Danske ofre for web-fusk kan være WiFi-phishet

Luskede web-bagmænd har snydt danske bilejere for penge, måske ved at koble ip-adresser med postadresser.

Artikel top billede

Foto: Torben Klint

Trådløse netværksroutere kan muligvis være årsagen til, at en række danskere er blevet snydt for penge på en række hjemmesider, som tilbyder en prisvurdering af de besøgendes køretøjer.

Hjemmesiderne, der er anmeldt til Forbrugerombudsmanden af FDM, har ifølge Forbrugerrådet fremsendt regninger med posten uden at ofrene har indtastet registreringsnummer eller andre oplysninger, som kan fastslå de besøgendes postadresse.

Derfor vurderer flere af ofrene, at "de har fået tilsendt en regning alene på baggrund af deres ip-adresse," siger Jakob Steenstrup, der er juridisk konsulent hos Forbrugerrådet til EPN.

Men er det overhovedet muligt at koble en ip-adresse fra en besøgende på en hjemmeside til en fysisk postadresse for på den måde at sende regninger ud til de besøgende?

Kræver dommerkendelse og politi

Hos it-sikkerhedsfirmaet Fort Consult fortæller direktør Ulf Munkedal, at det ud fra traditionelle ip-adresser på fastnettet er temmelig svært.

Blandt andet fordi de fleste internetkunder typisk har en ip-adresse, der er en del af én stor pulje, som tilhører den pågældende internetudbyder.

Samtidig vil det kræve en dommerkendelse og politiet at få teleselskabet til at udlevereret identitet og adresse på internetkunden hos den relevante teleudbyder.

Men trådløse netværksroutere, der i stort antal er koblet til borgernes internetforbindelser, kan faktisk være midlet, der som en teknisk løsning får it-fuskerne at sende regninger til potentielle ofre på bilsnydesiderne.

Geo-data om trådløse netværk

"Jeg mener, at det vil kunne lade sig gøre ved hjælp af access punkterne og databaser, der kan konvertere ip- og mac-adresse og SSID (netværksnavnet, red.) på access-punktet til en konkret lokation," siger han.

"Google var jo rundt og tage billeder til Street View, og der lavede de jo en database over, hvilke trådløse access punkter som stod hvor," siger han.

"Det var der en del ballade om, og så trak de det tilbage, og man ved ikke rigtigt, hvor dataene er blevet af eller er henne," siger han.

Han peger på, at man i 2012 ved hjælp af en smartphone, der har frakoblet GPS, alligevel kan foretage geo-lokalisering via access punkter. Og endda rimelig præcist.

Phisher ved hjælp af Wi-Fi

Derfor mener Ulf Munkedal afgjort, at det er en teknisk mulighed at benytte en database med geo-positioner over trådløse net til at finde adressen på besøgende på hjemmesiderne med relativt overskuelige midler.

Og selvom teknologien muligvis kun er præcis nok i parcelhuskvartererne, er det godt nok til bagmændene, der måske nærmest kan sammenlignes med phishere, siger han.

"Pointen er, at de ikke behøver at have adressen rigtig hver gang. Det er jo ligegyldigt, om de har et spild på 50 procent, bare der er nogle af ofrene, der betaler. Og rammer de naboen, så kan det jo også være, at han er dum nok til at betale," siger Ulf Munkedal om bagmændenes ræsonnement.

Sender ikke oplysninger videre

Specialist i offentlige data, Peter Brodersen, der er professionel datajæger, grundlægger af findvej.dk og som har implementeret store mængder data i det åbne kort-community Open Street Map, er imidlertid uenig.

"Det er eksempelvis telefonen selv, der tjekker positionen op imod Google eller Apples tjenester. Så der kommer igen informationer til den, som ejer siden, om navn eller mac-adresse på access pointet," siger han.

Derfor lyder det for ham ikke plausibelt, selv med adgang til en database med oplysninger om accesspointets placering.

"Selvom man havde koordinaterne, er der stadig en vis unøjagtighed, ikke mindst om folk der bor i etagebyggeri.

Han peger på, at hjemmesider godt kan forespørge på folks position. Men så vil browseren prompte for tilladelse, siger han.

Umuligt scenarie

Derfor er navn og mac-adresse på trådløse netværk ikke oplysninger, som uden videre vil blive givet videre til hjemmesideudbyderne, og de bliver ikke sendt videre over internettet, men holdes udelukkende på lokalnettet, forklarer han.

"Selv hvis Google eller Skyhook har været ude at samle positioner på trådløse netværk, så kender de stadig ikke, hvilken ip-adresse, det her hotspot har ud mod internettet. For de logger jo ikke på det trådløse netværk," siger han.

Derfor findes der ifølge Peter Brodersen ikke på nuværende tidspunkt nogen mulighed for at koble ip-numre med postadresser.

"'Jeg synes, at det lyder utroværdigt. Så ville der helt sikkert også være mange andre hjemmesider, der kunne gøre det, og helt sikkert mange andre problemstillinger," siger han.

Det har på grund af efterårsferien ikke været muligt at få uddybet sagen hos FDM, Forbrugerrådet eller Forbrugerombudsmaden endnu.

Læses lige nu

    En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

    Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

    Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

    Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

    Lars Jacobsen

    Chefredaktør på Computerworld

    Se alle Lars's artikler her

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2025 ansat Caroline Harkjær Bach som Business Controller ved netIP's kontor i Thisted. Hun er uddannet med en kandidat i erhvervsøkonomi med speciale i organisation, strategi og ledelse. Nyt job
    Signifly har pr. 1. august 2025 ansat Morten Eskildsen som UX Lead. Han skal især beskæftige sig med styrke bureauets kompetencer inden for UX og digital strategi i konsulentteamet og arbejde på tværs af alle afdelinger. Han kommer fra en stilling som CDO, UX & Digital Strategy Consultant hos Zupa. Nyt job

    Morten Eskildsen

    Signifly