I skrivende stund taler en socialdemokratisk ordfører for at lovgive mod lyd i bannerannoncer.
Det er det sjoveste lovforslag, jeg har hørt længe. Men også tragisk.
Sjovt, fordi det vidner om en dyb mangel på forståelse for både nettet og avisernes svære kår. Tragisk, fordi vi taler om Socialdemokratiets it- og teleordfører Trine Bramsen.
For fanden da Trine, man må da vide bare et minimum om de emner, man er ordfører for.
At modtage reklamer er læsernes betaling for at se gratis indhold.
Mediet bestemmer prisen, læserne bestemmer, om de vil betale den. Det er helt ligesom i kiosken. Og det skal Folketinget ikke blande sig i.
Skam jer, mørkemænd
Men Trine Bramsen er en teknologiforskrækket mørkemand ligesom sine kolleger i Bruxelles.
Dernede tordner de mod cookies, som de fejlagtigt tror, er sat i verden for at opsamle privat information om alverdens borgere - og som derfor skal forbydes i EU.
Det er også både sjovt og tragisk på samme tid.
Sjovt, fordi det ikke er rigtigt. Rigtig sjovt, fordi der findes - og anvendes - andre og mere effektive værktøjer til at genkende mennesker på.
Supersjovt, fordi kritikken ikke bare er forfejlet, men fordi et forbud vil være ligegyldigt.
Og totalt grinagtigt, fordi der, hvor der VIRKELIG indsamles information, nemlig hos Facebook og Google, logger brugerne glade og frivilligt ind med eller uden cookies.
Men det er også tragisk, fordi reglerne vil gøre livet meget mere besværligt for almindelige website-ejere i EU.
Tragisk, fordi EU's websites risikerer at blive oversvømmet af advarsler til forbrugerne og dermed blive langt mere irriterende end bannerreklamer med lys.
Og super sørgeligt, fordi det betyder en kedelig konkurrencefordel til websites uden for EU, hvor reglerne jo ikke eksisterer, og advarslerne derfor ikke vil blive vist.
Forstå cookies: De er altså ikke farlige
Sagt på en anden måde: EU arbejder på at gøre livet for de europæisksprogede websites surt - mens de engelsksprogede, internationale websites vil profitere endnu mere.
Og det er ikke spor sjovt.
Det er stadig rigtig tragisk, men først og sidst er det idiotisk.
Jeg hævder hverken, at man skal undlade at regulere internettet, eller at det er nogen let opgave at gøre det.
Men man må da for fanden indlede med at forstå teknologien.
Ikke farlige af natur
Cookies er altså hverken farlige eller spionerende af natur.
Cookies er til gengæld vældigt praktiske for den enkelte bruger.
Man skal huske på, at et af de mest grundlæggende løfter i den nye teknologi er, at alle kan modtage det allermest relevante indhold for den enkelte.
Mine interesser er forskellige fra dine. Og nettet er i stigende grad i stand til at give mig netop det, der interesserer mig mest.
Det skal en bande mørkemænd sgu ikke tage fra mig.
Det rigtigt sjove sker, når annoncerne tilpasses mine behov.
Når alt virker, så er det bare godt
Når annoncer udvælges, alt efter hvor relevante de er for netop mig, er annoncerne ikke irriterende længere, men interessante.
Ingen kan lide en sælger, der forsøger at prakke en noget ligegyldigt bras på.
Alle elsker at købe lige præcis det, de har brug for og holder af.
Dét er nettets løfte: At hjælpe hver enkelt af os ved at give os netop det, vi gerne vil have.
Uanset om vi skal købe det eller bare blive klogere. Og med dét udgangspunkt vil jeg meget gerne diskutere, hvordan vi sørger for, at lovgivningen hjælper bedst muligt.
Luk alt det andet fis
Men alt det andet fis, kære politikere, det må I se at få lukket ned hurtigst muligt. Glem jeres forskrækkelse, og omfavn mulighederne.
Nettet er stadig ungt, og mulighederne er uendelige for den enkelte.
Nettet er globalt og fyldt med fantastiske muligheder. Grib dem!
PS: Argumentet for at forbyde lyd i bannerreklamer er, at lyden er "irriterende". Og jeg er helt enig.
Derfor har jeg indsat en skøn lille bannerblokade i min browser.
Det er super nemt, og så slipper man for de forstyrrende reklamer.
Hvis mange nok gør det, så finder annoncørerne nok en anden måde at henvende sig på. Hvis ikke, ja så er det åbenbart ikke et problem.
Claus Sølvsteen er partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
