Multisourcingens forbandelse: Her går det galt

ComputerViews: Hvordan får man lige alle it-leverandørerne til at trække i samme retning?

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

ComputerViews: Der kan være mange fordele ved at multisource virksomhedens it og få flere it-leverandører til at levere delmængder af den samlede it-infrastruktur.

Ingen virksomheder er ens, men ideen bag multisourcing er, at modellen grundlæggende kan give bedre priser, øget fleksibilitet og give bedre adgang til flere it-ressourcer, end hvis man holder sig til én væg-til-væg-leverandør.

Det kan til gengæld også være en solid opgave at få alle de ofte konkurrerende it-leverandører til at spille ordentligt sammen på en uproblematisk og fleksibel måde, der gavner virksomheden og får alting til at glide.

Helt basalt handler det om, at enhver leverandør er interesseret i at tage den højest mulige pris for det mindst mulige arbejde. Han vil med andre ord forsøge at få en aftale på plads, der giver ham så lidt bøvl og besvær som mulig.

En kompliceret affære

Og tvungen samarbejde og problemløsning med andre it-leverandører - måske endda konkurrenter - om problemer, der måske dybest set er en andens skyld, kan derfor hurtigt blive en kompliceret affære.

Som it-kunde skal du undgå, at du kommer til at formøble hele den forventede besparelse, som hentes på en multisourcing-strategi, på at slukke småbrande, placere ansvar og få udredt konflikter om ansvar for små del-elementer i dit set up.

I værste fald risikerer du endda, at it-afdelingen netop på grund af multisourcing-strategien er blevet skåret så langt ned, at du ikke har folk til at tage sig af sagen.

Første udfordring ligger i den aftale, som du indgår med den enkelte leverandør.

Multisourcing hører måske nok efterhånden til dagens orden for mange it-afdelinger, men det er ikke nødvendigvis noget, der afspejler sig i de forskellige typiske outsourcing-kontrakter. Og det skal det.

Et gammelt mundheld siger "There is no such thing as a free lunch," og det gælder også for dine it-leverandører.

I de typiske outsourcing-kontrakter kan det hurtigt blive glemt, at it-leverandøren skal have et incitament, så det kan svare sig for ham at bruge ressourcer på at samarbejde med de øvrige leverandører.

Det snævre ansvar? Eller et fælles ansvar?

I en typisk kontrakt-forhandling vil it-leverandøren typisk alene fokusere på sit eget, snævre ansvar og på at få nøje afgrænset, hvor stor leverancen skal være, og hvad han er - og ikke er - ansvarlig for i den specifikke leverance.

I et multisourcing-miljø er man imidlertid nødt til at have 'broer' mellem de forskellige it-leverancer, og det er noget, som man typisk ikke kan forvente, at leverandøren tager initiativ til at drøfte i en forhandling.

Det er jo noget, der giver mere arbejde, større ansvar og måske endda rækker ud over det område, som den pågældende leverandør faktisk beskæftiger sig med.

Præcise rammer

Før du når til kontrakt-underskrivning, bør du nøje planlægge de præcise rammer for dit it-miljø, så de forskellige it-leverandører nøjagtigt ved, hvad de skal byde på.

Sørg for at indarbejde forventningerne til samarbejdet i kontraktens formuleringer.

Vær specifik når det gælder forventningerne til at løse situationer med problemer i aktionen mellem de forskellige systemer fra de forskellige leverandører.

Når du har fundet dine leverandører, kan du overveje at invitere dem til en workshop, med fokus på at identificere mulige problem-felter, der kan opstå mellem de forskellige systemer.

Konkrete scenarier

Her kan de destilleres ned til konkrete scenarier med alle detaljer på bordet, hvorefter ansvar og løsninger kan fastlægges.

Flere virksomheder arbejder i dag desuden med en slags fuldt-dækkende SLA, der dækker hele rækken af transaktioner på tværs af leverandører, der altså alle skal betale bod, hvis SLA'en ikke overholdes.

Har du gode råd til at få alle parter i et multisourcet it-miljø til at arbejde sammen? Vi hører gerne om dem.

Annonceindlæg fra Axcess Nordic

AI i kundeservice kræver mere end ny teknologi

AI er på vej ind i danske kontaktcentre, men uklare mål, tunge processer og et opsplittet systemlandskab spænder mange steder ben for resultaterne.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen