Konkurrenter kan aflure patent-ansøgninger

Et hul i procedurerne for patentansøgninger gør det muligt for konkurrerende selskaber at aflure kildekode-hemmeligheder i patentansøgningerne. Derfor afholder danske innovationsselskaber sig fra at søge patenter på software før i allersidste øjeblik, og det skader deres konkurrenceevne, konkluderer ny analyse.

Et stort hul i reglerne for patentansøgninger kan gøre det direkte skadeligt for it-virksomheder at søge om patenter på software, og det rammer i den sidste ende danske virksomheders konkurrenceevne på det internationale marked.

På det meget vigtige amerikanske marked skal virksomhederne nemlig vedlægge dele af kildekoden til den software, som der søges patent på, sammen med patentansøgningen.

Det betyder, at konkurrenterne uden videre kan opsnuse helt vitale produkthemmeligheder og dermed hurtigt få kopieret den softwaretype, som virksomhederne søger patent på. Ved at producere en lignende software i et andet sprog kan konkurrenterne omgå selve patentet.

Hæmsko for konkurrencedygtighed

Det gør patentansøgnings-proceduren til en hæmsko for markedsmæssig succes og konkurrencedygtighed.

Sådan lyder den opsigtsvækkende konklusion i en undersøgelse fra Handelshøjskolen i København, hvor forholdene i en række store innovationsselskaber - heriblandt Giga, Thrane & Thrane, Navision, Lego Mindstorm og Axis - er blevet analyseret.

- På denne baggrund er det klart, at det ikke kan betale sig at søge patenter på software i udviklingsfasen. Det koster for mange penge, og der er stor risiko for, at konkurrenterne kommer hurtigere på banen, end man selv kan nå, siger Nils Randrup, ekstern lektor i afsætning på Handelshøjskolen i København, der sammen med en kollega fra et canadisk universitet har udarbejdet undersøgelsen.

- Det her svarer jo til, at jeg designer en helt ny type tallerken og indsender billeder af den sammen med min patentansøgning. Og en uge før, jeg sætter den i produktion, lancerer en konkurrent en tilsvarende type tallerken, fordi han har set de medsendte tegninger, siger Nils Randrup.

Konsekvensen af ansøgningsprocedurens huller er, at mange virksomheder helt undlader at søge patenter i startfasen.

Koncentrerer sig om hurtig lancering

I stedet koncentrerer de sig om lynhurtigt at komme på markedet med en samlet produktionstid fra første udviklingsdag til produktlancering på blot et halvt år.

- Det gælder om at komme først til markedet og på den måde tiltvinge sig en position. Patentansøgningerne venter virksomhederne med, til det er nødvendigt. Og det er det først, når der skal ny udviklingskapital ind. Det betyder, at patenterne får en ren defensiv karakter. Flere af vores store innovationsvirksomheder føler, at proceduren for patentansøgninger direkte modarbejder deres interesser, siger Nils Randrup.

Han peger på, at den hullede ansøgningsprocedure i sidste ende har konsekvenser for danske virksomheders konkurrenceevne.

Det betyder nemlig, at virksomhederne først søger patenter, når softwaren er ude i markedet. Indtil da holder de kortene tæt ind til kroppen.

Det betyder, at de eksterne investorer - der ofte kræver patenter for at skyde kapital ind i en virksomhed - først vil gå ind med kapital til for eksempel international markedsføring langt henne i processen.

Og det gør danske virksomheder sårbare overfor store internationale konkurrenter, der selv har den fornødne kapital til massiv markedsføring.

- Det går simpelthen langsommere for de mindre virksomheder - også de danske - fordi de får kapitalindskud senere end de store konkurrenter. Det betyder, at det her faktisk kan være skadeligt for dansk økonomi, siger Nils Randrup.

Selskaberne er imidlertid bundet op på det internationale patentmarked i almindelighed og den amerikanske i særdeleshed, påpeger han.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Computerworld

    AI udvikler sig hurtigere, end vi kan nå at forstå den

    Det kan være svært at få armene ned i begejstringen over AI’s kompetencer. Men vi ved stadig overraskende lidt om, hvorfor modellerne gør, som de gør.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S