Derfor skifter dansk teleleverandør direktør

Danske Unwire skifter udenlandsk administrerende direktør ud med mand fra egne rækker. Læs her, hvorfor skiftet sker nu.

Artikel top billede

Tidligere administrerende direktør, Gregor Bieler.

Danske Unwire, som udvikler mobile løsninger, apps og betalingstjenester, har i al ubemærkethed skiftet den tyske administrerende direktør, Gregor Bieler, ud med en ny mand, der kommer fra egne rækker.

"Den forrige administrerende direktør [Gregor Bieler, red.] ville gerne noget andet. Han ville gerne til et større selskab og satse mere internationalt, og Unwire ville gerne fastholde et nordisk fokus," udtaler Jan Hove Sørensen, der er bestyrelsesformand for Unwire.

I stedet er det Unwires tidligere chef for produktudvikling og strategi, Jens Søndergaard, der nu kan skrive administrerende direktør på navneskiltet.

Gregor Bieler nåede at blive i direktørsædet knap to år, hvor han fungerede som administrerende direktør i perioden 14. juli 2011 til den 15. august 2013.

Administrerende direktør ville noget større

Ifølge bestyrelsesformanden foregik udskiftningen på direktionsposten i al fordragelighed.

"Unwire ville gerne fastholde et nordisk fokus, så derfor var der sådan set gensidig forståelse, og vi skiltes i forståelighed," siger Jan Hove Sørensen.

Er Gregor Bieler blevet fyret?

"Gregor er fratrådt efter gensidig forståelse."

Så det var Gregor Bieler selv, der gerne ville videre?

"Han ville gerne til en virksomhed med meget markant international vækst og udbredelse på grund af hans egne spidskompetencer," fortæller Jan Hove Sørensen.

Den fratrådte administrerende direktørs tidligere meriter tæller blandt andet en salgsdirektør-stilling hos den spanske telegigant Telefonica, en stilling som administrerende direktør i den tyske Paypal afdeling samt salgs- og marketingdirektør for Logitechs EMEA-afdeling.

Ny direktør skal levere varen

Den nye mand, der skal eksekvere Unwires strategi, er hentet fra Unwires egne rækker.

"Jens Søndergaard har været i selskabet i to år, så det er en intern forfremmelse, hvor han kommer fra en stilling fra chef for produktudvikling og strategi," siger bestyrelsesformanden.

Og ifølge Jan Hove Sørensen skal den nye administrerende direktør i første omgang sørge for at høre ordentligt efter i timen, når bestyrelsen taler.

Hvad kommer det til at betyde for Unwire?

"Nu har vi udpeget Jens Søndergaard til jobbet, og det bliver at levere på de ting, som vi gerne vil som bestyrelse, og det bliver at fortsætte det gode arbejde i Norden," afslutter han.

Læs også:
Dansk mobil-pioner satser på tysk ledelse

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra HP

    Når angrebet slipper igennem, afgør robustheden, om driften fortsætter

    AI gør cyberangreb hurtigere og billigere. HP's sikkerhedsekspert forklarer, hvorfor fokus skal flyttes fra detektion til forebyggelse og robusthed.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S