Region efter gigantisk EPJ-nedbrud: Helt uacceptabelt

Topdirektør finder det 'helt uacceptabelt,' at hans eget EPJ-system gik ned med et brag - og først kunne humpes i gang efter et døgn.

Artikel top billede

Weekendens store EPJ-nedbrud i Region Midtjylland skal have konsekvenser.

Sådan lyder det fra regionens sundhedsdirektør, Ole Thomsen.

Han siger i en intranet-meddelelse til regionens ansatte, som Computerworld er i besiddelse af, at nedbruddet er 'helt uacceptabelt."

"Vi har behov for at få undersøgt, om vi kan gøre det bedre, end vi gør i øjeblikket. Derfor vil jeg nu sørge for, at vi får en ekstern undersøgelse af, hvordan vi håndterer vores kliniske systemer," lyder det fra Ole Thomsen til regionens ansatte.

Det store nedbrud blev antændt af et strømnedbrud i Holstebro, hvor et af regionens to datacentre befinder sig.

Nødgeneratoren virkede ikke, nød-batteriet løb tør for strøm og den skrabede backup-version af systemet, der befandt sig i det andet driftscenter i Skejby ved Århus, virkede heller ikke ordentligt.

Helt i sort

Alt i alt førte det til, at regionens læger, sygeplejersker og andre ikke kunne få adgang til de elektroniske patientjournaler i et døgn, hvor de i stedet måtte skrive journalerne i hånden.

Det kan du læse mere om her: Stort dansk EPJ-system ramt af totalt nedbrud

I den interne meddelelse peger Ole Thomsen på, at regionen er i gang med arbejdet med at gøre den skrabede såkaldte read-only-version, Opslags-EPJ, bedre tilgængelig.

Samtidig er regionen ifølge ham i færd med at modernisere en række af de teknologier, som MidtEPJ bygger på.

Blandt andet skal netværksprotokoller og databaser opgraderes, og der skal indkøbes nye fysiske servere og flashdiske og flere andre ting.

Det har ikke umiddelbart været muligt for Computerworld at få en kommentar fra Ole Thomsen.

Læs også: Stort dansk EPJ-system ramt af totalt nedbrud

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Mark Michaelsen

Aarhus Kommune

Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

Thomas Bjørn Nielsen

Renewtech ApS

netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job