Det er en udbredt myte, at teknologi skaber arbejdsløshed.
For eksempel skrev Information den 30. maj i år, at "Overgangen til en ny teknologi kan blive smertefuld for dem, der mister job til computere og robotter".
Og selv om Teknologirådet (trods alt) også kan se fordele ved brug af teknologi, mener de, at "det kan ske, at ny teknologi erstatter arbejdskraft og skaber arbejdsløshed".
Sådanne forsimplede - for ikke at sige fordummende - argumenter tager ofte udgangspunkt i, at job bliver overtaget af maskiner og teknologi.
Selv Barack Obama faldt sidste år i med begge ben, da han argumenterede for, at ny teknologi reducerer behovet for arbejdskraft gennem eksemplet om, at ATM-maskiner (hæveautomater, red.) erstatter personlig betjening i banken.
Obama havde ikke gjort sit hjemmearbejde.
Statistikken viser, at ganske vist steg antallet af ATM'er i USA fra 60.000 i 1985 til 352.000 i 2002, men samtidig voksede antallet af bankekspedienter fra 485.000 i 1985 til 527.000 i 2002.
I øvrigt er der så også skabt 152.900 job til teknikere, som skal servicere og reparere maskinerne.
Produktiviteten bliver forbedret
Den ironiske vil her bemærke, at så længe teknologien fungerer, som den gør, er der ingen af os, der bliver arbejdsløse.
Mere seriøst må man alligevel forholde sig til, at produktiviteten i århundreder er blevet forbedret.
Siden 1950'erne er en pæn klump af denne forbedring udsprunget af den stigende brug af it.
Det har vi alle sammen nydt godt af, for det har blandt andet resulteret i en markant nedsættelse af arbejdstiden - en del af den realiserede effektivitet er altså brugt til dette.
Så når man siger, at it skaber arbejdsløshed, er det for eksempel fordi man ser, at visse jobgrupper bliver marginaliserede, enten på grund af automatisering og effektivisering, eller fordi jobbene flytter ud af landet.
Derfor er øget teknologi-brug ikke årsag til arbejdsløshed
Det kan få nogle til at se på it og arbejdsløshed som proportionale størrelser.
Men dette syn holder kun gennem en meget snæversynet kikkert, der ikke ser på det store billede.
De fleste økonomer og andre kloge hoveder ser mere makroøkonomisk på sagen.
De ser i stedet den sammenhæng, at automatisering og effektivisering betyder lavere omkostninger.
Lavere omkostninger betyder større efterspørgsel efter produkterne og stigende købekraft.
Leder ikke til strukturel arbejdsløshed
Dette giver befolkningen større mulighed for at købe helt nye produkter og services, såsom sundhedsydelser, oplevelsesindustri og nye teknologiske muligheder som smartphones - hvilket igen skaber nye arbejdspladser.
Altså kan it godt betyde et afbræk i den enkelte persons karriere, men den leder ikke til strukturel arbejdsløshed.
Den historiske erfaring fra Danmark og andre vestlige lande er, at produktivitetsfremskridt i det lange løb fører til højere realindkomst og ikke til lavere beskæftigelse.
Så når politikere og andet godtfolk skal finde årsagerne til arbejdsløsheden, kan de godt glemme alt om at bruge teknologien som undskyldning.
Det er letkøbte argumenter, som ikke holder i det store billede - tvært-imod.
Så skulle vi alle jo have været uden arbejde
Indlysende logik, vil nogle sige.
For havde det været korrekt, var vi jo alle sammen i dag uden arbejde, eftersom effektiviteten er støt forbedret igennem 200 år.
At begrunde arbejdsløshed med teknologisk landvinding kaldes også for "Luddite-myten" efter de englændere, som i begyndelsen af 1800-tallet tilskrev alle landets ulykker den stigende industrialisering af tekstilproduktionen i England.
Denne folkebevægelse gik så til modangreb mod de nye industrimaskiner - og den dag i dag kan man se små afarter af Luddite-bevægelsen stikke deres hoveder op rundt omkring.
Per Andersen er principal consultant i Capgemini.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
