Kamp om militær outsourcing skudt i gang

Outsourcing-markedet i Danmark er i disse dage genstand for heftige konsortie-dannelser. Forsvarskommandoen frigav onsdag de første detaljer fra det udbud, der skal sende drift og vedligehold af blandt andet Demars-systemet på markedet.

De første fronter i kampen om at blive leverandør til en af Danmarks største offentlige outsourcing-opgaver nogensinde bliver i disse dage trukket op.

Forsvarets Informatik Tjeneste løftede i en udbudsbekendtgørelse onsdag sløret for de første detaljer i den outsourcing-kontrakt, der dækker drift, vedligehold og udvikling af forsvarets fælles it-systemer og infrastruktur.

Det har sendt outsourcing-leverandørerne på det danske marked ud i en hektisk søgen efter våbenbrødre i forsøget på at blive en af de endelige fem-seks leverandører eller konsortier, der bliver prækvalificerede til at deltage i det endelige udbud, som forventes klar til sommer.

Millioner? Milliarder?

Der er stor uenighed om, hvor meget opgaven, der blev annonceret sidste år, er værd.

Insidere i kontraktforløbet estimerer projektet til en samlet værdi af 150-200 millioner kroner årligt, mens man visse steder i leverandørmiljøet vurderer udbudet til en værdi af 350-400 millioner årligt.

Kontrakten, der forventes endeligt underskrevet sidst på efteråret, løber i fire år og har altså - alt efter, hvilket bud man finder realistisk - en værdi i omegnen af en halv til halvanden milliard kroner.

Mens der er uenighed om kontraktens samlede værdi, er der imidlertid bred enighed om, at der er en markant prestige i at blive valgt til primær leverandør til det danske forsvar.

- Dette er en vigtig ordre, fordi vi ser den som regeringens første skridt inden for it-outsourcing. Det er den første af en lang række store offentlige it-systemer, der skal outsources i fremtiden, og derfor er det vigtigt at være med fra begyndelsen, siger Markus Bjørn Kraft, ansvarlig for forsvarskontrakten hos CSC, om den heftige pardannelse på markedet lige nu.

Han ønsker dog ikke at kommentere, om CSC, der med en markedsandel på 21 procent er den største outsourcingleverandør herhjemme, går enegang eller danner par med andre i forsøget på at lande opgaven.

Flere grupperinger har imidlertid allerede fundet sted, og andre er stadig i forhandlingsfasen.

Mærsk og DMdata sammen

Blandt de virksomheder, der har lagt sig fast på at byde som et konsortium, finder man Mærsk Data i samarbejde med datterselskabet DMdata. Sammen sidder de på 23 procent af det danske marked, og det overvejes ifølge DMdatas administrende direktør, Flemming L. Jensen, stadig, om der skal tages flere parter ind.

Siemens, der med en markedsandel på cirka tre procent må betegnes som en af de mindre spillere på det danske marked, er - som det hedder - stadig i strategiske overvejelser om, hvorvidt man ønsker at byde alene eller med andre.

Siemens' foreløbig bedste salgsargument er, at man i selskabets norske afdeling har løst infrastruktur-opgaver for det norske forsvar.

HP, der er hardwareleverandør til forsvaret, bekræfter, at selskabet byder sammen med et konsortium.

Den samme besked lyder fra KMD, der på nuværende tidspunkt melder, at selskabet er en del af et trekløver.

Hos KMD ønsker kommunikationschef Anders Rosbo ikke på nuværende tidspunkt at offentliggøre, hvilke to andre virksomheder der er gået sammen med KMD om at byde, men han understreger, at virksomheden ser sine chancer forøget i det pågældende konsortium.

- Vi er ganske enkelt stærkere sammen, siger han.

Helt i toppen størrelsesmæssigt ligger CSC, der sammen med IBM vurderes til at være blandt de virksomheder, som kunne stå distancen alene. Om det bliver tilfældet, er imidlertid tvivlsomt. IBM har ikke ønsket at oplyse, om selskabet overhovedet byder på opgaven.

Stor opgave

Det er en stor opgave, der skal løftes. Alle forsvarets fælles it-miljøer er omfattet af udbuddet om drift og vedligehold.

Fra det gigantiske SAP-system Demars over Microsoft-systemerne, de 15.000 arbejdspladser og 800 servere til hele kommunikationsinfrastrukturen, der dækker 200 lokationer blandt andet på Færøerne og Grønland samt servicering af mobile enheder på udstationering rundt om i verden.

Som option kommer eventuelle videreudviklingsopgaver.

- Kombinationen af administrativsystemer, Demars og infrastrukturdelen gør opgaven spændende, men også kæmpestor. Udfordring bliver - og det gælder for alle, der byder - at levere en toppræstation på samtlige områder, siger Markus Bjørn Kraft.

Ikke inkluderet i opgaven er forsvarets operationelle systemer - de systemer, der er specifikke for de militære opgaver.

Forsvarets deadline for prækvalificeringsbud lyder på 5. april.

Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld.

Læses lige nu

    Annonce

    KMD A/S

    Project Manager

    Nordjylland

    Politiets Efterretningstjeneste

    Data Engineer til at udvikle PET's dataplatform

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Specialister til Netværksoperations til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Midtjylland

    BEC Financial Technologies

    Development Manager for Document Lifecycle

    Region Sjælland

    Annonceindlæg tema

    Cloud & AI

    I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec