Er fiber bedre end kobber, når udstyret i fremtidens intelligente el-net skal snakke sammen, mens vindmøllerne snurrer og varmepumper og vaskemaskiner tændes og slukkes automatisk?
Det er noget af det, som EU's fuldskala forsøg med smart grid på Bornholm, EcoGrid EU, skal finde ude af.
Men forsøget, der løber til 2014, er ikke kun et spørgsmål om at sammenlige kobberledninger med fibertråde som kommunikationsplatform.
Også GPRS, mobilt bredbånd og kommunikation via selve elkablerne skal prøves af, når projektet til januar går i gang.
"Det har bestemt relevans at få testet, hvilke fordele og ulemper der er ved de forskellige kommunikations-infrastrukturer, og hvad man kan bruge i fremtidens el-system."
Det siger Maja Bendtsen, der er projektleder for EcoGrid EU, som har til huse hos øens elselskab, det kommunalt ejede Østkraft.
Hurtig respons er vigtig
Meningen med forsøget går blandt andet ud på at demonstrere, at det er muligt at få strømforbruget og dermed prisen til at følge produktionen ved hjælp af intelligent teknologi.
Valget af kommunikationsplatform er nemlig ikke ligegyldig i den sammenhæng, fortæller hun. Eksempelvis har latency nemlig indflydelse på, hvor ofte elforbruget kan reagere på nettets kontrolsignaler.
For at sammenligne teknologierne bliver testpersonerne opdelt i grupper, der får installeret forskellige typer kommunikationsnet, mens en referencegruppe skal aflæse manuelt.
Hun peger på, at det for de fleste vil være rigeligt at bruge GPRS, når det drejer sig om almindelige måleraflæsninger.
Men i det bornholmske forsøgsnet skal testpersonernes elmålere aflæses hvert femte minut, samtidig med at noget udstyr skal kunne fjernstyres med samme interval.
"Med eksempelvis GPRS aflæser vi en gang i døgnet. Det kan ikke betale sig at gøre det hyppigere, for det koster en hel del med sms'er, og antallet ville muligvis overbelaste mobilnettet," siger hun.
Men også geografien spiller ind på valget af kommunikations-platform i forsøget, fortæller hun.
Her er de mest interessant testpersoner
"Mobilt bredbånd har altså nogle huller her på Bornholm, som man jo sikkert ikke vil opleve eksempelvis i Københavnsområdet," siger hun.
Mobilt bredbånd har huller
Ifølge Maja Bendtsen er det mest relevant og interessant at opsætte såkaldt home automation-udstyr, hvis testpersonerne har el-varme, varmepumpe eller el-bil.
Og det er dette udstyr som kræver kortest responstid.
"Det er jo ikke sådan, at vi vil lægge fiber ud til enkelte kunder, det vil være områder. Men vi har et par områder med el-varme, som er interessante for forsøget," siger hun.
Hun fortæller, at status på fiberudrulningen på øen dog spiller ind på, hvor mange testpersoner, der får fibernet som en del af forsøget.
"Vi går jo ikke ud og tilbyder folk med el-varme en fiberforbindelse og at være med i forsøget, hvis vi ved, at fiberen er et par år væk," siger hun.
Stabilitet frem for hastighed
Der er imidlertid andre ting end båndbredde som er vigtige i forhold til testen af kommunikationsplatforme på smart grid- nettet.
"Vi forventer ikke at smart grid kommunikationen bruger en voldsomt stor båndbredde. Men der er nogle krav til stabilitet, til oppetider og til at være sikker på, at styringssignalerne kommer igennem," siger hun.
Hun fortæller, at Østkraft selv bruger fibernet til at styre selskabets transformerstationer.
Det sker af hensyn til krav om hastighed af kontrolsignaler og sikkerheden for, at de faktisk når frem.
Om den samme problemstilling bliver relevant for det bornholmske smart grid, det skal projektet vise.
"Vi ved ikke, hvilken dataforbindelse der er nødvendig til smart grid. Men vi har fra andre projekter nogle indikationer på, at der nok er brug for lidt mere end mobilt bredbånd, så snart det handler om andet end måleraflæsning," siger Maja Bendtsen.
