Sådan skabte Apple en it-revolution med App Store

ComputerViews: For fem år siden præsenterede Steve Jobs et udvikler-kit og en App Store til iPhone. Det ændrede alt ved måden, vi forbruger og leverer software på - og har skabt visse udfordringer.

Artikel top billede

Steve Jobs på scenen i marts 2008.

Læs også:

Rødglødende app-butikker: Her er de mest succesfulde

It-giganter bønfalder udviklerne: kom over til os

Sådan ser fremtidens app ud: Kombinerer to verdener

ComputerViews: App-revolutionen kom snigende bagfra, mens de fleste af os fokuserede på selve hardwaren.

Det var i marts 2008, omkring otte måneder efter at den første iPhone var kommet på markedet, at Steve Jobs igen stod på scenen og talte.

Denne gang var temaet et software developer kit og en App Store.

Talen henvendte sig til udviklerne, men budskabet skulle komme til at give genklang i hele it-industrien - og det gør det forsat den dag i dag.

"Du er udvikler og har lige brugt to uger eller måske lidt længere tid på at skrive denne fantastiske app. Hvad er din drøm? Din drøm er at få den ud til hver eneste iPhone-bruger, som forhåbentlig elsker den og køber den," lød det fra nu afdøde Steve Jobs.

"Det er ikke muligt i dag. De fleste udviklere har ikke den slags ressourcer ... Det problem har vi tænkt os at løse for hver eneste udvikler; fra de store til de små. Vi vil gøre det ved hjælp af det, vi kalder App Store."

"Vores udviklere vil kunne nå hver eneste iPhone-bruger via App Store. Det er den måde, vi vil distribuere apps til iPhone på," forklarede Steve Jobs i marts 2008, som det ses i videoen herunder:

Apple ikke først - men bedst

Når man her i 2013 genser videoen, er det iøjnefaldende, at publikum i salen ikke bryder ud i jubel, som det ellers så ofte er sket ved Apples events.

Forklaringen er formentlig, at det var de færreste, der på det tidspunkt kunne gennemskue, hvor meget App Store ville komme til at betyde fremadrettet.

iPhone SDK gav udviklerne adgang til API'er og udvikler-værktøjer, der gjorde det nemt at skrive apps, der kunne udnytte både touchinterfacet, GPS og accelerometer i iPhone.

Apple introducerede også den forretningsmodel, der går på, at udvikleren får 70 procent af indtjeningen fra App Store, mens Apple selv får de sidste 30 procent.

Apples App Store var ikke banebrydende i den forstand, at det var det første eksempel på, at man samlede distributionen af software ét sted; noget lignende eksisterede blandt andet i Linux-verdenen, og teleoperatører havde også forsøgt sig med indholds-portaler til mobiltelefoner.

Men Apple formåede i første hug at skabe en tiltalende og brugervenlig butik - og så gik det hurtigt op for udviklerne, hvor nemt det var at udvikle og distribuere apps med Apples løsning.

Hvor den oprindelige lancering af SDK og App Store til iPhone måske ikke fik den berettigede opmærksomhed, så gik det stærkt, da først den almindelige forbruger fik adgang til butikken i juli 2008 sammen med den nye iPhone 3G.

Verden går app-amok

Pludselig var iPhonens anvendelsesmuligheder mangedoblet med de omkring 500 apps, der var i butikken ved lanceringen.

I de kommende måneder eksploderede udvikler- og download-manien, og brugerne begyndte at hente alt fra spil til nyheds- og produktivitets-apps fra App Store.

Da gik kun få måneder, før Android Market - i dag hedder det Google Play - også blev lanceret.

Siden er app-butikkerne blevet fast inventar på de traditionelle computere. Apple introducerede App Store til Mac i januar 2011, og Microsoft kom med Windows Store til Windows 8/RT sidste år.

Derfor betyder app-butikker alt

Da først app-bølgen for alvor begyndte at rulle, blev det hurtigt tydeligt, at apps ikke blot var en mindre forbedring af de smartphones og styresystemer, der blev sendt ud til forbrugerne: Apps udviklede sig hurtigt til at være selve omdrejningspunktet.

Jo flere og bedre apps, der er, jo stærkere er platformen.

Krigen om at dominere markedet for apps til smartphones og tablets er over de senere år intensiveret, og virksomhederne bag de forskellige platforme kæmper hårdt om at blive både udviklernes og forbrugernes foretrukne app-marked.

Den seneste opgørelse fra ABI Research viser, at det i øjeblikket er Android, der fører. ABI Research vurderer, at Android i 2013 vil være udgangspunkt for 58 procent af de apps, der downloades til smartphones.

På tablet-fronten står Apples iOS til gengæld for 75 procent af de apps, der downloades.

Ifølge ABI Research vil Apples App Store levere 33 procent af de apps, der hentes til smartphones i 2013, mens Windows Phone vil lande på en andel på lige under fire procent og Blackberry på omkring tre procent.

ABI Research har tidligere udtalt, at Microsofts Windows Phone og Blackberrys nye styresystem er dybt afhængige af, at de kan få udviklerne til at bakke op om projektet.

"Den største frygt for både Microsoft og Blackberry er, at det indledende salg af deres smartphones vil skuffe og dermed dræbe interessen blandt udviklerne, hvilket effektivt vil lukke mulighederne for yderligere salgssucces," har ABI Research vurderet.

Apps kan med andre ord både kan sikre producenternes succes og fiasko.

Her er alle ulemperne ved apps

Der er dog ikke kun positive ting at sige om konceptet med app-butikker.

Fordi alle de apps, man henter til sin smartphone eller tablet, knytter sig til den specifikke platform, bliver det alt andet lige sværere at skifte platform med tiden.

Man risikerer dermed en lock-in-situation, hvor det er for dyrt eller besværligt at skifte.

Det bliver ikke mindre kompliceret af, at hele app-konceptet også har betydet, at dine data i dag i stigende grad knytter sig til specifikke apps i stedet for at være placeret i mapper på maskinen, som du kan organisere og flytte på efter ønske og behov.

Apples censur

Censur er også en af de ulemper, der ligger i konceptet med app-butikker; specielt Apple er ofte kritiseret for at nægte at optage alt fra bare bryster til bestemte former for betalings-setups i de apps, der optræder i App Store.

I Walter Isaacsons bog om Steve Jobs, der udkom efter Apples-stifterens død, kommer det frem, at Steve Jobs selv oprindeligt var imod ideen om at tillade tredjeparts-apps til iPhone.

Frygten gik blandt andet på, at der ville komme en masse dårlige apps ind i butikken og forringe brugeroplevelsen på den iPhone, som Apple havde arbejdet så hårdt på at udvikle.

Løsningen blev blandt andet den godkendelsesprocedure, der sikrer kvaliteten i App Store - og som senere også har vist sig at skabe problemer for Apple.

Kæden hopper nemlig af og til af for Apple, når selskabet eksempelvis nægter at acceptere Peter Øvig Knudsens hippie-bøger, hvor nøgenhed meget naturligt forekommer på nogle af siderne.

Til gengæld må man give Apple den ros, at selskabet faktisk - til trods for 775.000 apps i App Store - fortsat opretholder en høj standard og eksempelvis ikke er ramt af malware-problemer, som det er tilfældet på Android.

Og så er der jo lige det med pengene: Apple skovler penge ind på iOS-produkterne, også selvom der er kritik af de strenge app-politikker med jævne mellemrum.

Fortsætte den vilde app-vækst?

Apple kunne i januar i år meddele, at App Store havde leveret 40 milliarder downloads siden lanceringen - og det enorme antal er endda fraregnet re-downloads og opdateringer.

Med den massive succes er så også kommet den ulempe for udviklerne, at det i dag er stadig sværere at opnå synlighed i App Store, hvilket betyder, at det er svært at skabe en forretning på at sælge helt almindelige apps i butikken.

I stedet er der et voksende marked for app-løsninger til erhvervslivet, hvor man i øvrigt også i stigende grad begynder at arbejde med interne app stores.

I de senere år har der været et markant fokus på HTML5-løsninger, men rene apps er fortsat de løsninger, der fungerer bedst i mange tilfælde, hvis man ser bort fra udviklings-omkostningerne.

Til gengæld ser man nu, at mange fokuserer på at udvikle løsninger, der kombinerer det bedste fra de to verdener.

Hvad venter i de kommende fem år?

Apple indledte en revolution med lanceringen af App Store for fem år siden.

I dag påvirker app-konceptet både de virksomheder, der udvikler softwaren, og de forbrugere, der anvender den.

Udviklerne havde i januar ifølge Apple i alt skrevet 775.000 apps og tjent i omegnen af 39,8 milliarder kroner (hvoraf Apple så nupper de 30 procent).

Det er de færreste, der kan påstå at have set den revolution komme, da Steve Jobs i marts 2008 præsenterede sit SDK og den nye App Store.

Spørgsmålet er så, hvor længe eventyret kan fortsætte? 

Alt om app-revolutionen:

Derfor bliver Mac App Store en fed fidus for dig

To ud af tre apps i App Store bliver aldrig downloadet

Ny tendens: Dit firma skal have en intern app store

Rødglødende app-butikker: Her er de mest succesfulde

It-giganter bønfalder udviklerne: Kom over til os

Apps til Windows 8: Derfor ændrer de alt ved pc'en

Åben krig om app markedet: It-giganter driller hinanden

Sådan ser fremtidens app ud: Kombinerer to verdener

Fremtidens filsystem: Mapper forsvinder fra din computer

Her er de 10 absolut vigtigste it-trends for dig

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Erfaringer fra frontlinjen: Sådan ændrer trusselsbilledet sig

    Kort og fokuseret digitalt event: Erfaren frontkæmper fra den digitale sikkerhedsverden giver dig overblik og konkrete anbefalinger til det aktuelle trusselsbillede.

    Andre events | Valby

    CIO Challenges: Teknologi, transformation og ledelse der flytter forretningen

    Hvordan moderniseres en it-platform uden legacy? Hvordan skaber man nye AI‑ og cloud‑drevne forretningsmodeller – uden at miste medarbejdere eller brugere undervejs? På CIO Challenges 2025 får du hands‑on erfaringer fra fire danske CIO’er, der...

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Hybrid og cloud – sikre og strategiske it-valg i en ustabil verden

    Eksklusive danske digitale ledere mødes til rundbordssamtale om balancen mellem fart, sikkerhed og compliance. Hør hvordan CIO’er bygger robuste hybrid cloud-strategier, der skaber reel forretningsværdi og styrker modstandskraften.

    Se alle vores events inden for it

    Politiets Efterretningstjeneste

    Vil du være med til at udvikle PETs ITSM-platform?

    Københavnsområdet

    Schilling ApS

    Technical Support Specialist

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Jacob Vildbæk Jensen som Datateknikerelev ved afd. Herning og afd. Rødekro. Han har tidligere beskæftiget sig med tjenerfaget,. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

    Huy Duc Nguyen

    Norriq Danmark A/S