Læs også:
Sådan fik jeg 80.000 klassekammerater - og blev klogere
Bunkeundervisning er kommet for at blive.
Det sker gennem internettet, hvor høje båndbredder og avancerede servere til at håndtere mange forespørgsler er nøglerne, der gør det muligt for danskere, kinesere og gambianere at følge avancerede kurser gratis hos store amerikanske eliteuniversiteter.
Her kan du finde alt fra kurser i parallel programmering, compiler-teori og videre over til græsk mytologi.
Universiteterne, der blandt andet tæller Massachusetts Institute of Technology (MIT), Havard og Stanford, har i nogen tid indgået partnerskaber med e-læringsplatforme som Coursera, Udacity, OpenLearning og EdX, hvor op mod 100.000 elever på samme tid kan følge kurser over nettet.
Som på enhver anden universitetsuddannelse er der naturligvis også hjemmearbejde.
Opgaverne bliver typisk rettet af ens virtuelle sidemand eller af adapative systemer, der med sin kunstige intelligens lærer dine styrker og svagheder at kende, og derefter retter spørgsmålene ind efter dine svar.
Hjælper på jobsøgningen
Den danske kontaktdirektør og partner i webbureauet Peytz & Co, Claus Sølvsteen, er en af flere danskere, der har deltaget i bunkekurserne hos Coursera, og den oplevelse kan du læse om her.
En anden dansker med erfaringer fra Coursera, som har haft knapt to millioner kursister siden åbningen i april 2012, er Knud Sørensen, som er uddannet cand.scient i fysik fra Aarhus Universitet i 2006.
Efter endt universitetstid startede Knud Sørensen enkeltmandsvirksomheden AL&L Technology, men er også jobsøgende. Sideløbende med sin virksomhed og ansøgningerne er han nu i gang med sit 14. onlinekursus, efter han opdagede de mange forskellige gratis online-kurser for cirka et års tid siden.
Knud Sørensen har siden fundet ud af, at online-kurserne hos de amerikanske universiteter har haft en positiv effekt i jobsøgningen.
"Jeg har søgt hos en virksomhed, der gerne vil have mig til samtale, fordi de kan se, at jeg har taget relevante kurser og udvist interesse i meget specifikke områder," siger Knud Sørensen til Computerworld, efter han har taget kurser i blandt andet kunstig intelligens, gamification og big data.
Fremtidens efteruddannelser
Knud Sørensen tøver ikke med at kalde e-learningkurserne for både geniale og fremtidens undervisning, når man enten vil efteruddanne sig eller få viden på nye områder.
Det siger arbejdsgiveren om e-kurser
Det skyldes ikke mindst, at undervisningen foregår i Knud Sørensens egen tid, når han først har afsat omkring fire timer om ugen på at følge et kursus.
"Mit første kursus var en introduktion til kunstig intelligens, og der var en underviser fra Stanford og Googles forskningsdirektør Peter Norvig til at undervise, så jeg fik både et indblik i teorien, og hvordan den bruges i praksis hos Google med den selvkørende bil," lyder det fra Knud Sørensen.
Han forklarer, at kurserne generelt er nemme at finde, og der hele tiden kommer nye kurser på flere forskellige sprog til. Men den hastigt voksende kursusbase har også en slagside.
"Der har været lidt bøvl med nye kurser, fordi de mange nye undervisere ikke altid forstår at udnytte sitet. Måske skulle Coursera udbyde kurser i, hvordan man bruger deres platform," foreslår Knud Sørensen.
Også de såkaldte peer-evaluations - altså rettelser i opgaver mellem eleverne - får kritik med på vejen.
"Alle er jo helt nye i faget, så der er ikke mange, der er så skarpe i deres feedback," siger Knud Sørensen, som dog har en overvejende positiv holdning til de mange forskellige online-kurser og -platforme.
"Når jeg søger på mit eget navn i Google, så ligger mine Coursera-kurser ret højt, hvilket jo er positivt, hvis en arbejdsgiver googler mit navn inden en jobsamtale," lyder det fra Knud Sørensen.
Kigger på relevante kurser
Efter at have afsluttet kurser på diverse e-læringsplatforme får de studerende et kursusbevis på, at personen i den anden ende af ledningen har bestået kurset.
Det papir kan blandt andet bruges på at dokumentere, at man nu har erhvervet ny viden fra et prestigefyldt universitet.
It-direktør Lars Mathiesen nikker genkendende til, at kurser via diverse e-læringsprogrammer kan forbedre ens chancer for at få et job. Alligevel understreger han, at det først og fremmest er et supplement.
"Helt fundamentalt kigger vi på den formelle uddannelse og på praktisk erhvervserfaring, men vi ser naturligvis også på specielle kundskaber, som en kandidat har tilegnet sig," siger Lars Mathiesen.
Han understreger, at kurser via de mange e-læringsplatforme dog kan dokumentere, at man har udvist interesse i et eller flere fag, som en virksomhed kan bruge. Og det betyder noget - ikke mindst psykologisk - hos en arbejdsgiver.
"Om man har 20 eller 30 e-learningkurser er ligegyldigt, men hvis man har fem kurser inden for et relevant område, så begynder det at blive meget interessant," forklarer it-direktøren fra Nykredit.
Læs også:
Sådan fik jeg 80.000 klassekammerater - og blev klogere
