Ukendt it-fejl sendte københavnske valgsteder i sort

Københavns Kommune er på bar bund omkring, hvad der ramte it-systemerne til kommunalvalget i formiddags. Alligevel garanterer kommunen for valgsikkerheden.

Artikel top billede

Københavns Kommune aner ikke helt, hvad der ramte to af de største valgsteder blandt kommunens i alt 27 lokationer, hvor borgerne i dag kan sætte deres kryds til kommunalvalget.

Ikke desto mindre måtte de to valgsteder sløjfe deres digitale valglister og gå over til old school-metoden med at bruge papir ved valgbordene. 

"Indtil videre er det for tidligt at pege på, hvad der gik galt, og hvem der bærer skylden for det," siger direktøren for Københavns Kommunes it-koncernservice, Stig Lundbech.

Han fortæller, at kommunen ikke vil begynde at undersøge sagen i dag, eftersom de digitale valglister har kørt upåklageligt alle steder siden middag.

"Nu skal vi lige have valget overstået, og så vil vi begynde at evaluere, hvad problemerne skyldtes," siger Stig Lundbech til Computerworld.

Så forsinkede var de

I København kom de digitale valglister op at køre igen klokken 10.00 på Islands Brygge, mens det på Nyboder Skole på Østerbro er lykkedes at få gang i systemerne igen klokken 11.20.

"Det gav selvfølgelig lidt uro i starten, men alt forløber planmæssigt nu, og vi kan faktisk allerede nu se, at stemmeprocenten er på vej op i København," fortæller Københavns borgerservicechef Thomas Jakobsen.

Han vurderer, at ventetiden har været på omkring et kvarter, før det blev besluttet at tage fat i papirlisterne, som har givet yderligere forsinkelser, da vælgerregistreringen foregår manuelt med navneoverstregning på papir.

Garanterer valg-sikkerhed

Hvis en vælger har afleveret sit valgkort, blevet registreret i computersystemet og fået udleveret sin stemmeseddel, hvorefter computersystemet så er gået ned, hvordan sikrer I jer så i, at samme person ikke bare stiller sig i kø igen til valgstederne for denne gang at blive krydset af på en papirliste?

"Både de digitale valglister og papirlisterne bliver løbende stemt af med hinanden, så jeg kan garantere for, at ingen har kunnet stemme to gange," understreger Thomas Jakobsen.

Kommunen har ifølge Thomas Jakobsen brugt omkring 20 millioner kroner på valghandlingen, hvoraf en million er spenderet på de digitale valglister, som af ukendte årsager altså ikke virkede efter hensigten i formiddags.

Ingen mudderkastning, tak

Leverandøren af de digitale valglister, KMD, melder til Computerworld, at selskabet ikke har hørt fra Københavns Kommune angående nedbrud ved valgstederne.

Men det har direktøren for Københavns Kommunes it-koncernservice, Stig Lundbech, ikke umiddelbart nogen kommentarer til.

"Vi ønsker ikke at deltage i en offentlig mudderkastning med KMD om, hvem der bærer skylden for nedbruddet. Om et par dage har vi fundet ud af, hvad problemet skyldtes," lyder svaret.

Læs også:
 
Sådan styrer KMD it-maskinerne bag kommunalvalget

Valget: En fis i en hornlygte - men sådan burde det ikke være

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Immeo

    Legacy-modernisering fejler, når man ikke ved, hvad man erstatter

    Mange offentlige legacy-systemer rummer kritisk forretningslogik, som ikke findes i dokumentationen, men kun i koden.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo