Artikel top billede

Arh, hvad? Har en computer virkelig bestået Turing-testen?

En supercomputer blev i weekenden udråbt som den første maskine, der nogensinde har været kunstig intelligent nok til at bestå Turing-testen. Flere eksperter afviser dog nu, at testen blev bestået.

En af computerverdenens vådeste drømme er at opfinde en maskine, der kan imitere et menneske.

Det er den slags drømme og ikke mindst mareridt, som Hollywood også har kastet sig over - lige fra koldkrigstidens frygt for det fremmede til dagens hæsblæsende actionbrag som eksempelvis genindspilningen af af Robocop.

I weekenden lød det så fra alverdens medier, at denne våde drøm var blevet virkelig. Der var simpelthen bygget en computer, der i sine svar på konkrete spørgsmål kunne snyde lærde folk til at tro, at den var et menneske.

Det skete, efter at en chat-robot hævedes at have bestået den 64 år gamle Turing-test, hvor et panel på 30 personer på Reading Universitetet i England via spørgsmål i fem minutters sessioner over en chat afgjorde, at de fik svar fra en 13-årig ukrainsk dreng ved navn Eugene Goostman.

Men nu bliver der sat flere store spørgsmålstegn ved metodikken i forsøget, hvor 10 ud af 30 dommere i panelet vurderede, at de sad over for et menneske - og ikke et stykke kunstig intelligens - i Turing-testen, som er opkaldt efter den moderne computers fader Alan Turing.

Det skriver Buzzfeed.

Derfor bestod robotten ikke

Første anke i den nyligt afholdte Turing-test på Reading Universitetet er misforståelsen om, at kun 30 procent af et panel skal tro, de sidder over for et menneske.

Denne 30 procent-beståelse er ingen regel, men blot Alan Turings forventninger fra 1950 til, hvor mange panelmedlemmer en god maskine vil være i stand til at snyde i år 2000.

Det hævder panelmedlemmet Murray Shanahan, som til daglig forsker i kognitiv robotteknologi ved Imperial College i London.

Dernæst bliver der sat spørgsmålstegn ved, at den tilsyneladende ukrainske teenager 'Eugene Goostman' kun blev adspurgt i fem minutter ad gangen.

Dette tidsrum er ikke specificeret af Alan Turing, forklarer Murray Shanahan.

Hjælper du skildpadden?

Det hæves, at Eugene Goostman ville være blevet afsløret som en gemen chatrobot, hvis paneldeltagerne havde haft længere tid til at stille spørgsmål.

Det kunne være spørgsmål om blandt andet empati og følelser, som en maskine i teorien ville have svært ved at svare troværdigt på over længere tid.

Et eksempel på sådan et spørgsmål er Blade Runner-filmens Voight-Kampff-test, som er en Hollywood-imitation af Turing-test.

I denne film lyder et spørgsmål: 'Du er i ørkenen og ser en skildpadde ligge på ryggen på dens skjold og få maven stegt af solen, men du hjælper den ikke med at vende sig om. Hvorfor hjælper du ikke skildpadden?'

Et andet væsentligt punkt i kritikken er, at Eugene Goostman blev udråbt til at være en supercomputer, hvilket er ganske langt fra sandheden. Eugene Goostman er en chatbot, som uden videre kunstig intelligens er designet til at efterligne menneskelig kommunikation.

Derudover er det ikke første gang, at en chatbot snyder flere medlemmer i et panel til at tro, at den er af kød og blod. Helt tilbage i 1972 snød chat-robotten 'Parry' 48 procent af et panel af psykiatere til at tro, den var en patient med paranoid skizofreni.

Også alderen - 13 år på ukrainske Eugene Goostman - bliver udsat for kritik.

Det skyldes, at chatrobotten grundet sin unge alder og østeuropæiske herkomst har en begrænset viden og et mindre engelsk ordforråd, end hvis man eksempelvis udgav sig for at være en 50-årig britisk museumsinspektør.

Læs også: 
Sådan skabte Alan Turing den moderne computers byggesten




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2021

En moderne digital vindervirksomhed bringer nye teknologier i spil, skaber digital innovation, udnytter data som styringsværktøj og ser verden som én stor markedsplads. Men succes kræver, at du ved, hvor den dyre teknologi kan gøre den største forskel i forretningen. Den kræver, at du ved i hvilken retning den øgede politiske regulering af teknologi og data bevæger sig hen. Og den succes kræver, at du kan udnytte teknologien til at automatisere og skalere til gavn for bundlinjen og budgettet.

26. oktober 2021 | Læs mere


Sats på DevOps og få mere kvalitet og hastighed i både udvikling og drift

Der er mange potentielle gevinster at hente ved at satse på DevOps. Rigtig mange danske virksomheder er allerede i gang. På denne konference får du et indblik i mulighederne med DevOps og gode råd, der kan sikre dig succesen.

02. november 2021 | Læs mere


CIO Trends 2021: Sådan ser teknologiradaren ud hos Danmarks bedste CIOs

Teknologien i virksomheder spiller i den grad en større og større rolle, hvor vi er nødt til at stille endnu større krav til, hvordan vi udnytter den, og hvilke muligheder den giver. Spørgsmålet er dog, hvordan man formår at lede en virksomhed, der konstant skal forholde sig til teknologiens forandringer.

16. november 2021 | Læs mere