Så ekstravagant har livet været i EDB-branchen

Luksusludere og privatchartrede jetfly stod på salgsmenuen, da it-branchen var i sin vorden. Her er et par røverhistorier fra to it-veteraner, der kigger tilbage til guldgraverdagene.

Artikel top billede

Mens riget fattes penge, kan du måske tænke tilbage på dengang, hvor det der med computere blev kaldt EDB, og checkhæftet hang ganske løst og rektangulært i direktørlommerne.

For i de seneste årtier har it-branchen været det rene slaraffenland, fortæller flere kilder, som Computerworld har været i kontakt med.

En af dem er administrerende direktør Mogens Nørgaard fra it-konsulentvirksomheden Miracle, der i 1980'erne, 1990'erne og i nullerne hørte mange røverhistorier fra både kolleger og nære venner fra en ganske ung branche i vild vækst.

"Da branchen gik fra "EDB" med store bogstaver til "it" med småt, så blev armbevægelserne også mindre. Det skete i midten eller i slutningen af 1990'erne, men før den tid var der næsten ingen begrænsninger for udskejelserne," siger han til Computerworld.

Til Frankrig i privatjet

Han fortæller blandt andet om en af sine venner, en administrerende direktør i en større dansk produktionsvirksomhed, der omkring 1990 blev transporteret til Kastrup Lufthavn af en stor international it-virksomhed.

I lufthavnen stod et privatchartrede jetfly og ventede på direktøren, hvis navn er bekendt af Computerworlds redaktion. 

Menuen om bord på privatflyet var hovedsageligt flydende og ganske stærk, så direktøren var noget omtåget, da han nogle timer senere landede i Monaco, hvor it-selskabet skulle fremvise sit nye it-system.

"Han fortalte bagefter, at han godt kunne huske, at han havde været ude at se et stort EDB-system, men han kunne ikke helt huske, hvad systemet egentlig kunne," fortæller Mogens Nørgaard.

Selvfølgelig købte han systemet

Senere på aftenen blev direktøren opvartet med luksusmiddag, hvorefter aftenen blev rundet af med luksusluder på luksushotelværelset - alt sammen betalt af det store it- selskab.

"Min ven fattede ikke, hvad han egentlig havde været ude i. Han endte dog selvfølgelig med at købe systemet, for hvad kan man ellers gøre efter sådan en tur," lyder det fra Mogens Nørgaard, som fortæller, at den slags metoder aldrig vil fænge an i dag, selvom det åbenbart kan have en positiv effekt på salget.

"I de globale it-virksomheder er den administrerende direktør gået fra at være baron til i dag at være vicevært, der parerer ordrer fra moderselskabet. Derfor har de også mindre råderum end tidligere," vurderer Miracle-direktøren.

Det vilde liv hos Jubii

Han tilføjer, at der muligvis er gået medievidenskab og politisk korrekthed i kundebehandlingen samtidig med, at eksempelvis den amerikanske lovgivning er strammet betydeligt op omkring områder som bestikkelse siden it-industriens heydays.

"Man gør bare ikke den slags længere, fordi det er i strid med selskabernes interne retningslinjer," fastslår Mogens Nørgaard, som selv har været inviteret til danske frokostmøder omkring årtusindeskiftet, hvor det var helt naturligt, at der skulle drikkes tysk hvidvin og fransk rødvin, inden mødet for alvor gik i gang.

"Sådan gjorde man bare dengang," ler han.

Fløj hummere ind fra USA

Også Jubii-stifter og it-iværksætter Martin Thorborg kan godt nikke genkendende til en ung industri, der skulle ud og løbe hornene af sig, da søgemaskineselskabet Jubii var superhot omkring årtusindeskiftet.

"En dag sagde jeg til kokken ude i Jubii, at jeg fik kunder på besøg, der skulle have hummere. Kokken fik så fløjet 70 hummere ind fra Nordamerika til de otte kunder for lidt over 20.000 kroner. Det resulterede i, at alle i virksomheden fik serveret hummere i flere dage, selvom flere af programmørerne hellere ville spise burgere," siger han.

"Vi kørte på de høje nagler dengang, men sammenlignet med de andre dotcom-virksomheder, der købte private fly, var det jo ikke noget særligt at få fløjet hummere ind. It-verdenen var bare gået lidt i selvsving over sin egen succes, ligesom vi har set boligejerne gøre det op til 2008," lyder det fra Martin Thorborg.

Han fortæller, at 100 danske Jubii-medarbejdere to gange har været af sted på krydstogt på Bahamas og en enkelt gang på Tenerife, mens julefrokosterne hvert år blev holdt på Oslo-færgen, hvor Shubidua et enkelt år kom og spillede.

Gider ikke mere

Afskedsfesten i Jubii kostede halvanden million kroner, men så var der også gratis mad og drinks til 1.200 gæster, der blandt andet inkluderede landets første realitystjerner fra Robinson-ekspeditionen og popbandet Aqua.

"Vi følte os meget rige dengang, og ligesom boligejerne tog vi forskud på vores kommende milliardsalg i Jubii. Der var en lønfest og optimisme, som vi slet ikke kender i dag, hvor alle it-virksomheder og -medarbejdere er bange og tænker på deres job og på morgendagen," siger Martin Thorborg.

Martin Thorborg vurderer, at selvom der er flere penge i it-industrien end nogensinde, så vil vi næppe komme til at se den vilde luksus igen, hvor det var helt normalt at flyve på første klasse - eller leje sit eget privatfly - når repræsentanter fra en it-virksomhed skulle ud og vifte med armene. 

"I dag er konkurrencen meget hårdere end tidligere, og jeg har personligt fået nok af Shubidua på Oslo-færgen. Mit indtryk er, at det heller ikke er så smart længere at kaste om sig med kontanterne, selvom den vilde luksus nok stadig kan findes i det skjulte," siger den danske it-iværksætter.

Har du selv en god historie eller anekdote, er du meget velkommen til at skrive den i debatfeltet under denne artikel.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    Er jeres mødelokaler sikre nok?

    Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.

    Danoffice IT

    Infrastructure Specialist

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger teknisk specialist/IT-tekniker

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job