De unge er væltet ind på de danske uddannelser, og det mærker man også på Københavns Erhvervsakademi (KEA), der i denne omgang fik en vækst på lidt over 30 procent.
"Det er overvældende at vi har fået så mange ansøgere," siger rektor på KEA, Ingo Østerskov.
KEA udbyder praksisrettede videregående uddannelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau og har blandt andet uddannelser indenfor tekniske områder som vvs-installatør, produktionsteknolog, byggetekniker, energiteknolog og altså en række it-orienterede fag.
Han fortæller, at KEA lige siden etablering i 2008 er vokset hvert eneste år, hvorfor 30 procent altså er noget af en tilgang. Således havde KEA ved sin etablering godt 2.500 ansøgere, mens det nyeste tal er oppe på knap 6.000 ansøgere.
Det samlede digitale uddannelsesområde fik en vækst på 46 procent med lidt over 2.000 ansøgere.
Sangen er ved at gå op for de unge
Og på den front har rektoren da heller ikke meget at klage over.
"Hvis vi ser bredt på uddannelsesområdet, så er der helt klart en stigning i ansøgere. På it-området er der helt generelt også en stor vækst - de unge vælger mere i retningen af erhvervslivet, og de vælger en uddannelse der har potentiale til at give dem job på arbejdsmarkedet - meget gerne i det private," siger Ingo Østerskov.
"Den sang er ved at gå op for de unge. De vælger i høj grad også med hjernen i deres uddannelsesvalg, og det afspejler sig i de høje ansøgertal på it-fagene."
Med det store uddannelsesudbud, der er i dag, har de unge lige præcis muligheden for at få en uddannelse, de på den ene side brænder for, og der på den anden side kan give dem et job.
"Det er ikke fordi, de kun skal vælge efter, hvad erhvervslivet efterspørger. Men de må gerne både bruge hjertet og hjernen i deres uddannelsesvalg, og det burde også være muligt med det store uddannelsesudbud og forskellige kombinationsmuligheder, der er i dag," siger han.
It-uddannelse er et klogt valg
De studerende, der særligt vælger de hårdere it-uddannelser, har i hvert fald hjernen med, mener rektoren.
"Der er nogle uddannelser, der selv i krisetider fører til et stensikkert job. Et eksempel på det er de hårde it-uddannelser som datamatiker eller softwareudvikling. De studerende på de uddannelser har altså nogle gange svært ved at færdiggøre deres uddannelse, fordi de nærmest får et job, inden de er færdiguddannede," siger han.
Men selv om det måske nok er de hårde it-uddannelser, som erhvervslivet hungrer efter, og hvor de studerende lettere kan få et arbejde, så er det alligevel ikke fordi, de unge lige frem vælter ind på lige præcis de fag.
"Vi må jo nok sige, at de mere hårde it-uddannelser har færre ansøgere, end de felter der grænser op til for eksempel kommunikation, web-udvikling, digital reklame og applikationer. Så de bløde it-fag er væsentligt mere populære," fortæller Ingo Østerskov.
Derfor er det stadig en stor udfordring for uddannelsesinstitutionerne at få fortalt de studerende, at de tekniske og hårdere it-fag altså er en rigtig godt uddannelse.
"Vi skal blive bedre til at gøre de studerende opmærksomme på de her fag," siger han.
Læs også:
Derfor skal vi have endnu flere ind på it-uddannelserne
Unge it-folk går ledige: Alligevel jubler rektor
Bedre mix af kompetencer
Derudover er der også en række strukturelle ting, som KEA er gået i gang med.
"Vi skal jo have forskudt nogle af de store masser fra de bløde uddannelsesfelter over i nærheden af de mere hårde. De studerende må meget gerne kunne arbejde med mere hårde kompetencer, også selv om de har valgt en uddannelse, der har et mere blødt udgangspunkt," siger Ingo Østerskov.
Men det går også den anden vej, mener rektoren.
"Vi vil generelt gerne træne de studerende i de kompetencer, erhvervslivet efterspørger. Derfor skal de blandt andet kunne arbejde på tværs af faglige grænser, så de studerende tilegner sig kompetencer både i forhold til for eksempel bløde kommunikations-område eller hårde programmør-områder, fremfor at de først skal træne de kompetencer, når de kommer ud i erhvervslivet."
På KEA er de blandt andet derfor begyndt at foretage en større integration mellem de bløde og de hårde kompetencer, så de studerende får et større og mere praktisk uddannelsesudbud, som svarer til det, der er brug for i erhvervslivet
Bedre fordeling på uddannelsesretningerne
Men som det er nu, har softwareudvikling omkring 30-40 ansøgere, mens e-konceptudvikling for eksempel er helt op på mellem 150-250 ansøgere. Og den udvikling skulle gerne ændres lidt.
"Hvis vi bare kunne få fordoblet ansøgerne på softwareudvikling, ville vi være endnu bedre stillet. Så vi skal gøre endnu mere opmærksom på de her uddannelser, som altså stort set er en vej direkte ind på arbejdsmarkedet," siger han.
Desuden skal uddannelserne hele tiden fintunes, for der en række områder, hvor erhvervsakademierne godt kan blive endnu bedre, påpeger rektoren.
"Man kunne for eksempel indføre deltidsordninger, hvor de studerende også arbejder ved siden af, samt en større grad af lærerudveksling, hvor flere lærere kommer ud i virksomhederne eller flere gæsteforelæsere fra udlandet," siger Ingo Østerskov.
"Alle de områder, der kan give anledning til en vidensudveksling mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og brancheorganisationer, skal vi fokusere på."
I sidste ende skulle det ifølge rektoren gerne betyde, at akademiet bliver endnu skarpere på de efterspurgte kompetencer og den gode uddannelsesopbygning.
"Vi er næsten gået fra at være en uddannelsesinstitution til at være på vej til at blive en virksomhed, der beskæftiger os med uddannelse. Det er et identitetsskift, som er ret markant," siger han.
"Vi skal selvfølgelig huske på, at vi er en skole, hvor et spændende og attraktivt studiemiljøet for eksempel også er utrolig vigtigt - men vi skal simpelthen være så erhvervsorienterer som overhovedet muligt, og det skal vi ud og udfordre virksomhederne på nu."
Læs også:
