Alle taler om crowdfunding - langt færre gider betale til det

Det vrimler med online-platforme til crowdfunding. Når man ser på den mængde penge, der indsamles til de gode ideer, blegner crowdfunding-konceptet dog noget.

Artikel top billede

Kickstarter, GoFundMe, Crowdfunder, Indiegodo - og et hav af andre mere eller mindre berømte websider.

Crowdfunding et af de der hotte begreber, der som en anden frelser indtager verden og bringer håbet tilbage.

Særligt for iværksætterne, der skriger på investeringsvillige investorer eller i det mindste bare en bankrådgiver, der rent faktisk kan låne en penge ud.

Det er derfor blevet populært at forsøge at rejse kapital til projekter via de efterhånden mange crowdfunding-platforme, hvorefter man så kan håbe på, at tilstrækkeligt mange mennesker kan se det geniale i ideen og derfor vil putte et beløb i kassen.

Det er ikke nødvendigvis ret store beløb, der gives af deltagerne i et crowdfunding-projekt, men fordi der - som navnet antyder - er tale om mange deltagere, kan det i sidste ende godt blive til et pænt økonomisk tilskud til dem, der fik den gode idé til et nyt produkt.

I hvert fald på papiret, for i praksis viser det sig, at der er er knap så meget crowd over crowdfunding.

Stadig meget umodent

Det skriver Gartner-analytiker Anthony Bradley, der har analyseret 50 store crowdfunding-sider.

"Min overordnede vurdering er, at crowdfunding er på et meget tidligt og fragmenteret stadie," skriver han.

"Jeg estimerer, at der er mindst 1.000 crowdfunding-sider i USA og hundredvis flere i EU og Asien. De fleste med meget lille aktivitet."

Anthony Bradley forklarer i sit blogindlæg, at de forskellige crowdfunding-platforme har forskellige modeller for fundraising, forrretningsmodeller og brugeroplevelser, og i det hele taget er det fortsat et noget umodent og broget investeringsmiljø, vi har med at gøre.

"Vi forventer, at det vil tage et betydeligt antal år, forsøg, fiaskoer og nye forsøg, før crowdfunding begynder at have en signifikant indflydelse på den finansielle industri."

Alt for meget hype

Selv om der altså ikke er tale om en form for finansiering, der fylder meget i de store billede, er der naturligvis også en del projekter, der rent faktisk opnår succes via crowdfunding.

Et eksempel er smartwatch-produktet Pebble, der begyndte på Kickstarter, et andet er spillet Project Eternity, der hentede mere end 22 millioner kroner på crowdfunding.

De fleste af os elsker den slags historier, fordi det er eksempler på, at den gode idé kan komme til at leve et kommercielt liv.

Men hvor realistisk er det at opnå succes med crowdfunding for den typiske iværksætter? Eller sagt på en anden måde: Hvor mange penge er der i omløb på crowdfunding-platformene sammenlignet med de traditionelle finansierings-kanaler?

Anthony Bradley fra Gartner skriver:

"Baseret på antallet af sider og finansierings-tendenserne estimerer vi, at crowdfunding som helhed på globalt plan har rejst mindre end 100 milliarder dollar."

"Mens det virker som en betydelig mængde penge, er det stort set ingenting sammenlignet med de over 200 billioner dollar, der er på det globale kapitalmarked (aktier og obligationer)."

"Alene JPMorgan Chase har i aktiver 25 gange mere end det totale beløb, der er rejst gennem crowdfunding."

"Hypen omkring crowdfunding stammer primært fra medierne, og det har endnu ikke spredt sig noget videre til hverken forbrugerne eller forretningsningsverdenen. Hypen er baseret på forestillingen om crowdfundings potentiale til at gøre op med de nuværende modeller til at rejse penge," skriver Gartner-analytikeren.

Stadig håb for dig og dit projekt

Men selv om crowdfunding-siderne altså rent pengemæssigt blot er peanuts sammenlignet med de penge, der i det hele taget er i omløb på markederne, har konceptet naturligvis fortsat en relevans for den lille iværksætter med den gode idé, der har brug for hjælp til finansieringen. 

Man skal blot være klar over, at pengene - heller ikke - hænger på træerne, når det kommer til crowdfunding. 

For selv om der som sagt sagtens kan hives eksempler frem på succesfulde forsøg på crowdfunding, er det nok mest undtagelserne, der bekræfter reglen om, at crowdfunding endnu ikke for alvor har rykket noget stort ved investeringsmulighederne.

Afgiv din stemme: Har du spyttet penge i crowdfunding?
Her kan du afgive din anonyme stemme, så vi kan finde ud af, hvor stor en del af læserne af denne artikel der selv har spyttet penge i crowdfunding-projekter.

Læs også:

Du har kun ti sekunder: Sådan bliver du en kæmpe fiasko på Kickstarter

Sådan skaffer du penge med crowdfunding: Fem gode råd fra dansk startup-succes

Annonceindlæg fra Barco

Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

Navnenyt fra it-Danmark

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S