Accenture lander storordre på transport-it

Konsulenthuset Accenture overtager alle it-aktiviteter fra det nordiske transport-selskab DSV. Kæmpeaftalen løber over 10 år og betyder, at 72 it-medarbejdere skifter arbejdsgiver fra DSV til enten Accenture eller underleverandøren DMdata. Besparelserne skal tælles i mange millioner kroner, vurderer DSV.

Konsulenthuset Accenture med DMdata som underleverandør overtager fra 1. april al it-drift i Danmark og Sverige fra transport-koncernen DSV, der står bag DFDS-transport.

Aftalen løber over hele 10 år og kommer til at dække alle DSV-koncernens it-aktiviteter inden for drift, support og udvikling.

- Det er en lidt sjælden konstellation. Vi kan i hvert fald ikke se nogen herhjemme, der på samme måde har outsourcet det hele, siger Leif Tullberg, administrerende direktør i DSV.

Han ønsker ikke at komme nærmere ind på aftalens størrelse og henviser til, at DSV er børsnoteret.

- Vi kan hurtigt få pisket en stemning op, og det ønsker vi ikke. Jeg har derfor ingen kommentarer til, hvad vi betaler Accenture. Men det er da klart, at det er en stor aftale, siger Leif Tullberg.

I kølvandet

DSV lægger sig med den omfattende outsourcing af it-aktiviteterne i kølvandet på andre store selskaber som Tryg, Grundfos, ISS og PFA, der har outsourcet væsentlige dele af deres it-drift i den seneste tid.

Aftalen er kommet i stand efter ni måneders udbud, hvor en række af de helt store spillere på markedet har været på banen.

DSV begrunder outsourcingen med, at koncernen kan reducere sine it-omkostninger med flere millioner kroner om året, ligesom sikkerheden forbedres ved at overdrage opgaven til en specialiseret leverandør.

- Vi regner med at spare rigtigt mange penge med denne aftale, men jeg vil ikke komme med et bud på hvor mange. Det vil vi bruge resten af året til at spore os ind på, siger Leif Tullberg.

Han peger på, at det er hensigten, at besparelserne skal reinvesteres i udvikling på it-siden.

- På den måde vil vi holde det i et lukket kredsløb, siger han.

En sidebeskæftigelse

For transportkoncernen DSV - der har en omsætning på 18 milliarder kroner med aktiviteter i 30 lande - er og bliver it en sidebeskæftigelse for koncernens medarbejdere, selv om et velfungerende it-system er uhyre vigtigt for at få kerneområdet til at fungere smidigt og nemt. Også dette har talt for en outsourcing, begrunder koncernen.

Aftalen indebærer, at 72 medarbejdere fra DSV's egne it-afdelinger i Danmark og Sverige skal overflyttes til Accenture og underleverandøren DMdata.

Her vil de ifølge DSV få et langt bedre arbejdsmiljø, i det den faglige opmærksomhed omkring deres arbejde vil være større, end det er tilfældet i dag, hedder det.

Outsourcing hører blandt de største vækstområder i it-branchen netop nu, og især Accenture-konkurrenten CSC har i de seneste år kapret en lang række af de store outsourcing-aftaler på det danske marked på en halv milliard kroner eller mere.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    20. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job