Magtskifte i teleindustrien: Disse firmaer buldrer frem

ComputerViews: De traditionelle teleoperatører har en markant udfordring, der netop er blevet udstillet i en grad, vi ikke har set tidligere.

Artikel top billede

ComputerViews: Teleindustrien styres ikke længere af teleselskaberne. I hvert fald slet ikke i den grad, som det var tilfældet for bare få år siden.

Intet sted har det magtskifte i indutstrien været mere tydeligt end på sidste uges Mobile World Congress i Barcelona.

Jo, der var stadig masser af teleoperatører til stede, og der var stadig masser af lanceringer af nye smartphones.

På den måde var alt, som det plejer at være. Men alt er samtidig forandret.

Det er i stigende grad teleoperatører og mobil-producenter, der spørger sig selv, hvad deres placering er i fremtidens teleindustri?

Samtidig buldrer indholdsleverandørerne frem med deres apps til forbrugerne, og it-selskaberne jubler over de mange mobile løsninger, de kan sælge til virksomhederne. 

Operatørernes store udfordring

Listen over keynote-talere på MWC 2014 - og de budskaber, der blev præsenteret i talerne - dokumentererede magtskiftet ganske utvetydigt. 

Jan Koum, der er medstifter og CEO i WhatsApp, fortalte eksempelvis, at WhatsApp har en klar mission: "At gøre folk i stand til at kommunikere på en let måde, uanset hvor de er i verden."

Det indebærer blandt andet, at WhatsApp nu også introducerer samtaler til den populære app.

"Vi vil sikre, at folk altid er i stand til at tale sammen med venner og familie. Vi mener, at vi har det bedste tale-produkt."

Hvordan kan man tjene på gratis internet?

Det var - sjovt nok - ikke en meddelelse, der fik de mange tilstedeværende teleoperatører til at bryde ud i vild jubel.

Og det gjorde de heller ikke, da Facebooks Mark Zuckerberg i sin keynote fremlagde sine planer for gratis internet til særligt de dele af verden, hvor det endnu ikke er udbredt blandt almindelige borgere.

"Vi er ikke på vej til at koble alle sammen, medmindre noget dramatisk ændres," sagde han om baggrunden for internet.org-projektet, der skal sikre internet til langt flere mennesker på kloden.

Det hjalp heller ikke på humøret, da IBM's CEO, Virginia Rometty, i sin keynote lagde vægt på, at MWC ikke længere er en messe primært for teleselskaber og mobilproducenter.

Det er nemlig i mindst lige så høj grad alle indholdsleverandørerne, der buldrer frem med udgangspunkt i den mobile bølge.

"Det er både en spændende tid, men også en tid med 'disruption' for alle i industrien," sagde hun blandt andet.

Bliver angrebet fra alle sider

Selv teleselskaberne selv var ærlige om de åbenlyse udfordringer, de har i den moderne teleindustri:

"Vi skal udvide vores syn på, hvordan vi kæmper tilbage. Det er os, der skal bevise, at vi kan være relevante over for forbrugerne. Vi er blevet mindre og mindre relevante i forbrugernes øjne," sagde CEO i TeliaSonera Johan Dennelind, da den svenske telegigant afholdt sit pressemøde.

Alle teleoperatørerne har den markante udfordring, at forbrugerne går mere op i tjenester som Netflix, HBO, Spotify, WhatsApp og Facebook end i, hvilket teleselskab der lige leverer den der dataforbindelse.

Bare den er billig og stabil, så er alt godt.

Erhvervskunderne storsatser på mobile løsninger - men pengene bruges i høj grad hos softwareleverandører og klassiske it-selskaber som Microsoft, IBM, Oracle og Salesforce.

Skal søge de nye muligheder

Johan Dennelind beskrev udviklingen på markedet over de seneste 10 år således:

"Hvis du går rundt her nu, kan du ikke sige, hvilken industri du er i. Økosystemet har udviklet sig. Vi bliver angrebet hver dag af de omkringliggende spillere. Vi skrumper i relevans alt for hurtigt, og vi skal kæmpe tilbage," lød det ærligt fra tele-CEO'en.

Dermed ikke sagt, at man som teleoperatør ikke har masser af muligheder.

Men det er blevet langt mere komplekst, hvem de primære konkurrenter egentlig er, og den fremadrettede indtjening er langt fra givet, hvis ikke man spiller sine kort både strategisk og offensivt.

Nu er det alles domæne

Flere analytikere har også bemærket de nye toner på dette års MWC. Eksempelvis skriver Forrester-analytiker Jennifer Belissent i et blogindlæg:

"Mobile World Congress er ikke længere en telekom-event; det er helt klart en mobil-event. Mobility har penetreret alle industrier og alle aspekter af livet, og den diversitet føles nu meget tydeligt på showet."

"Spredningen af connectede devices, eksplosionen af over-the-top-services og fremkomsten af data-økonomien vil fortsætte med at forme industrien," skriver Jennifer Belissent og slår herefter forandringen helt fast:

"Mobile World Congress er ikke længere teleoperatørerne og udstyrsproducenternes domæne. Den tilhører nu alle. Og det er præcis planen med Mark Zuckerbergs Internet.org — 'Os alle sammen. Hvor som helst. Koblet sammen.'"

Læs også:

Telia-topboss: Her er telebranchens mest alvorlige problem

Mark Zuckerberg: Her er mit næste store projekt

Overblik: Alt dette kan din smartphone lige om lidt

Ikke længere godt nok: Vi skal have en helt ny type mobilnetværk

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2025

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.200 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 50 talere og møde mere end 30 leverandører over to dage.

    4. & 5. november 2025 | Gratis deltagelse

    En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

    Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

    Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

    Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

    Lars Jacobsen

    Chefredaktør på Computerworld

    Se alle Lars's artikler her

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

    Rasmus Stage Sørensen

    Norriq Danmark A/S

    Signifly har pr. 1. august 2025 ansat Morten Eskildsen som UX Lead. Han skal især beskæftige sig med styrke bureauets kompetencer inden for UX og digital strategi i konsulentteamet og arbejde på tværs af alle afdelinger. Han kommer fra en stilling som CDO, UX & Digital Strategy Consultant hos Zupa. Nyt job

    Morten Eskildsen

    Signifly

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Burak Cavusoglu som Datateknikerelev ved afd.Thisted og afd. Rønnede. Nyt job

    Burak Cavusoglu

    Netip A/S