Yahoo udvider butikken med betalte links

En af pionererne på internettet, portalen og søgemaskinen Yahoo, udvider fra i dag butikken, og lader annoncører betale for at komme med på listen over søgeresultater. Konkurrenten Google kalder det problematisk.

En af verdens førende internetportaler og søgetjenester, Yahoo, lader fra i dag annoncører betale for at få deres hjemmesider inkluderet i de søgeresultater, der dukker frem, når man søger efter eksempelvis bilforhandlere på selskabets site, skriver Wall Street Journal.

Ifølge internetselskabet vil annoncørerne ikke få deres hjemmesider rykket højere op på listen over søgeresultater, men det oplyser samtidig, at kunderne ikke vil kunne skelne betalte og gratis hjemmeside-links fra hinanden.

Yahoo er allerede i luften med en tilsvarende opbygning på portalens indkøbssider, men ruller nu systemet ud på hele sitet.

Google revser Yahoo

Udrulningen giver ekstra næring til selskabets slagsmål med Google, der har overhalet Yahoo som USA's mest populære søgemaskine.

Google lader nemlig ikke annoncørerne betale for at blive inkluderet i søgeresultaterne, men lader dem betale for sponserede links, som dukker op ved siden af resultaterne.

Google mener, at det er den rigtige fremgangsmåde, da kunderne derved let kan skelne mellem betalte og gratis links. En af Googles stiftere, Larry Page, mener, at en sammenblanding mellem betalte og gratis links i søgeresultaterne er lige så problematisk, som aviser, hvor det ikke er til at skelne redaktionelt indhold fra annoncer.

- Det er problematisk, når man begynder at putte ting ind i søgeresultaterne, siger han til Wall Street Journal.

Yahoos skridt kommer to uger efter, at internetselskabet droppede søge-teknologi fra Google. Yahoo satser i stedet på sin egen teknologi.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S