Morgen-briefing: Systematic fylder 40: Hvad er stifter Michael Holm mest stolt af? / Bestyrelsesmedlem forlader OpenAI: Alt for tæt kontakt med Epstein / WhatsApp-fejl fører til sporing af 3,5 milliarder numre: “Største læk nogensinde”

Systematic fylder 40: Hvad er stifter Michael Holm mest stolt af? Bestyrelsesmedlem forlader OpenAI: Alt for tæt kontakt med Epstein. WhatsApp-fejl fører til sporing af 3,5 milliarder numre: “Største læk nogensinde”

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til torsdagens morgenbriefing. Det er igen Frederik Therkildsen, der er stået ekstra tidligt op for at servere nyhederne for jer.

Vi skal forbi en rund fødselsdag, en akavet korrespondance med en sexforbryder inden vi slutter ved et af verdens største læk.

God læselyst

Systematic fylder 40: Hvad er stifter Michael Holm mest stolt af?

Aarhus-baserede Systematic fylder rundt. Nærmere bestemt de 40. Det har fået stifter og bestyrelsesformand Michael Holm til tasterne.

“Mange spørger mig: "Michael, hvad er du mest stolt af?" De forventer nok et projekt, en stor kontrakt eller en markedsudvidelse. Men det, jeg er allermest stolt af, er kulturen: Den måde vi er sammen på. Hjælper hinanden på. Og “flytter bjerge” sammen,” lyder det i et LinkedIn-opslag.

For at fejre de 40 år har Systematic afholdt fire fester på tre kontinenter. I Brisbane Australien, Washington DC, Bukarest og selvfølgelig hjemme i Aarhus.

Opslaget slutter af med en form for selvrefleksion over selskabets første 10 leveår. Hvad lærte Michael Holm af dem?

“At man ikke kan bygge et internationalt softwarefirma på kaffe alene – men man kan komme forbløffende langt! At "teamwork" ikke bare er et buzzword – det er overlevelse. At det danske marked er charmerende, men lidt småt når man har store drømme,” skriver han.

Michael Holm trak sig som CEO for to år siden, hvor han overgav ansvaret til Nikolaj Bramsen.

Bestyrelsesmedlem forlader OpenAI: Alt for tæt kontakt med Epstein

I USA har Repræsentanternes Hus med flertallet 427 mod 1 stemt for, at de såkaldte Epstein-filer skal frigives.

Men allerede før mærker man konsekvenserne hos den ukronede AI-konge OpenAI. Larry Summers, bestyrelsesmedlem og tidligere rektor på det velrenommerede Harvard University trækker sig, skriver The Wall Street Journal.

Det sker efter, at mails viser, at han har haft mere indgående kontakt med sexforbryderen Jeffrey Epstein end hidtil sagt.

70-årige Larry Summers underviser stadig på Harvard University.

WhatsApp-fejl fører til sporing af 3,5 milliarder numre: “Største læk nogensinde”

Et hold forskere fra Østrig har udnyttet en fejl i WhatsApp til at indsamle data om 3,5 milliarder brugere langt flere end de 2 milliarder, WhatsApp officielt angiver.

"Til vores overraskelse blev hverken vores IP-adresse eller vores konti blokeret af WhatsApp," skriver forskerne.

På blot to døgn testede de 63 milliarder numre med en hastighed på 7.000 numre i sekundet. Mere end halvdelen havde profilbilleder, to tredjedele med genkendelige ansigter, skriver det britiske techmedie The Register.

WhatsApp indrømmer fejlen og takker forskerne for deres "ansvarlige samarbejde og omhu."

"Vi kunne bekræfte 3,5 milliarder telefonnumre registreret på WhatsApp," fastslår forskerne.

Millioner af konti kunne spores til lande, hvor WhatsApp er forbudt. Konsekvenserne kan være alvorlige.

"Som en del af processen prøvede vi præcis de samme trin som i det oprindelige studie, men blev blokeret hurtigt," siger medforfatter Gabriel Gegenhuber.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

    Digital transformation | København

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub