Stort dansk EPJ-system ramt af totalt nedbrud

Dansk region mister adgang til tusindvis af patientjournaler efter kæmpenedbrud, hvor den ene nødfunktion efter den anden har svigtet.

Artikel top billede

Sygehusene i Region Midtjylland har i en stor del af weekenden stået helt uden adgang til de elektroniske patientjournaler, efter at hele regionens EPJ-system gik ned med et brag lørdag ved 18-tiden.

Det betød, at regionens læger og sygeplejersker og andre pludselig ikke kunne få adgang til patientjournalerne, der anvendes til at holde styr på patienternes historik og behandling.

Nedbruddet førte til, at læger og sygeplejersker i stedet begyndt at skrive journaler i hånden.

Strømsvigt fik konsekvenser

Det langvarige nedbrud begyndte ifølge en række interne statusmeldinger, som Computerworld er i besiddelse af, da regionens driftscenter i Holstebro blev ramt af et strømsvigt i store dele af Holstebro Midtby lørdag.

Driftcenteret er udstyret med en nødgenerator, men den virkede ikke, og derfor trådte den ekstra, batteribaserede strøm-backup - den såkaldte UPS (Uninterruptible Power Supply) - til.

UPS-batteriet rummede imidlertid kun strøm til at drifte datacenteret med servere, SAN og netværksudstyr i 27 minutter. Og strømmen i Holstebro kom først tilbage efter 31 minutter.

Efter de fire minutter uden strøm kunne regionens core-infrastruktur ikke komme ordentligt i gang. Det skete først efter 3,5 timer.

Og da regionens it-folk omsider havde fået gang i core-switchene, virkede EPJ-serverne ikke ordentligt.

Nød-foranstaltninger virkede ikke

Regionens it-folk fik først humpet dele af EPJ-systemet i gang ved 01.30-tiden natten mellem lørdag og søndag - dog med begrænset funktionalitet.

Blandt andet kunne systemet det meste af søndagen ikke registrere indlæggelser og udskrivninger af patienter korrekt, ligesom systemet ikke kunne håndtere henvisninger, elektroniske recepter og flere andre ting.

Ifølge Computerworlds oplysninger var systemet først oppe at køre med alle funktioner sent søndag aften.

Heller ikke dette nødsystem virkede

Read-only virkede ikke

Regionens EPJ-system, MidtEPJ, er udstyret med en skrabet såkaldt read-only-version, der hedder Opslags-EPJ, som kan tages i brug i nødstilfælde.

De to systemer driftes asynkront fra to datacentre - det nedbrudsramte i Holstebro samt et datacenter i Skejby ved Århus.

Systemet er bygget, så de to datacentre på skift drifter de to systemer, så man undgår at stå helt uden adgang, selv om det ene datacenter går ned.

Lørdag kunne regionens it-afdeling imidlertid heller ikke få ordentligt gang i Opslags-EPJ, og den ferieramte it-afdeling turde ikke at tvinge hele driften af EPJ-systemet over på Århus-serveren.

Det skyldtes ifølge Computerworlds oplysninger frygt for datatab, da de to server-centre ikke kører synkront.

Det betød, at regionens læger stod helt uden adgang til patientjournalerne.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Region Midtjyllands it-chef, Peter Bruun Nielsen.

Læs også: Region efter gigantisk EPJ-nedbrud: Helt uacceptabelt

Event: Computerworld Summit 2026 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

28. april 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

Morten Plannthin Lund

Industriens Pension

Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job
Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job