Kendt økonom: Sådan bruger du penge på den bedst mulige måde (og ja, penge kan godt købe glæde)

I den velskrevne The Art of Spending Money går økonomen Morgan Housel tæt på vores irrationelle forbrug, sociale sammenligninger og jagten på en livsstil, der aldrig helt bliver nok.

Artikel top billede

Det siges, at penge er en god tjener, men en skidt chef.

Det er også en af de primære pointer i den nye bog ”The Art of Spending Money: Simple Choices for a Richer Life” af den amerikanske forfatter og økonom Morgan Housel.

Han har tidligere blandt andet skrevet den fremragende The Psychology of Money – som vi skrev om her – som primært handlede om investering og indtjening.

I sin nye bog beskæftiger han sig ikke helt så meget med, hvordan man tjener penge, men mere med, hvordan man bruger dem.

Housel argumenterer for, at penge grundlæggende kan bruges på to måder: Enten som et redskab til et bedre liv eller som en målestok for status.

De fleste drømmer om det første, men ender med at jage det sidste.

Måske køber man en ny bil og håber lidt (selv om vi her i Danmark ikke kunne drømme om at sige det højt), at den signalerer succes. Men fornøjelsen varer kun til naboen eller kollegaen køber en bil, der er lidt større.

Tilsvarende går Housel i kødet på de mekanismer, som anvendes i markedsføring og får os til at sammenligne os selv med andre.

Og måske drømme om, hvordan vi med bare lidt flere penge eller det helt rigtige køb bliver lidt mere lykkelige i morgen end i dag.

Hvilket kun er blevet endnu mere aktuelt med sociale medier, hvor det ikke længere ”kun” ligger lige for at sammenligne sig med naboen eller kollegaen.

Men hvor vi stopfodres med tusindvis af opslag fra mennesker, der ikke kun er smukkere og mere lykkelige, men også rigere, mere succesfulde og angiveligt lever et langt federe liv end én selv.

I stedet bør vi erkende, mener Morgan Housel, at penge kan købe glæde, men typisk indirekte.

Nemlig gennem øget frihed og uafhængighed, bedre muligheder for at dyrke sine vigtige relationer og forme sit eget liv.

Kort sagt for i højere grad at bruge sin tid som man vil, hvornår man vil og med hvem man vil.

Morgan Housel anerkender også, at ingen bliver lykkelige af at være så ligeglade med penge (eller så uheldige), at de ikke har råd til at spise og leve ordentligt.

Samt at det heller ikke er sagen at være nødt til at arbejde så meget for at betale for sit overforbrug, at man bliver slave af sin livsstil.

Samtidig illustrerer han med en række eksempler, hvordan selv virkeligt velhavende mennesker ofte er mindst lige så triste som dem, der lever fra den ene lønningsdag til den næste.

For når først ”man” har et hus og to fine biler er de næste logiske skridt et palæ, en stor motorbåd, sommerhus i Frankrig, skihytte i bjergene og sidste ende måske et privatfly, sit helt eget sociale medie eller hvad man nu ellers kan hitte på.

Hver gang man bevæger sig et skridt højere op ad velstandsstigen, flytter målet sig lidt længere væk. Næste skridt bliver så meget desto mere krævende, og man bliver aldrig tilfreds.

Så hvorfor træffer vi ofte fjollede eller uhensigtsmæssige økonomiske beslutninger?

Her anskueliggør Morgan Housel, hvordan personlig baggrund, erfaringer og usikkerheder i virkeligheden ofte former vores forbrug. Faktisk ofte i langt højere grad end den rationalitet og sunde fornuft, de fleste af os mener, at vi handler efter.

Han påstår imidlertid ikke, at der findes en “rigtig” måde at bruge penge på. Men kun måder, der enten understøtter eller underminerer ens egen lykke.

Ligesom forfatterens foregående bøger er The Art of Spending Money velskrevet. Den har mange tankevækkende eksempler og er både nyttigt og inspirerende læsestof, uanset hvor man befinder sig på velstandstrappen.

Men har man allerede læst The Psychology of Money, så forekommer enkelte af pointerne også velkendte. Ligesom det i længden bliver lidt meget med alle de mange citater af superinvestoren Warren Buffett og hans nu afdøde makker Charlie Munger.

Det er dog nok en smagssag, og under alle omstændigheder er Housel næsten altid værd at læse eller lytte til. Du kan eventuelt begynde med dette interview, hvor han uddyber nogle af sine pointer.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Digital transformation | Aarhus

AI i det offentlige - Aarhus

Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

Digital transformation | Køge

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Se alle vores events inden for it

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Midtjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Kontorchef til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses CIO-kontor

Københavnsområdet

HusCompagniet A/S

IT-driftskonsulent

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen