Et klassisk it-konsolideringsprojekt.
Sådan omtaler kontorchef Jens Krieger Røyen fra Digitaliseringsstyrelsen den kommende Fællesoffentlige Datafordeler, som styrelsen har sendt i udbud med et prisskilt, der kan komme til at stå på 120 millioner kroner for hele perioden med udvikling, support, vedligeholdelse og videreudvikling frem mod 2022.
Konsolideringen består i, at flere forskellige myndigheder som Kort- og Matrikelstyrelsen, Bygnings- og Boligregistret (BBR), Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og Det Centrale Personregister (CPR) går sammen om at levere data til fordeleren.
"Vi går fra at have flere halvgode distributionsløsninger til at have én supergod distributionsløsning, som bliver en del af landets kritiske infrastruktur," siger Jens Krieger Røyen, som vurderer, at besparelsespotentialet ligger på mellem 20 millioner og 40 millioner kroner i 2016, når projektet er fuldt implementeret i 2016.
Det vil sige, at projektet har tjent sig hjem på mellem tre og fire års tid.
Hvordan skal datafordeleren se ud?
Statslige myndigheder, kommuner og virksomheder kan tilmelde sig datafordeleren med én indgang til bunkevis af offentlige datasæt, hvor brugen forventes at stige med en faktor seks frem mod 2020.
Inspirationen til datafordeleren kommer fra finansverdenen, hvor banker i flere år har arbejdet med lignende datafordelingsmotorer.
Der er derfor ingen rysten i bukserne hos Digitaliseringsstyrelsen i forbindelse med at udbyde en datafordeler, selvom ingen ved, hvordan den præcis kommer til at se ud i sidste ende.
"Vi er ret sikre på, at det kan lade sig gøre at bygge en datafordeler, og der vil givetvis være flere forskellige måder at gøre det på," fortæller Jens Kriegen Røyen, som fremhæver, at det ikke vil være en hyldevare.
"Men det vil være et system, der er bygget på relativ kendt teknologi med datalag, distributionslag, adgangskontrol og andet, så selvfølgelig kan den bygges," fortsætter han.
Rammer skiven mere præcist
På grund af høje krav til performance, sikkerhed og pris, udbyder Digitaliseringsstyrelsen den kommende datafordeler i en såkaldt konkurrencepræget dialog med leverandørerne.
Sådan vil staten udnytte datafordeleren i fremtiden
Det betyder, at når op til fem leverandører i løbet af foråret 2013 bliver prækvalificerede, så vil Digitaliseringsstyrelsen udsende en overordnet kravspecifikation.
Derefter vil leverandørerne og styrelsen med alle sine offentlige interessenter som eksempelvis CPR-folkene filer kravspec'en til i fællesskab, hvorefter de konkrete løsninger vil blive vurderet på hovedsageligt pris, performance og sikkerhed.
"Det kan være, at nogen tilbyder løsninger, som vi umiddelbart ikke havde forestillet os, og med den konkurrenceprægede dialog forventer jeg, at vi rammer skiven bedre og mere præcist første gang, end vi har set tidligere med offentlige it-projekter," vurderer Jens Kriegen Røyen.
Tænder det lange lys
Kontorchefen fra Digitaliseringsstyrelsen forventer, at med en Fællesoffentlig Datafordeler vil eksempelvis Den digitale tinglysning i højere grad blive en one-stop-shop for brugerne, da endnu flere datasæt vil være tilgængelige.
Længere ude i fremtiden forventer han, at i lyset af de kommende stigende datamængder, så vil datafordeleren kunne give Danmark en markant konkurrencemæssig fordel i form af en smidig sagsbehandling.
"Englænderne og hollænderne, som vi normalt kigger til på datafronten, har allerede henvendt sig til os for at høre, hvordan de kan komme i gang med noget lignende. Men vi gør det altså ikke for at vinde internationale priser, vi gør det for at spare penge og yde bedre service," forklarer Jens Krieger Røyen.
Udbuddet kører frem til den 18. februar klokken 12.
