Blackberry giver kold skulder til Lenovo efter opkøbs-snak

Blackberry-boss Thorsten Heins reagerer nu på udtalelser fra Lenovo, der har sat gang i opkøbs-rygter.

Artikel top billede

Læs også:

Et af verdens største it-firmaer vil købe Blackberry

Her er dommen over Blackberrys nye smartphones

Mens Blackberry i disse måneder arbejder hårdt på at vinde forbrugernes opmærksomhed med sine nye smartphones og et nyt styresystem, så har en del af skriverierne i pressen i stedet handlet om, hvorvidt et opkøb af Blackberry kan komme på tale.

Det er ikke mindst Lenovo, der har været nævnt som en potentiel opkøber.

Lenovos administrerende direktør blev i en fransk avis tidligere  på måneden spurgt, om et opkøb af Blackberry kan være en mulighed?

Dertil svarede han
, at det "muligvis kan give mening, men først er jeg nødt til at analysere markedet for at forstå, hvor vigtig denne virksomhed er."

I et interview til australske Financial Review siger Blackberry-boss Thorsten Heins, at opkøbsskriverne kom som en overraskelse for ham.

Selvom Lenovos udtalelser fik Blackberry-aktien til at stige, er Thorsten Heins ikke specielt tilfreds med den situation, det skaber for selskabet.

"Jeg ved ikke, hvorfor de går offentligt med sådan noget. For mig er det her rygter og spekulation. Vi ser vores strategi igennem, og der er forskellige elementer i den gennemgang, som vi overvejer, men det ønsker jeg ikke at kommentere på," siger han blandt andet til Australian Financial Review.

Rygter kan ikke bruges til noget

Thorsten Heins tilføjer også, at han han ikke bryder sig om, at rygterne risikerer at irritere både investorer, aktionærer og kunder, og at han mener, at man kun skal gå til offentligheden med den slags, hvis man rent faktisk har noget substantielt at byde på.

"Det er ikke nogen hjælp for industrien med de rygter, der er derude, og det er heller ikke nogen hjælp for mine aktionærer. Men folk snakker, de gør, hvad de gør, og jeg er nødt til at håndtere det."

I stedet vil Thorsten Heins meget hellere fortælle om virksomhedens nye produkter om om, hvordan de eksempelvis er sammenlignet med Apples iPhone.

Blackberry: Apple står stille med iPhone

Det kan godt være, at Blackberry gør alt, hvad der er i selskabets magt for at bide sig fast i det buldrende smartphone-marked.

Men nye smartphones og et helt nyt styresystem, som i øvrigt
har fået fornuftige anmeldelser, er ikke nok i sig selv til at sikre succesen.

Analysefirmaet Gartner peger i en udtalelse på de mest markante udfordringer for Blackberry, nu hvor produkterne sendes på markedet.

"Selvom BB10 er en moderne ny platform baseret på touch-teknologi, vil markeds-forholdene gøre det ekstremt svært for Blackberry at løbe fra iOS, Android og Windows Phone 8."

Selvom Blackberry nu i hidtil uset grad forsøger at gå efter forbruger-segmentet, har erhvervs-segmentet traditionelt været selskabets stærkeste kort.

Nu er problemet i følge Gartner bare, at man som producent kun kan få en betydelig succes hos virksomhederne, hvis man også har det hos forbrugerne.

"Spørgsmålet er, om den nye platform er nok til at motivere køberen til at vælge Blackberry frem for den platform, de kender."

Gartner venter, at Blackberry i 2016 vil kunne have opnået en markedsandel på under fem procent på det globale smartphone-marked.

Blackberry er da bedre end iPhone

Thorsten Heins siger til Australian Financial Review, at Blackberry arbejder hårdt på at få udviklerne vundet over til den nye platform.

Han giver også udtryk for, at Blackberry har ladet sig inspirere af Apples kommercielle og teknologiske succes med iPhone.

"Apple gjorde det fantastisk i forhold til at bringe touch-produkter ud på markedet ... De gjorde et faktastisk arbejde med brugergrænsefladen, de er et design-ikon. Der er en grund til, at de var så succesfulde, og det er vi faktisk nødt til at beundre," siger Thorsten Heins til Australian Financial Review.

Og så kommer direktøren alligvel med en drilsk kommentar om iPhonen, som i høj gad er et af de produkter, Blackberry har brug for at stjæle kunder fra.

"Historien gentager sig selv ... innovationen i vores industri er så markant, at hvis du ikke innoverer med den hastighed, så kan du ret hurtigt blive erstattet. Brugergrænsefladen på iPhone er, med al respekt for hvad denne opfindelse var, nu fem år gammel," udtaler direktøren til det australske nyhedsmedie.

Konkret mener han, at Blackberry-telefonerne blandt andet er bedre end iPhone til at håndtere multitasking, når flere apps kører på samme tid.

Mens der endnu ikke har været konkrete bestillings- og salgstal fremme, kom det i sidste uge frem, at en virksomhed havde bestilt en million nye Blackberry-telefoner - hvilket Thorsten Heins bekræfter uden dog at ville kommentere det yderligere.

Læs også:

Et af verdens største it-firmaer vil købe Blackberry

Her er dommen over Blackberrys nye smartphones

Annonce

Københavns Universitet

Platform Engineer

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Netværksspecialist til IT i PET

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank