Så meget sparer staten på én stor fælles data-motor

Planen er at Danmark skal sætte sig helt frem i it-førersædet, når den offentlige sektor i år begynder at bygge en spritny datafordelingsmotor til bedre, hurtigere og billigere datalevering.

Artikel top billede

Et klassisk it-konsolideringsprojekt.

Sådan omtaler kontorchef Jens Krieger Røyen fra Digitaliseringsstyrelsen den kommende Fællesoffentlige Datafordeler, som styrelsen har sendt i udbud med et prisskilt, der kan komme til at stå på 120 millioner kroner for hele perioden med udvikling, support, vedligeholdelse og videreudvikling frem mod 2022. 

Konsolideringen består i, at flere forskellige myndigheder som Kort- og Matrikelstyrelsen, Bygnings- og Boligregistret (BBR), Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og Det Centrale Personregister (CPR) går sammen om at levere data til fordeleren.

"Vi går fra at have flere halvgode distributionsløsninger til at have én supergod distributionsløsning, som bliver en del af landets kritiske infrastruktur," siger Jens Krieger Røyen, som vurderer, at besparelsespotentialet ligger på mellem 20 millioner og 40 millioner kroner i 2016, når projektet er fuldt implementeret i 2016.

Det vil sige, at projektet har tjent sig hjem på mellem tre og fire års tid.

Hvordan skal datafordeleren se ud?

Statslige myndigheder, kommuner og virksomheder kan tilmelde sig datafordeleren med én indgang til bunkevis af offentlige datasæt, hvor brugen forventes at stige med en faktor seks frem mod 2020.

Inspirationen til datafordeleren kommer fra finansverdenen, hvor banker i flere år har arbejdet med lignende datafordelingsmotorer.

Der er derfor ingen rysten i bukserne hos Digitaliseringsstyrelsen i forbindelse med at udbyde en datafordeler, selvom ingen ved, hvordan den præcis kommer til at se ud i sidste ende.

"Vi er ret sikre på, at det kan lade sig gøre at bygge en datafordeler, og der vil givetvis være flere forskellige måder at gøre det på," fortæller Jens Kriegen Røyen, som fremhæver, at det ikke vil være en hyldevare.

"Men det vil være et system, der er bygget på relativ kendt teknologi med datalag, distributionslag, adgangskontrol og andet, så selvfølgelig kan den bygges," fortsætter han.

Rammer skiven mere præcist

På grund af høje krav til performance, sikkerhed og pris, udbyder Digitaliseringsstyrelsen den kommende datafordeler i en såkaldt konkurrencepræget dialog med leverandørerne.

Sådan vil staten udnytte datafordeleren i fremtiden

Det betyder, at når op til fem leverandører i løbet af foråret 2013 bliver prækvalificerede, så vil Digitaliseringsstyrelsen udsende en overordnet kravspecifikation.

Derefter vil leverandørerne og styrelsen med alle sine offentlige interessenter som eksempelvis CPR-folkene filer kravspec'en til i fællesskab, hvorefter de konkrete løsninger vil blive vurderet på hovedsageligt pris, performance og sikkerhed.

"Det kan være, at nogen tilbyder løsninger, som vi umiddelbart ikke havde forestillet os, og med den konkurrenceprægede dialog forventer jeg, at vi rammer skiven bedre og mere præcist første gang, end vi har set tidligere med offentlige it-projekter," vurderer Jens Kriegen Røyen.

Tænder det lange lys

Kontorchefen fra Digitaliseringsstyrelsen forventer, at med en Fællesoffentlig Datafordeler vil eksempelvis Den digitale tinglysning i højere grad blive en one-stop-shop for brugerne, da endnu flere datasæt vil være tilgængelige.

Længere ude i fremtiden forventer han, at i lyset af de kommende stigende datamængder, så vil datafordeleren kunne give Danmark en markant konkurrencemæssig fordel i form af en smidig sagsbehandling.

"Englænderne og hollænderne, som vi normalt kigger til på datafronten, har allerede henvendt sig til os for at høre, hvordan de kan komme i gang med noget lignende. Men vi gør det altså ikke for at vinde internationale priser, vi gør det for at spare penge og yde bedre service," forklarer Jens Krieger Røyen.

Udbuddet kører frem til den 18. februar klokken 12.

Annonce

Annonceindlæg tema

Cloud & AI

I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job