Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Digitaliseringsminister Caroline Stage har fremlagt tre såkaldte AI-storskalaprojekter, der skal løfte velfærden ind i det 21. århundrede.
De kommer i kølvandet på statsminister Mette Frederiksens mål om, at Danmark skal være verdensførende i at anvende kunstig intelligens i det offentlige.
Ambitionen er på mange måder helt rigtig. For kunstig intelligens kan være vejen til at frigøre tid og ressourcer i den offentlige sektor. Hvis vi altså lærer at bruge den rigtigt.
Og netop læring er nøgleordet her – for hvis teknologien skal frigive flere varme hænder og skabe bedre borgerkontakt, så kræver det, at medarbejderne i det offentlige lærer, hvordan den kunstige intelligens skal bruges. Og dét mangler der en klar strategi for.
For det er ikke nok at udrulle nye AI-systemer, der kan læse journaler, skrive referater og hjælpe med at sagsbehandle gennem digitale assistenter.
Uden tid, træning og et skarpt fokus på at udvikle de rette kompetencer, risikerer regeringen at få præcis det modsatte af, hvad teknologien lover:
Flere fejl og pressede medarbejdere. Eller endnu værre: Medarbejdere, der helt undlader at bruge kunstig intelligens, fordi de frygter at fejle eller simpelthen ikke ved, hvordan man gør.
Øvelse gør mester
EU-kommissionen præsenterede for nyligt sin strategi for anvendelse af AI, der netop skal sikre, at kunstig intelligens ikke bare udvikles, men rent faktisk tages i brug blandt andet i den offentlige sektor.
Men hvis Danmark på nogen måde skal realisere den europæiske AI-strategi, så skal vi ikke kun løfte systemerne i den offentlige sektor – vi skal også løfte de mennesker, der bruger dem.
EU-kommissionen ved det – det er netop derfor, at strategien fremhæver adgang til uddannelse, der ruster medarbejderne i at bruge AI.
Hvis Danmark skal gå forrest og løfte velfærden ind i det 21. århundrede, så skal regeringen følge trop og sætte alt ind på læring og kompetenceudvikling, inden AI-systemerne rulles ud.
Heldigvis er arbejdet allerede så småt gået i gang flere steder i den offentlige sektor, som Caroline Stage også har udtalt. Men vi må også erkende, at der stadig er lang vej igen, hvis vores offentlige sektor skal være verdensførende i brug af AI.
For selvom Danmark er godt med i forhold til at udbrede AI i de større private virksomheder, så er der stadig vej igen for det offentlige. Og det kalder på en klar strategi for, hvordan vi bedst træner medarbejderne i kommuner og stat i AI-færdigheder.
Vi ved, at medarbejderne gerne vil udvikle deres AI-kompetencer. Det mærker vi, når vi møder dem gennem vores tætte samarbejde med flere af landets kommuner.
Men hvis medarbejderne skal blive trygge ved rent faktisk at bruge AI i hverdagen, kræver det træning og erfaring, der bedst opnås gennem strukturerede undervisningsforløb. Det behøver hverken være dyrt eller tidskrævende – vi kan sågar lave undervisningen digitalt.
Første skridt er dog, at regeringen indser, at ingen bliver verdensmestre uden at øve sig. Derfor må regeringen være sit ansvar bevidst og lægge en klar strategi for, hvordan de nye AI-færdigheder skal tilegnes i landets offentlige myndigheder.
For det er ikke kun velfærden, der skal løftes – det skal de medarbejdere, der skaber den, også.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
