Danske it-chefer ligeglade med dette sikkerhedsproblem

Risikoen for at data bliver opsnappet af efterretningstjenester fylder meget lidt i hovedet på danske it-chefer, viser rundspørge.

Artikel top billede

Danske it-chefer er tæt på at være ligeglade med risikoen for, at amerikanske efterretningstjenester stikker næsen i virksomhedernes data. I stedet er det håndfaste spørgsmål som pris, driftssikkerhed og risikoen for hacking, der optager de danske it-chefer.

Det viser en mini-rundspørge, som Computerworld har foretaget blandt 55 it-chefer i danske virksomheder.

Svarene viser ganske vist, at whistle-bloweren Edward Snowdens afsløringer af den amerikanske overvågning har smittet negativt af på mange af it-chefernes tillid til eksterne it-løsninger som cloud, hosting og outsorurcing. Men når det kommer til den praktiske hverdag, er det meget få, som lader risikoen for overvågning få indflydelse på deres arbejde.

"Fire ud af ti it-chefer siger, at afsløringerne har påvirket deres tillid til cloud mm. "negativt" eller "meget negativt"."

Fire ud af ti it-chefer (42 procent) siger ganske vist, at afsløringerne har påvirket deres tillid til cloud mm. "negativt" eller "meget negativt".

Men ser man på, hvilke konsekvenser it-cheferne har draget af afsløringerne, kan reaktionerne sammenfattes med det gode danske ord "nå".

Mindre end hver tiende har diskuteret sagen med deres it-leverandør, og kun en enkelt it-chef har direkte bedt leverandøren om en redegørelse.

Kun i hver femte virksomhed (22 procent) har afsløringerne været diskuteret internt, og ingen har direkte opsagt eller stoppet deres brug af cloud-services.

Svarene skal dog ikke tages som udtryk for, at it-sikkerhed bliver ignoreret i virksomhedernes it-afdelinger.

It-cheferne er bare mere optaget af mere jordnære udfordringer som hacking og datatyveri, som ifølge svarene i dag fylder mere i it-chefernes job sammenlignet med for et år siden. To ud af tre (64 procent) siger, at spørgsmålet i dag fylder "mere" eller "meget mere".

Samme billede tegner sig, når man beder it-cheferne udpege de tre vigtigste spørgsmål, når det gælder brug af cloud, hosting eller outsourcing. Her kommer driftssikkerhed ind som en klar nummer et, mens it-cheferne peger på pris og risikoen for hacking som to andre vigtige områder.

Risikoen for spionage eller om man bruger en lokal eller international udbyder er derimod nærmest ligegyldig for virksomhederne.

Er danske it-chefer bekymrede for overvågning på nettet?

Hvordan har sommerens afsløringer af den amerikanske efterretningstjenestes overvågning af internettet og samarbejde med amerikanske cloud-udbydere påvirket din holdning til at bruge cloud og andre eksterne it-løsninger?Procent
Meget negativt7%
Negativt35%
Ingen påvirkning58%
Positivt/meget positivt 0%
Ved ikke0%
  
Har afsløringerne fået din virksomhed til at overveje konkrete ændringer i jeres brug af cloud og andre eksterne it-løsninger?Procent
Ja, vi har opsagt eller stoppet cloud-services0%
Ja, vi har diskuteret sagen, men har endnu ikke gjort noget konkret22%
Nej55%
Ved ikke24%
  
Har I diskuteret myndighedernes overvågning med jeres nuværende udbyder?Procent
Vi har bedt udbyderen om en redegørelse2%
Vi har diskuteret sagen med udbyderen5%
Nej71%
Ved ikke22%
  
Fylder spørgsmål om datasikkerhed, hacking og tilliden til eksterne leverandører mere eller mindre i dit job i dag end for et år siden?Procent
Meget mere15%
Mere49%
Uændret 36%
Mindre / meget mindre0%
 


Læs også:

Få svaret på fem spørgsmål om overvågningen af dig og din virksomhed

Interaktivt kort: Se hvem der kan overvåge dig på nettet

Er dine danske data sikre hos IBM, Google, Apple, CSC eller Microsoft?

Annonceindlæg fra QNAP

Med myQNAPcloud One er skyen ikke længere grænsen for din digitale suverænitet

QNAP lancerer myQNAPcloud One: Delt cloudlagring til NAS-backups og skalerbare objekter. Ét abonnement, to tjenester til dine digitale aktiver.

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse