Artikel top billede

Denne it-certificering er ikke en bønne værd

Nogle certificeringer er pustet op til noget, de slet ikke er. De er et bevis på, at du kan lære en bog udenad og bestå en eksamen, men er ikke i sig selv meget værd.

Læs også: 

Headhunter: Derfor har it-projektledere så svært ved at få job

Syv ting der afgør din succes som it-projektleder

Det kan godt give mening at tage en certificering i projektledelse, men man skal ikke tro, at man bliver særlig meget dygtigere af den grund.

"For den enkelte person kan det godt give mening, når man skal søge job, at man kan skrive dit og dat på sit cv," siger Bjarne Kousholt, stifter og ejer af rådgivningsvirksomheden Research Firm.   

"Men de, der ved noget om projektledelse, ved også godt, at hvis et projekt er ledet dårligt, handler det altså ikke om, hvorvidt personen er certificeret eller ej."

Han er oprindelig uddannet civilingeniør, men har igennem årene arbejdet som projektleder og har siden brugt sin erfaring til at forfatte adskillige bøger om projektledelse indenfor it. 

Aldrig selv blevet certificeret

Der er primært tre projektledercertificeringer - PMI, IPMA og Prince2.  

I forhold til it er det særligt Prince2, der er populær i Danmark, fortæller Bjarne Kousholt.

Han er ikke selv certificeret og har heller ikke planer om at blive det.

"Hvis jeg skulle certificeres, skulle det være indenfor alle tre, og det mener jeg ikke er besværet værd. Jeg kender grundlæggende til, hvad de alle står for," siger Bjarne Kousholt og fortsætter:

"Jeg kan heller ikke se nytten af det. Man ved, hvad det vil sige at være projektleder, når man har en længere professionel erfaring. Der hjælper det ikke noget at kunne nogle termer forfra og bagfra."

På niveau med en teoriprøve

På nær IMPA's øverste niveauer A, B og til dels C er projektleder-certificeringer som IPMA D, PRINCE2 og PMI ikke nogen særlig intellektuel udfordring. 

"De lavere certificeringer er ikke svære at tage. De er på niveau med en teoriprøve til et kørekort. Det er udenadslære, hvor du til slut svarer på nogle multiple choice-spørgsmål," siger han.

En ven til Bjarne Kousholt tog for nyligt en Prince2-certificering, og det krævede efter sigende ikke særlig stor energi.

"Han droppede de dyre kurser, og købte istedet håndbogen på Amazon for omkring 100 dollars. Han brugte vel en 40-45 timer på at lære den udenad og gik så op til prøven og bestod," fortæller Bjarne Kousholt.

Ifølge civilingeniøren er certificeringerne i det hele taget et stort terminologi-rytteri, hvor det langt hen ad vejen bare handler om udenadslære. 

Det er ikke, fordi certificeringer ikke kan bruges til noget, men de er gået hen og blevet lidt for betydende i it-verdenen, mener han.

Certificeringen er pustet op til noget de ikke er

Læs også:
Her er de mest eftertragtede it-kompetencer lige nu

Disse it-certificeringer kan sætte skub i din karriere

"Certificeringerne er efter min mening blevet pustet op til noget, de slet ikke er. En projektleder-certificering kræver en forholdsvis behersket arbejdsindsats, hvor du lære nogle ting udenad og så klarer en multiple choice," siger Bjarne Kousholt. 

Der er stor forskel på at have taget et intensivt kursus i et par uger til at have beskæftiget sig med det på et højere uddannelsesniveau.

"Jeg synes, der burde være mere respekt omkring de længere uddannelser, for eksempel master i projektledelse på RUC. Det er altså en helt anden belastning og uddannelsesmæssig baggrund, man kommer med end at lære en bog udenad," siger han. 

Ingen garanti for succesfuldt projekt

Og han slår igen fast, at du altså ikke kommer i mål med projekter alene, fordi der er folk med certificeringer til højre og venstre.

"Cerificeringerne giver en generel viden om, hvad for nogle begreber og metoder man bruger indenfor projektledelse. Det er helt fint. Men selve evnen til at gennemføre projekter med succes er altså ikke hængt op på en certificering," siger Bjarne Kousholt og pointerer:

"En projektleder skal ikke bare kunne en håndbog udenad. Som en god projektleder skal du også have personlige egenskaber og kompetencer omkring forandringsledelse eller for eksempel forhandlingsteknik."

En certificering viser ikke særlig meget

Og sådanne kompetencer viser en certificering ikke meget om.

De går i de fleste tilfælde nemlig meget på processen og metoder.

"Du kan jo komme ud med en Prince2-certifikat og stadig være stjernepsykopat, dårlig til at omgås mennesker eller fuldstændig indadvendt. Og det er for eksempel meget vitalt, at en god projektleder har positive personlige egenskaber og adfærd," siger han. 

Det er ikke fordi, at en certificering ikke kan bruges til noget, man skal bare være bevidst om dens betydning.

Det kan du bruge en certificering til

Læs også:

Sådan får du fingre i de bedste it-job

Syv ting der afgør din succes som it-projektleder

I nogle sammenhænge kan HR-afdelingen vælge dig fra, bare fordi du ikke har en certificering. 

I sådanne situationer er det selvfølgelig værd at overveje, om du skal få det på papir.

"Der vil jo sidde nogle gatekeepere hos især de store virksomheder og vælge alle fra, der ikke har en certificering. Derfor bør man selvfølgelig gøre op med sig selv, om man simpelthen bliver nødt til at tage én," siger Bjarne Kousholt. 

I sidste ende komme det ikke an på certificeringen

Men når du til sidste sidder til interviewet hos en kompetent it-chef, så handler det ikke meget om din certificering. 

"En professionel linjechef vil jo se på, hvilken erfaring du har, om du har de rigtige personlige egenskaber eller har arbejdet med samme problemstillinger. I den sammenhæng betyder certificeringen meget lidt," siger han.  

I situationer, hvor du er helt grøn, kan en certificering dog give god mening.

"Hvis man lige er kommet ud af studiet eller aldrig har beskæftiget sig med projektledelse, kan det selvfølgelig være en rigtig god ide. Det viser at du er engageret og interesseret for feltet, og det kan en arbejdsgiver selvfølgelig bruge til noget," siger han.

Omsons dokumentation

Men hvis man er en erfaren projektleder, så giver det ifølge Bjarne Kousholt ikke meget mening at skulle tage en certificering i projektledelse.

Det kan næsten have en negativ effekt.

For hvorfor skal en meget erfaren projektleder bruge en ledighedsperiode på yderligere at dokumentere, at han kan det, han har arbejdet med i hele sin professionelle kariere.  

"Hvis Niels Smedegaard Andersen fra Mærsk blev fyret i morgen, og så gik ud og tog et grundlæggende kursus i ledelse, ville folk nok undre sig lidt. Hvorfor har han brug for et kursus i ledelse? Ville det ikke have været mere relevant for eksempel at tage til Harvard for at dygtiggøre sig i et eller andet internationalt område," siger Bjarne Kousholt.

Vælg toppen, ikke midten 

Og det er netop det, det handler om, mener forfatteren til de mange projektlederbøger.

Hvorfor tage en certificering i noget, du allerede kan i forvejen, eller som kræver meget lidt af dig.

"Byg da meget hellere på din profil. Vælg et område, som du kan skille dig ud fra resten af flokken med. Det kunne være i forhold til teknik, forhandling eller forandringsleelse. Men vælg noget, der er i toppen og ikke i midterfeltet," siger han og fortsætter:

"Det er godt at videreuddanne sig, men man skal bare ikke tro, at en certificering i sig selv kan indentificere, om en person er en dygtig projektleder. Det beviser bare en person, der kan gå til en eksamen og bestå."

Læs også: 

Headhunter: Derfor har it-projektledere så svært ved at få job

Syv ting der afgør din succes som it-projektleder




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere