukket roundtable om vejen fra legacy til AI-parat forretning. Få perspektiver fra COWI og del...

Sikkerhed | Online

Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

Digital transformation | København

Executive Conversations: Kina, Trump og AI-ledelse

Kina, USA og AI flytter magt og markeder. Geopolitik rammer leverandørkæder, chips, data og standarder. Lær at koble global risiko med konkret it-ledelse. Få styr på governance, sikkerhed og compliance i AI. Deltag og styrk din handlekraft.

Se alle vores events inden for it

Netcompany A/S

Test Consultant

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Managing Architect

Københavnsområdet

Statens IT

Sikkerhedsarkitekt til Statens It

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS

Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Mark Michaelsen

Aarhus Kommune