Nu kommer det store gennembrud for Windows Phone (måske)

ComputerViews: Langt om længe ser det ud til, at Windows Phone-projektet er klar til at gå seriøst ind i kampen mod Android og iOS.

Artikel top billede

De nye Windows Phone 8-produkter fra HTC, Samsung og Nokia. Også Huawei er på vej med en ny Windows-smartphone.

Læs også:

Vildt lancerings-ræs: Her er de nye smartphones til jobbet

Her er Windows Phone 8: Skal redde Nokia og Microsoft

Nokias umulige kamp: Lumia 920 er tvunget til succes

ComputerViews: I februar 2010 kunne en stolt Steve Ballmer for første gang annoncere Microsofts nye Windows Phone-platform.

"Vi mener, at det dominerende brugergrænseflade-design - skærme med ikoner, der kan styres og navigeres - er blevet en smule forældet," lød det blandt andet fra Microsoft, der med Windows Phone gik i en helt ny og anderledes retning end iOS fra Apple og Android fra Google.

Men selvom softwaregigantens Windows Phone fra fødslen af var tænkt som et opgør med det eksisterende, var det ikke i første opgang det, de mange millioner smartphone-elskende forbrugere efterspugte.

Rigtig mange købte Android-telefoner.
Rigtig mange købte iPhones.
Ikke ret mange købte smartphones med Windows Phone.

Sådan ser markedet ud i dag

Konkret er billedet ifølge den seneste opgørelse fra Gartner, at Microsoft har en global markedsandel på 2,7 procent med Windows Phone.

Til sammenligning ligger Android på 64,1 og iOS på 18,8 procent.

Det ekstremt konkurrenceprægede marked er blandt andet gået ud over stadig mere pressede Nokia, der er Microsofts største partner på Windows Phone-projektet.

Men analysefirmaer som IDC har vurderet, at Windows Phone i 2016 vil kunne være oppe på en markedsandel på 19,2 procent og dermed verdens næstmest populære smartphone-platform, kun overgået af Android.

Dette kan være vendepunktet

Skal det ske, så skal der til at ske noget.

Og det ser faktisk ud til, at der gør det nu med nye, lovende Windows Phones fra Nokia, Samsung og senest HTC.

Det er produkter, der hardwaremæssigt matcher iPhonen og Android-produkterne, og samtidig er Microsoft nye Windows Phone 8 i højere grad end tidligere en software-platform, der matcher Android og iOS.

Platformene er naturligvis forskellige i styrkerne og svaghederne, og designet er stadig en smagssag, men rent funktionsmæssigt er Windows Phone-platformen i dag lige så attraktiv som konkurrenterne.

Blandt andet er der nu et pænt app-udbud til Windows Phone, så man ikke går glip af tjenester ved at vælge den platform.

Her er Windows-telefonerne

[b]Læs også:

Vildt lancerings-ræs: Her er de nye smartphones til jobbet

Her er Windows Phone 8: Skal redde Nokia og Microsoft

Nokias umulige kamp: Lumia 920 er tvunget til succes

Her er HTC's nye Windows Phones[/b]
HTC har netop annonceret sine to nye Windows Phone 8-smartphones, 8S og 8X.

"At forene HTC's nye, smukke Windows Phone 8X og 8S med vores brand er en kæmpe milepæl for begge virksomheder," lyder det i den forbindelse fra Microsofts Steve Ballmer.

Telefonerne har et unibody-design og skrappe farver, som det også er tilfældet i selve Windows Phone-styresystemet.

Topmodellen fra HTC, 8X, har en 1,5 gigahertz dual-core processor fra Qualcomm, en gigabyte RAM, 16 gigabyte intern hukommelse, en 4,3 tommer skærm og et otte megapixel kamera.

HTC sender 8S og 8X på markedet i mere end 50 lande fra mere end 150 forskellige operatører.

Samsungs og Nokias Windows Phones

Også Samsung har netop lanceret sit bud på en smartphone med det nye Windows Phone 8.

ATIV S, som produktet hedder, har en 1,5 gigahertz dual-core processor og en 4,8 tommer HD Super AMOLED skærm.

Samtidig har ATIV S et otte-megapixel kamera, 16 til 32 gigabyte hukommelse og en gigabyte RAM

For Nokias vedkommende er det nu de nye Lumia 820 og 920, der skal sikre Windows Phone-successen.

Lumia 920 har blandt andet en 1,5 gigahertz dual core processor, trådløs opladning, et kamera på otte megapixels og en skærm på 4,5 tommer.

Huawei har endnu ikke offentliggjort sit bud på en smartphone med Windows Phone 8, men det ventes at ske inden for de kommende uger.

Her er Windows Phones chance

At dømme ud fra design og specifikationer på de produkter, der  er præsenteret, har man nu som privat- og erhvervskunde en række fornuftige Windows Phones at vælge imellem.

Med fornuftig hardware og den nye version af Windows Phone-styresystemet er der lagt op til et spændende efterår.

Det er nu, væksten skal komme, hvis Windows Phone som platform skal få et markedsmæssigt gennembrud i en kaliber, som Microsoft bør kunne præstere.

Svagheder hos konkurrenterne

De nye Windows Phones er reelle alternativer til Android-produkterne og Apples iPhone.

Og faktisk ser der ud til at være huller - små, men dog huller - i konkurrenternes ellers så uindtagelige befæstninger.

Apple, der netop har lanceret sin iPhone 5, har i 2012 tabt markedsandele til Samsung.

Selvom iPhone 5 bestemt ser interessant ud, er Apple med dette produkt ikke længere det selskab, der fører an med nye, banebrydende produkter.

I stedet arbejder man videre med den iPhone-opskrift, der har vist sig så succesfuld.

Android-markedsandelen stiger fortsat, og det er svært at se markeds-svagheder ved den platform, når eksempelvis Samsung har så stor succes med sine Galaxy SII og SIII.

Og dog.

Android møder stadig hårdere kritik for at være for usikker, for fragmenteret og for, at der går alt for lang tid fra nye versioner er klar, til de rent faktisk sendes ud til brugernes respektive telefoner.

Det kan måske være den slags "svagheder" ved iOS og Android, som Windows Phone-produkterne kan få held til at udnytte.

Udfordringen bliver, at Windows Phone-kagen stadig er lille, og at der nu er fire hardware-leverandører, der skal spise af det samme stykke.

Hvis kagen ikke vokser inden for det kommende år kan opbakningen til Windows Phone begynde at smuldre.

Lige nu ser Windows Phones muligheder på smartphone-markedet dog lysere ud, end det tidligere har været tilfældet.

Læs også:

Vildt lancerings-ræs: Her er de nye smartphones til jobbet

Her er Windows Phone 8: Skal redde Nokia og Microsoft

Nokias umulige kamp: Lumia 920 er tvunget til succes

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S