Sådan har Odense brugt Google Apps indtil nu

Annonceindlæg fra Bluecircle

Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

Læs også:

Datatilsyn: Der er løsninger for Odense i Google-sag

Efter en næsten årelang mail-korrespondance mellem Odense Kommune og Datatilsynet, har tilsynet nu igen afvist kommunens ønsker om at bruge Google Apps overalt på kommunens skoler.  

Men kommunen har rent faktisk brugt Google Apps på en måde, så det ikke var nødvendigt at anmelde hele brugen til Datatilsynet. 
 
Må ikke dele hash-misbruget
Historien daterer sig helt tilbage til den 12. februar 2010, hvor Odense Kommune sine allerførste forsøg med at hoppe ud i cloud computing til Datatilsynet.
 
Odense så nemlig en masse fordele ved at benytte gratis kontorpakker på kommunens 40 folkeskoler igennem it-giganten Google, hvoraf omkring 20 skoler i dag benytter Google Apps, når de skal skrive stile, løse matematikopgaver eller arbejde i grupper.
 
Årsagen til, at Datatilsynet overhovedet skulle blandes ind i sagen i første omgang, var, at kommunen udover de data-juridisk harmløse skoleopgaver også vil lade lærerne bruge Google Apps til interne notater og elevoplysninger.
 
Den slags foregår i sagens natur med kritiske og personhenførbare data omkring eleverne som eksempelvis CPR-numre, den enkelte elevs opførsel og omtale af eventuelt hash-misbrug og så videre. 

Fordele og ulemper

Kommunen kastede sig ellers med stor iver over den webbaserede kontorpakke, fordi systemet var super-enkelt for skolerne at anvende - de skulle blot stille internet til rådighed, og så kunne eleverne kaste sig over kontorpakken.
 
Eleverne ville samtidig kunne medbringe hvilken som helst computer og stadig arbejde i det samme dokument i Googles netbaserede kontorpakke. På den måde ville skolerne også spare licenspenge til andre kontorpakker - eksempelvis Microsoft Office.
 
Eleverne kunne derudover også dele dokumenter og arbejde videre på opgaverne derhjemme, hvis de havde adgang til internettet på børneværelset. 

Odense Kommune fremhæver, at udover de mange fordele har juristeriet i forhold til lærernes personhenførbare elev-oplysninger været en slagside, når talen falder på cloud computing.  

Det har heller ikke været videre hensigtsmæssigt at træne eleverne i brugen af Google Apps for derefter at sende dem til eksamen, hvor man ikke kan bruge internettet. 

Marathon-korrespondancen ender

Fordelene har dog vejet tungst, da kommunen for få år siden besluttede at kaste sig over den netbaserede kontorpakke.

Men selv fynske bøgetræer vokser ikke ind i himlen. Og i stedet for at have en flyvefærdig kontorpakke lige til at hive ned fra skyerne ved skolestart i august, bankede Odense i stedet hovedet ind i Persondataloven.
 
For i sommeren 2010 ville Datatilsynet gerne have svar på en række spørgsmål som eksempelvis, hvordan Odense ville sikre sig adgang til de fysiske data, og om data ville blive opbevaret i Danmark, EU eller et tredjeland som USA.
 
Odense svarede tilbage i oktober og fik en byge af nye spørgsmål at forholde sig til i starten november, hvilke Odense besvarede senere i november.
 
Og i går kom altså det (foreløbigt) endelige svar så fra Datatilsynet i sagen.

Læs også:

<span id="articleLinkPos1">Datatilsyn: Der er løsninger for Odense i Google-sag</span>