Centralt dansk register ramt af database-kollaps

Erhvervsstyrelsen har i 10 dage bakset med kollapset database, der giver alvorlige hovedbrud.

Artikel top billede

Erhvervsstyrelsen har i 10 dage ikke kunnet foretage opdateringer af firmaregistreringer på grund af et nedbrud på en database.

Det betyder, at kunderne ikke har mulighed for at få nyere oplysninger om virksomheder og selskaber via styrelsens hjemmeside.

Det fortæller Vivi Basballe kontorchef, der er kontorchef hos Erhvervsstyrelsen med ansvar for kunderne.

"Lige nu kan vi ikke give oplysninger om, hvilke opdateringer der er sket i registeret siden 13. november," siger hun til Computerworld.

Hun fortæller, at alle andre tjenester og services, som eksempelvis blanketter, fungerer som normalt.

Hun fortæller, at problemerne primært rammer nyetablerede virksomheder, hvis de er oprettet siden 13. november.

"Så kan jeg på cvr.dk ikke vise, at de er oprettet," siger hun.

Hun peger på, at det samtidig betyder, at disse firmaer ikke som normalt er blevet offentliggjort.

Det har stået på i 10 dage. Er det godt nok?

"Det synes vi jo ikke. Det er også derfor at vi skriver på vores hjemmeside og har orienteret abonnenter på vores data om at data ikke er opdateret siden den 13.," siger hun.

Større omfang end først ventet

Erhvervsstyrelsen oplyste i mandags, at det kun var opdateringer fra den 15. november og frem, der ikke kunne foretages. Men efterfølgende har det vist sig, at omfanget var større.

"Vi har været inde og kigge i databasen, og vores folk siger, at det er registreringer siden den 13. november. Så vi har fået overblik over, hvor når der reelt ikke er sket opdateringer siden," siger hun.

Årsagen skyldes problemer efter et nedbrud på en database, der hos en leverandør leverer data til CVR-registeret.

"Den er ved at blive undersøgt for, hvordan den replikerer data ind i CVR, og derfor er vi ved at undersøge, om vi får leveret alle data rigtigt, "siger Vivi Basballe.

Hun fortæller, at styrelsen arbejder på højttryk for at få rettet data op, og at problemerne ventes at blive løst først i næste uge.

"Jeg ved, at der er store problemer, fordi man skal gennemgå 70 millioner data for at være sikre på, om de er opdateret ind i CVR. Det tager lidt tid. Derfor siger vores it-leverandør, at det vil kunne nås frem til starten af næste uge," siger hun.

Først herefter vil Erhvervsstyrelen kunne være sikre på data og herefter offentliggøre ændringerne, siger hun.

Annonceindlæg tema

Forsvar & beredskab

Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

Navnenyt fra it-Danmark

Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

Morten Plannthin Lund

Industriens Pension

Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

Henrik Thøgersen

IT Confidence A/S

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

Benjamin Terp

Netip A/S