Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Danske virksomheder tilslutter den ene enhed efter den anden til internettet.
Det gør de, fordi det er smart. Hurtigere kundeservice, bedre drift, mere effektiv vedligeholdelse, automatiske opdateringer.
Det er ikke tilfældigt, at antallet af forbundne internetforbundne enheder (IoT) globalt har rundet omkring 18,8 milliarder. og ventes at stige markant de kommende år.
Med IoT-branchens løbende udvikling, er teknologien bag hver enkelt online enhed blevet mere kompleks.
Der indgår både hardwaremoduler, sim-kort, forskellige lag af forbindelser, administrationssystemer, særskilte adgangspunkt-opsætninger (APN’er) og de bagvedliggende IP-netværk.
Hvert nyt led skaber sin egen sårbarhed, og fordi mange virksomheder henter komponenterne hos forskellige leverandører, opstår den egentlige udfordring, om hele kæden er sikker, og ikke kun en del af den.
Nedbrud er kun et spørgsmål om tid
Men når alt taler sammen, vokser risikoen. Det handler ikke om, hvorvidt et nedbrud kan ske, men hvornår det sker.
Center for Cybersikkerhed advarer om en høj trussel mod netforbundne enheder, en trussel som DI Digital i 2025 har genbekræftet, og internationale rapporter viser, at især produktionsudstyr, energi- og vandsektoren samt bygningsteknologi hører til blandt de mest udsatte områder.
En Deloitte-analyse fra 2024 viser også en 400 procents stigning i angreb mod IoT-udstyr på tværs af brancher, hvor produktionssektoren er den mest ramte globalt.
Samtidig ændrer kunstig intelligens (AI) selve angrebenes natur.
Den britiske National Cyber Security Centre vurderer, at AI allerede gør det lettere at gennemføre mere avancerede angreb hurtigere, billigere og for langt flere aktører end før.
Fortinet peger på, at automatiske angrebsscanninger nu kører i et omfang på titusinder af forsøg i sekundet, hvor blandt andet IoT-systemer er blandt de mest målrettede.
Og analyser fra IoT-branchen beskriver, hvordan AI bruges til at styre store angrebssværme af kompromitterede enheder, såkaldte “botnet”, som udnytter svagt beskyttede dimser over hele verden.
Med andre ord, når du kobler flere ting på nettet, står der ikke bare et par hackere på den anden side.
Der står et voksende økosystem af automatiserede, AI-understøttede angrebsværktøjer og banker på.
Det er ofte ikke din egen teknologi, der er det svageste led.
Det handler om kæderne
Mange virksomheder er forbundet til systemer, de ikke selv kontrollerer via sensorer hos underleverandører, målere i kundeløsninger eller udstyr i bygninger, som tredjepart driver.
Når en af disse enheder sender data til en ekstern platform, bliver du en del af et netværk, der rækker langt ud over din egen organisation.
Det er et signal til erhvervslivet om, at danskerne bruger de digitale løsninger, men forventer, at nogen tager et klart ansvar for sikkerheden.
Som leder betyder det, at sikkerhed ikke længere handler om fire vægge og en firewall.
Det handler om kæderne, ikke kun om egne interne ting, men også hvem leverer udstyr, der kommunikerer med dine systemer?
Og hvordan sikrer du, at du opdager det, når noget pludselig opfører sig anderledes end normalt?
Det kræver løbende overvågning, dataanalyse og det, vi i branchen kalder anomaly and threat detection. Det vil sige evnen til at spotte afvigelser og trusler, før de udvikler sig til egentlige angreb.
Alt det er nødvendigt for at styrke sikkerheden. Ikke kun i din egen virksomhed, men i hele den kæde, du er forbundet til.
Det kræver at topledelsen beslutter sig for, at sikkerhed er en topprioritet fra start, hvor bundsolid modstandsdygtighed tænkes ind i alt fra enhedernes grundkode til aftaler om forbindelser og dataplatforme allerede fra dag ét.
For i praksis er du allerede del af en digital forsyningskæde. Et net af enheder, tjenester og leverandører, som tilsammen får din forretning til at fungere.
Spørgsmålet er ikke, om du er en del af den, men om du kender den godt nok til at beskytte din virksomhed, når ét led viser sig at være svagere end resten.
Det kan begynde i hr. og fru Jensens ladestander eller robotstøvsuger, i kantinens kaffemaskine eller i den digitale adgangsboks til parkeringskælderen.
Små dimser med store konsekvenser, hvis de bliver hackerens springbræt ind i virksomheden.
Virksomheder og producenter må sikre, at den måde deres enheder kobles på nettet, er robust og gennemtænkt, og de må designe smartere fra starten. Enheder bør kunne fejle sikkert, fungere offline og komme hurtigt op at køre igen.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
