Svensk netværksfirma satser på IP-telefoni

Et underskud på mere end fem millioner kroner i Danmark sidste år ryster ikke netværksforretningen Cygate, som har rettet op på driften. Nu skal IP-telefoni sikre vækst.

Danske virksomheder er klar til IP-telefoni, og det skal bane vej for overskud i den danske afdeling, mener det svenske netværksselskab Cygate.

Cygate Danmark tabte sidste år 5,4 millioner kroner på at sælge kommunikations- og netværksløsninger til knap 400 danske kunder, som primært findes i den offentlige sektor.

Det skal i år vendes til overskud ved i samarbejde med teleoperatører også at installere IP-telefoni og trådløse lokalnet, WLAN, hos kunderne.

- Vi ser en kraftig tilvækst i IP-telefoni, og vi ser det som naturligt for vores kunder at videreudvikle netværket den vej. Samtidig tror vi på mobil adgang til netværket, for mange virksomheder savner at kunne kommunikere via IP, når de arbejder mobilt, siger svenske Gregory Singh, administrerende direktør for Cygate Danmark.

Positiv drift

Han ser positivt på sidste års underskud, som han mener blev skabt under den daværende direktør, Jan Bender, i årets første seks måneder.

Cygate Danmark A/SÅrsregnskab
Millioner kroner20032002
Omsætning45,940,3
Resultat af primær drift (EBIT)-5,3-21,8
Resultat før skat -5,4-22,3
Resultat-5,4-22,3
Egenkapital2,23,3
Antal ansatte2529
- Vi er tilfredse med resultatet, specielt når man sammenligner med året før. I sidste kvartal fik vi et nulresultat, så vi mener bestemt, at vi har fået styr på strukturen i selskabet, siger Gregory Singh.

Resultatet er væsentligt bedre end året før, hvor underskuddet lød på 22 millioner kroner, men det skyldes primært, at Cygate i 2002 afskrev goodwill for 11 millioner kroner i det danske selskab.

Den goodwill kom til, da Cygate i 2001 købte en del af Skanderborg-selskabet Benau af Jan Bender.

Trådløs IP-telefoni

Omsætningen i Cygate Danmark steg sidste år til næsten 46 millioner kroner, hvilket var seks millioner mere end i 2002. Antallet af ansatte i dag er faldet til 20.

Cygate Danmark har i de første måneder af i år haft et overskud på driften, og det skyldes ifølge Gregory Singh, at selskabet ligesom en række andre it-firmaer nu fokuserer på kerneforretningen. Det har også betydet, at antallet af kunder er faldet en smule til 350.

- Vi har fokuseret på de kunder, som er de rigtige kunder, siger Gregory Singh.

I år satser han på et overskud gennem fokus på områderne netværk, sikkerhed og IP-telefoni. Længere fremme ser han en mulighed i at kombinere selskabets to fokusområder, IP-telefoni og trådløse netværk, til mobil IP-telefoni. Dog skal der først ordentlige kombinerede trådløse IP-telefoner på markedet.

- Der findes spændende muligheder, når vi får den trådløse standard 802.16, som dels giver bedre rækkevidde, dels sikrer kvaliteten af samtalerne. Jeg tror, at man kommer at se de første test på det her inden for 12 til 18 måneder, mener Gregory Singh.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Sabio

    Disruption kommer til København: Ærlige AI-samtaler når Danmark

    Efter ti år i London, Madrid, Paris og Utrecht kommer Sabios AI-fokuserede program af arrangementer om kundeoplevelser, ‘Disrupt’, for første gang til Danmark.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S