Voksende utilfredshed: Firmaets it-løsninger er noget rod

Der er en voksende utilfredshed med it-afdelingens evne til at levere effektive løsninger, viser stor undersøgelse.

Artikel top billede

Flere og flere ledere anerkender, at den strategiske værdi af it i virksomheden handler om langt mere end bare at skære i omkostningerne.

Desværre finder den positive udvikling sted, samtidig med at utilfredsheden med it vokser i virksomhederne.

Det skriver rådgivningsfirmaet McKinsey i en årlig undersøgelse blandt både it-ledere og forretningsledere, der nu er foretaget for ottende gang - i år blandt 807 respondenter.

"Mens de fokuserer på og investerer i mulighederne for at skabe produktivitet, forretnings-effektivitet og innovation inden for produkter og service, retter de også fokus på de mangler, mange it-organisationer lider under."

"Blandt de mest afgørende udfordringer er at demonstrere effektivt lederskab og at finde, udvikle og fastholde it-talenter," skriver McKinsey i analysen.

Her går det galt

Den kedelige tendens er særligt, at respondenterne i den nye 2013-undersøgelse er mere negative omkring it-performance, end de var i 2012.

"På specifikke funktionsområder er ledere fra forretningssiden mindre tilbøjelige, end de var i 2012, til at sige, at it performer effektivt. It-lederne er endnu mere negative," lyder det videre fra McKinsey.

Konkret siger kun 13 procent af it-lederne selv, at deres it-organisationer er fuldstændig eller meget effektive til at introducere nye teknologier hurtigere eller mere effektivt end konkurrenterne.

I 2012 var det 22 procent, der bakkede op om det udsagn.

Et andet tankevækkende resultat er, at det i både 2011 og 2012 var 59 procent, der mente, at it-afdelingen og it-løsningerne gjorde virksomheden i stand til at træde ind på nye markeder.

Det er nu faldet til kun 37 procent.

Derfor har CIO'en et problem

Spørgsmålet er naturligvis, om det er it-cheferne og it-organisationerne, der er blevet dårligere til deres arbejde - eller om det er brugernes forventninger, der er vokset. McKinsey peger umiddelbart på det sidste.

"Disse resultater afspejler formentlig de generelt voksende forventninger til virksomhedens it - og til at det eksempelvis kan give en service, der er sammenlignelig med forbrugerrettede cloud og mobil-applikationer, der er tilgængelige uden for virksomheden."

Det ændrer imidlertid ikke ved, at det er it-organisationen, der får på puklen, hvis resten af huset ikke føler, at it-løsningerne fungerer godt nok.

Det har vi skrevet mere om her, og du kan også læse vores interview med en dansk top-CIO, der er i gang med at etablere fremtidens it-organisation, hvor netop service er et nøgleord.

Læs også:

Dansk CIO toptuner it-afdelingen: Her er opskriften

Nedetid accepteres ikke længere: Men kan det undgås?

Kan it-chefen løse den vigtigste opgave af alle?

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

Søren Vindfelt Røn

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2025 ansat Steen Nyrup Pedersen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Cyber Security Consultant hos Trifork A/S. Han er uddannet IT-Teknolog og er professionsbachelor i IT-sikkerhed. Nyt job