It-branchens nye førstedame: Fremtiden tegner lys

Hun er afgjort ikke den mest kendte person i it-branchen. Kom tættere på branchens nye førstedame i dette interview - og tjek hendes hidtil hemmelige fornavn.

Artikel top billede

Tina Cecilia Bonefeld-Dahl.

Sådan lyder det fulde navn på IT-Branchens nye formand, der i går blev valgt til brancheforeningens årsmøde.

Tina Cecilia Bonefeld-Dahl - eller bare Cecilia Bonefeld-Dahl - er 42 år og er direktør for virksomheden GlobIt.

Hvorfor bruger du ikke dit "hemmelige" fornavn Tina?

"Nej, jeg har bare aldrig brugt det. Det er røget ud. Jeg er ikke kendt under andet end det (Cecilia, red)," siger hun.

"Det gør du vel ikke en sag ud," griner hun.

Nej, jeg vil bestemt ikke beskylde dig for at blive valgt på et forkert grundlag.

"Ha, ha, nej. Men det har jeg aldrig brugt."

Ok, men vi kan vel lige så godt starte med valget.

Udfaldet blev 13 stemmer til Cecilia Bonefeld-Dahl og 12 til Columbus-direktør Thomas Honore.

Som jeg forstår det er det ikke normalt med kampvalg. Hvorfor skete det her?

"Flere vil gerne bidrage, og det ser jeg absolut som noget positivt."

"Vi har haft en rigtig engageret bestyrelse og et stigende engament hen mod det her valg, hvor flere gerne vil være med til at drive det videre."

"Der sker ufatteligt mange spændende ting. Og fremtiden tegner lys."

"Så der er ikke en vild interessant historie bagved."

"Og så er det klart, at der også er et generationsskifte bagved. Både Jørgen (Jørgen Bardenfleth, red) og Lars (Lars Monrad-Gylling, red.) - hvor Jørgen stepper ned, og Lars stepper ud."

Du siger generationsskifte. Kunne man snart ikke se forskel på landbrugsforeningen og it-brancheforeningen længere?

"Ha. Det er klart, hvis man kigger på, hvad den var, og hvad den er nu, går det rigtigt stærkt. Også omkring hvad en it-virksomhed er."

"Vi har nogle helt nye virksomheder, der går internationalt uden lige at tænke på om det er i Danmark. De er født globale. Og mange af dem er slet ikke medlem af IT-Branchen i dag. Det skal de være," siger hun.

Cecilia Bonefeld-Dahl er selv direktør i den lille iværksættervirksomhed GlobIt, der arbejder med internationale it-projekter.

Samtidig har hun en fortid hos IBM og Oracle.

Vil du i højere grad blive talerør for iværksættere og små virksomheder?

"I højere grad? Altså vi har gjort meget og har mere at gøre. Tiden er til det," siger hun.

"Det er ikke et enten/eller, men både/og."

"Vi har også haft meget fokus på udbudsregler og lignende og det skal vi også fortsat," forklarer hun og peger på sin egen fortid hos også de store virksomheder.

Eksport og samarbejde

Den nye formand har været aktiv i Roskilde Erhvervsråd og er aktiv i Danmarks Eksportråd. Hun har også været aktiv i medier og i udvalg i forbindelse med at få kvinder ind i it-ledelsen.

Et par klassiske spørgsmål er vel, hvordan it-branchen øger eksporten og andelen af kvinder i ledelsen. Hvordan griber vi de to an?

"Vi skal bruge nogle af de eksisterende tilbud, som Vitus, som er et offentligt privat samarbejde, hvor man går sammen og skaber konkret bundlinje-resultater for små virksomheder," siger hun.

"Vi skal også være bedre til at samarbejde på tværs af specialer. Det er en anden mulighed."

"En tredje ting er udbud, hvor man nogle steder siger en andel skal gå til små og mellemstore virksomheder. Det kan vi også selv kigge på".

"Og ultra kort kvinder i ledelsen: Der har vi gjort en del i IT-Branchen med vores eget program om rollemodeller. Det er det lange seje træk. I starten var jeg eneste kvinde i bestyrelsen - nu er vi flere."

Opsving - og flere foreninger?

IBM forlod IT-Branchen til fordel for Dansk Industri og ITEK for nogen tid siden. 

Er der overhovedet plads til to it-brancheforeninger i Danmark?

"Det kan man i hvert fald sige, at der har været indtil videre," svarer hun.

"Der er fælles sager, hvor vi samarbejder og har fælles interesser," siger hun.

Cecilia Bonefeld-Dahl afløser Jørgen Bardenfleth på formandsposten, hvor han sad i cirka fire år.

Hvis du nu sidder som formand de næste fire år, og vi så taler sammen igen: Hvad med det her opsving, forår og optimisme, man taler om. Vil vi sige, at det var opsvinget der kom der?

"Jeg tror, vi vil se en stigende internationalisering, og allerede nu kan vi se, at 50 procent af de virksomheder, der er på vej ud med eksport, er it og teknologivirksomheder.

"Mange er på vej ud over kanten. Hvis vi samtidig får eksempelvis velfærdsteknologi ud til verden venter et kæmpe potentiale. Ja, vi vil kigge tilbage og sige, ja vi kom ud over kanten."

Nu kender alle i branchen dig nok ikke, men jeg kunne researche mig frem til, at ridning skal stå under fritidsinteresser. Men nu løber alle topchefer jo maraton: Hvor mange har du løbet?

"Ha, ha. Ikke særlig mange," svarer hun.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | København

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

    Andre events | København

    Executive Conversations: Fra hype til afkast – her er vinderne af AI-ræset

    Få et klart overblik over AI’s reelle effekt i danske virksomheder. Arrangementet giver unge talenter og ambitiøse medarbejdere viden, der løfter karrieren, skærper beslutninger og gør dig klar til at præge den digitale udvikling. Læs mere og...

    Sikkerhed | Aarhus C

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

    Katrine Køpke Rasmussen

    Norriq Danmark A/S