Lønnedgang: Så meget er SKI-chefens løn faldet

Hun har lige taget en beslutning med økonomisk betydning for rigtig mange it-virksomheder. Men hendes egen løn er langt lavere end forgængerens. Se her, hvor meget hun tjener.

Artikel top billede

Læs også: Efter hård kritik: Kæmpe it-udbud må gå om

Så mange millioner betaler it-firmaer hvert år til SKI

It-branchen har i denne tid ekstra fokus på. hvad der sker hos indkøbscentralen SKI, hvor der årligt omsættes for milliarder af kroner på it.

Faktisk har organisationen, der tidligere har været ude i et alvorligt stormvejr, som kostede to direktører jobbet, aflyst et stort it-udbud.

Dengang blev administrerende direktør Søren Jakobsen og direktør Niels Frederiksen fyret.

Af det seneste SKI-regnskab kan man se, at de fik henholdsvis 4,4 millioner kroner og 2,6 millioner kroner i årsløn.

Imidlertid får den nye administrerende direktør Signe Lynggaard Madsen en helt anden hyre.

Ifølge regnskabet er hendes løn nemlig 1,4 millioner kroner - altså en tredjedel af forgængerens.

I øvrigt er det danske it-firmaer, der betaler mest til driften af SKI.

Det kan du læse mere om her.

Gennemsnitsløn steget

SKI er konstrueret som et aktieselskab, men skal ikke tjene penge på dets aktiviteter.

Finansieringen kommer fra leverandører, der skal betale en procentsats hver gang de sælger noget på en af rammeaftalerne.

Typisk omkring en procent. I 2011 betalte it-firmaer cirka 46 millioner kroner, hvilket svarer til halvdelen af SKI's indtægter.

Ser man nærmere på SKI's interne økonomi er antallet af ansatte dalet.

Imidlertid er gennemsnitslønnen, forstået som løn, tillæg, bonus med inklusiv pension, for fuldtidsansatte steget fra 52.900 kroner til 53.300 kroner.

SKI-chef: Vores produktivitet i top

Hos SKI forklarer kunde- og kommunikationsdirektør Jan Michelsen, at organisationen løbende har optimeret driften og nedbragt omkostningerne blandt andet ved at skære ned på service- og støttefunktionerne.

"Vi fokuserer ressourcerne på kerneydelserne, som er at gennemføre udbud og tilbyde konkurrencedygtige rammeaftaler til vores kunder," udtaler han.

Og selvom man netop har måtte aflyse et stort it-udbud, så er produktiviteten meget høj, understreger han.

"SKI har gennemført flere end dobbelt så mange udbud det seneste år end tidligere set i SKI's historie, så produktiviteten er steget ganske betydeligt," forklarer han.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S