Huawei: Nu skal danskerne købe vores smartphones

Netværksgiganten Huawei har store forventninger til salget af smartphones i Danmark, fortæller ny landechef. Se her, hvordan han vil nuppe kunder fra selskaber som Samsung og HTC.

Artikel top billede

Læs også:

Kinesisk tele-komet vil sælge smartphones til dig

Efter hårde anklager: Huawei lægger kildekoden frem

Du kender formentlig allerede Huawei for de små USB-modems, man kan koble sig til det mobile bredbånd med.

Nu vil det kinesiske selskab også få flere danskere til at købe dets Android- og Windows-smartphones.

Virksomheden, der har hovedkontor i Shenzhen, Kina, har omkring 110.000 ansatte og en omsætning på omkring 165 milliarder kroner.

Det har siden 1987 udviklet, produceret og solgt diverse netværksteknologier, men er nu også godt i gang med at etablere sig som smartphone-producent i vores del af verden. 

Det fortæller den nye landechef i Danmark, Xiao Binbing, da Computerworld møder ham på selskabets kontor i Kastrup.

"Vi ser en efterspørgsel på Huawei-telefoner på det danske markedet, og vores udvikling har været ganske god," siger Xiao Binbing.

Han har været landechef siden august og har tidligere ledet den svenske afdeling i fire år.

"Vi vil lancere flere og flere smartphones i Danmark," afslører han.

Det kunne eksempelvis være den den nye Ascend G600, der kører Android 4.0 og har en 1.2GHz dual-core prosessor og en skærm på 4,5 tommer. Huawei kommer også med en Windows Phone 8-smartphone. 

Sådan vil Huawei kapre kunder

Hvorfor tror du, at folk vil vælge en Huawei-smartphone i stedet for eksempelvis en Samsung eller HTC?

"For det første tror jeg, at det er produkternes ydeevne. For eksempel laver vi selv vores chipset i nogle af vores smartphones, så vi kan opnå en ret god performance i forhold til hastighed. Vi designer det selv, og det er der ikke så mange spillere i markedet, der kan gøre."

"Det andet er, at vi har leveret infrastruktur i mere end tyve år og derfor har nogle nøgle-kompetencer i forhold til at kunne lave telefoner af høj kvalitet."

"Samtidig kan vi virkelig forbedre audio- og video-kvaliteten. Vi har også skabt en del innovation inden for batteri-effektivitet i smartphones," lyder det fra Xiao Binbing.

Han tilføjer, at Huawei vil konkurrere på kvaliteten af telefonerne i ligeså høj grad som prisen.

Herhjemme sælges Huaweis telefoner i dag blandt andet hos Telia, Callme, Telmore, Elgiganten og en stribe andre forhandlere.

Så meget vækst venter Huawei Danmark

Huawei har grundlæggende tre forretningsområder. Der er netværksteknologierne, hvor teleoperatørerne er de store kunder. Herhjemme er kunderne både Telia, Telenor, TDC og 3 på forskellige områder.

Så er der er device-divisionen, der blandt andet producerer smartphones og modems.

Sidste år lancerede Huawei også en tredje division, enterprise, der blandt andet arbejder med cloud, datacentre og telepresence.

Huaweis globale omsætning fordeler sig i dag med 74 procent til netværksdelen, 22 procent til device-delen og fire procent til enterprise-delen.

Væksten finder imidlertid i høj grad sted på de sidste to forretningsområder, oplyser Huawei.

Her er forventingerne til Danmark

Xiao Binbing fortæller om de konkrete mål inden for device-delen for Huawei i Danmark:

"Vi fokuserer både på vores data-enheder og vores smartphones og sigter efter at etablere vores brand i markedet," siger han med henvisning til smartphone-delen, der er den nye, mens Huawei allerede er kendt for mobil-modems på det danske marked.

Landechefen vurderer, at salget i 2012 i Danmark vil blive øget med omkring 20 procent i forhold til 2011.

"En stor del af det skyldes vores devices. Vi ser, at der er en ret stor efterspørgsel på vores smartphones."

Stor afdeling i Sverige

Huawei har været til stedet i Europa siden år 2000, hvor selskabet åbnede et research-center i Stockholm, der i dag har 350 ansatte.

Den danske afdeling åbnede i 2007. Der er i dag 25 medarbejdere fordelt på København, Århus og Aalborg.

I 2011 oplevede selskabet en vækst på 26 procent i Europa. Det skyldes ikke mindst det massive fokus, der er på mobilt bredbånd i disse år.

Læs også:

Kinesisk tele-komet vil sælge smartphones til dig

Efter hårde anklager: Huawei lægger kildekoden frem

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Klampenborg

    CISO Challenges 2026 - København

    Computerworld stiller skarpt på, hvordan du som CISO eller sikkerhedsansvarlig, kan leve op til alle krav om sikkerhed og risikostyring, gennem dialog og erfaringsudveksling. Gennem både korte oplæg og rundbordsdiskussioner, vil du blive klædt på...

    Digital transformation | Hellerup

    Roundtable: Stærkere data og skarpere beslutninger i en AI-æra

    AI kræver data, ledelsen kan stole på. Computerworld samler digitale ledere til en fortrolig rundbordssamtale om datagrundlag, beslutninger og skalering af AI i organisationen. Få konkrete erfaringer og nye perspektiver. Ansøg om en plads.

    Sikkerhed | Online

    Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

    Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job