Rasende politikere: CSC fortalte os intet om hackerangreb

Folketingets politikere har ikke hørt om hackingskandalen hos CSC før i dag. Nu blander regeringen sig med de helt store ord i hackingsagen, som har ramt politiets registre hos CSC.

Artikel top billede

Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen har oven på hackerangrebet mod politiets registre været på Twitter og rase over, at ingen har oplyst politikerne om situationen. 

Det sker, efter at folketingspolitikeren har været i DR2 og tale om miseren. 

"I @dr2 kl 12 om hackersagen, som er dybt alvorlig - i forhold til at det kunne ske, men også, at vi ikke har fået nogen besked før nu," lyder det på Twitter fra den rutinerede it-ordfører. 

I følge Computerworlds oplysninger blev politikerne på Christiansborg orienteret om hackersagen, efter politiet har efterforsket den siden januar. 

"Alt sættes ind på opklaring"

I kølvandet på sagen har justitsminister Morten Bødskov (S) været ude med en pressemeddelelse, hvor han slår fast, at politiet vil gøre alt for at opklare sagen.
"Jeg kan godt forstå, hvis folk bliver bekymrede over at høre om en sikkerhedsbrist i politiets registre. Og jeg kan også godt forstå dem, der ønsker svar på, om sikkerhedsbristen har betydning for dem personligt," forklarer justitsministeren situationen i pressemeddelelsen.

"Jeg vil derfor forsikre befolkningen om, at alle nødvendige ressourcer er sat ind for hurtigt at håndtere og skabe klarhed om sagen," slår Morten Bødskov fast i pressemeddelelsen.

Han siger samtidig til nyhedsbureauet Ritzau, at det på grund af efterforskningen er for tidligt at komme med detaljer i sagen, som kort handler om, at der er blevet konstateret indbrud hos politiets registre hos CSC.

I den forbindelse har hackerne også haft adgang til andre registre hos CSC, der blandt andet tæller Skat og CPR.

Vestager kræver undersøgelse

Også økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) er på banen med en udmelding oven på den store hackersag i Danmark, der har tråde til en stor og aktuel retssag i Sverige om hackerindbrud hos Logica (nu CGI) og Nordea.

"Jeg ser med meget stor alvor på denne sag, og derfor bad jeg, da jeg blev orienteret, om en grundig undersøgelse af sikkerheden i vores eget CPR-system," lyder det fra Margrethe Vestager i en pressemeddelelse.

"Jeg har også bedt om en redegørelse fra CSC for, hvorfor jeg først er blevet orienteret så sent i forløbet," lyder det videre i pressemeddelelsen fra økonomi- og indenrigsministeren.

I skrivende stund er blandt andre Københavns Politi, Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) i fuld sving med at skabe klarhed over sagen og ikke mindst dens omfang på dansk grund.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Cornerstones

    Hvorfor tøver virksomheder, når teknologien er klar, og gevinsterne er tydelige?

    Mange virksomheder sidder fast i et forældet ERP-system, selvom det begrænser dem langt mere, end de ofte vil erkende.

    Politiets Efterretningstjeneste

    Configuration Manager til PET's IT-afdeling

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Nye kolleger søges til IT Stab i Forsvaret

    Københavnsområdet

    Ennova A/S

    Senior Developer

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

    Mads Linné Kaasgaard

    Renewtech ApS

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS