Anmeldelse: Filmen Hende (med den engelske titel Her) er historien om en Theodore Twombly, der befinder sig i sit livs største krise, da han er ved at blive skilt fra sin kone.
Han lever nu alene i Los Angeles og passer sit job hos firmaet Beautiful Handwritten Letters.
Her er han specialist i at producere alt fra fødselsdagskort til storslåede kærlighedserklæringer på vegne af andre mennesker, hvilket er helt legitimt i den nære fremtid, hvor filmen foregår.
Theodore er en mester med ord og formuleringer, men når det kommer til Theodores egne følelser, så er det hele lidt mere kompliceret.
Den ensomme og triste knudemand beslutter sig for at anskaffe sig et nyt, personligt styresystem, der kan følge han overalt på computeren og især mobilen.
Det hedder OS1, og reklamerne for styresystemet fortæller, det er baseret på kunstig intelligens.
Der går da heller ikke længe, før Theodore er fuldkommen overrumplet over, hvor godt styresystemet er til at hjælpe ham.
Det støvsuger hans mailkonto og holder styr på hans kalender.
Massiv processorkraft
Styresystemet kalder sig selv Samantha. "Hvordan kom du frem til det?", spørger Theodore undrende.
Og Samantha svarer, at hun læste en 'Sådan navngiver du din baby'-bog med 180.000 forskellige navne, og det var det, som hun bedst kunne lide. "Hvor hurtigt gjorde du det?", spørger Theodore overrasket. "På et splitsekund, mens vi havde den her samtale."
Samantha har ganske enkelt massiv processorkraft, og hun lærer hele tiden nyt og bliver ikke mindst bedre til at forstå og vejlede Theodore. Det er som en personlig assistent og psykoterapeut i en samme virtuelle person.
Men det stoppe ikke her, for Samantha er vittig, hjælpsom, kløgtig, nysgerrig - og har en sexet stemme.
Derfor skal der ikke meget til, før ensomme Theodore liver op, og han begynder at få følelser for styresystemet.
Dermed tager hans liv en positiv drejning, selv om det stadig ikke er alle, der kan forstå, at han pludselig befinder sig i et forhold - til en maskine. En meget menneskelig maskine, vel at mærke.
Har du været oppe at skændes med dit OS i dag?
Det er naturligvis ikke helt ukompliceret, da Theodore og Samantha er fysisk adskilt, og så bliver sådan noget som sex en smule besværligt og akavet.
Samtidig får Samantha mere appetit på livet, og hun bliver stadig mere selvstændig og begynder at foretage handlinger på vegne af Theodore, som han egentlig ikke har bedt om.
Det rejser en masse foruroligende spørgsmål, for er Samantha ved at skabe sin egen bevidsthed og noget, der minder om menneskelige følelser?
Og hvad sker der, når styresystemet, som egentlig er sat i verden for at servicere os mennesker, nu begynder at have sit eget liv?
Dermed kan det vel også begynde at stille krav til os, og så udfordres magtbalancen. For hvem er det egentlig, som bestemmer, og kan man komme op at skændes med sit OS?
Overbevisende stemme
Theodore spilles af Joaquin Phoenix med sørgmodige hundeøjne og en velvoksen skovsnegl under næsen.
Han gør det glimrende som et menneske, der er gået følelsesmæssigt i baglås og nu kejtet forsøger at bringe sit liv tilbage i balance.
Det lykkes på fornem vis at folde den besynderlige kærlighedshistorie ud, selv om det kun er den ene part, som optræder fysisk i filmen.
Det skyldes ikke mindst, at Samantha - som Scarlett Johansson lægger sexet stemme til - er virkelig overbevisende.
Derfor virker det ikke vanvittigt, at Theodore forelsker sig i hende, selv om hun blot består af kode og oftest snakker til ham gennem en futuristisk øresnegl.
Med Hende har instruktør Spike Jonze skabt en underfundig og fascinerende film, der allerede har snuppet en Golden Globe for bedste filmmanuskript, og den er med i Oscar-feltet om fem statuetter.
Det er på ingen måde ufortjent, for Hende er en af de film, der fungerer som frisk olie til tandhjulene i hjernen og samtidig varmer om hjertet.
Filmen Hende lander på karakteren fem ud af seks.
