Glem alt om privacy - de andre kommer til at vide alt om dig

ComputerViews: Forventningen om at have krav på privacy er en ret ny tanke, for vi har altid holdt rigtigt godt øje med hinanden. Er der nogen grund til at råbe gevalt på grund af lidt overvågning?

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

ComputerViews: Den nylige opdagelse af, at kommunikation og trafik på internettet bliver overvåget og ofte registreret har vakt opstandelse, men måske er vi blot ved at bevæge os tilbage til et naturligt niveau af overvågning efter en årrække med en unaturlig høj grad af privatliv og anonymitet.

Den nye overvågnings-skandale - med det amerikanske efterretnings-agentur NSA i en central rolle - har understreget det, som mange i forvejen havde en fornemmelse af: Myndighederne læser med, snuser rundt og holder øje med de ting, som du siger og gør på internettet.

Det er selvfølgelig ubehageligt.

På den anden side har de fleste af os i mange år i stor stil selv fodret en hel stribe af privat ejede internet-tjenester med et hav af personlige oplysninger - og endda (måske u-erkendt) givet dem lov til at anvende vores data, stort set som det passer dem.

Det gælder tjenester som Google, Gmail, Hotmail, Yahoo, Facebook og de øvrige gratis internet-tjenester, hvor tommelfinger-reglen altid er, at man som gratist ikke regnes for at være kunde, men derimod som selve produktet - også selv om vi selv tror, at vi er kunder.

De gratis tjenester sælger nemlig i en eller anden form dine data, som du frivilligt afgiver, og tjener derved penge til at drive tjenesten. Og sådan har det været i mange år.

Er det så galt?

Kigger vi bagud i historien, befinder vi os et mærkværdigt sted, når det gælder privatliv og vores forventninger om at have (en vis form) for ret til og kontrol over beslutningen om, hvem der skal have lov til at vide hvad om os.

Vi tænker alle som storby-mennesker

Privatliv og retten til at kontrollere sine oplysninger er nemlig et ganske nyt fænomen, der hænger sammen med den indflydelse, som storby-menneskets værdier har fået i takt med den øgede befolknings-vandring fra land til by - samt måske de store medier, der alle opererer ud fra store byer.

Vi regner med andre ord i stigende omfang storby-mennesket og dets værdier som vores udgangspunkt - også selv om vi bor på landet.

Storbyer har altid været præget af muligheden for at søge anonymitet og for at forsvinde ned i det larmende menneskehav, men sådan har det aldrig været på landet, der engang var vores primære levested.

En verden uden privacy - hvorfor er privacy vigtig?

I de landlige samfund - hvor hovedparten af befolkningen boede indtil for relativt få år siden - findes privacy og privatliv og retten til hemmeligheder ikke.

Naboerne sladrer, alle holder øje med de andre, alle interesserer sig for 'nyheder' og for de andre, og alle har en mening om de andre - og har egentlig lov til at have det.

Sådan har fællesskabet, som mennesker gennem generationer har indgået i, været på godt og ondt.

Den manglende ret til hemmeligheder og privatliv er social kontrol, men har også bygget på en fælles forventning om, at alle dybest set vil hinanden det godt og har brug for hinanden - hvilket i sagens natur ikke er tilfældet i storbyerne, hvor indbyggerne dagligt færdes med massevis af mennesker, som de ikke kender, og som de derfor ikke interesserer sig for.

Vi har altid overvåget hinanden

Forventningen om at have en vis form for ret til selv at kontrollere, hvem der ved hvad om en, kan altså dermed meget vel vise sig at være en lillebitte glitch i menneskehedens historie.

Vi har kort og godt aldrig tidligere haft samme forventning om, at vi ligefrem har krav på anonymitet i vores færden.

Og måske er udviklingen ligefrem i gang med at vise, at vi heller ikke fremover har denne ret. Vi lever ikke i anonymitet.

Internettet er en relativ ny opfindelse, hvis anvendelsesmuligheder fortsat udvikles.

Den hidtidige udvikling har vist, at internet-funktionerne gradvist supplerer eller overtager funktioner fra den virkelige verden. E-handel fra gågadens butikker. E-mailen fra brevene. Wikipedia fra leksikaerne. Facebook fra sladderen over hækken. Og så videre.

Nu er turen for alvor kommet til overvågning og til, at vi mister kontrollen over, hvem der kan komme til at vide ting om os - bare i digital form. 

Alle bruger det, og vi kan ikke melde os ud.

På den anden side: Er problemet så alvorligt? Sådan har det jo altid været.

Hvad synes du? Skriv din mening herunder.

Læs også:

Microsoft: Slut med hemmelig overvågning - du skal have alt at vide

Spion-fiasko: Én it-mand kendte alle hemmeligheder i verden

Danske politikere er ikke bekymrede over massiv overvågning af dem selv

Apple har udleveret data om flere danskere til USA

Avis: NSA-overvågning foregår i danske datacentre

Vild overvågning: Sådan kan virksomheder holde øje med dig

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos