I Murasaki Baby kigger den lille pige Baby ud fra skærmen. I hånden holder hun en hjerteformet ballon, mens hendes hoved synes omvendt sat sammen med en mund fyldt med skæve tænder over de store øjne.
Hun er blevet væk fra sin mor i en lettere absurd verden, hvor omgivelserne er fyldt med skræmmende væsner og fænomener.
Men som du bogstaveligt talt tager hende i hånden, falder hun til ro, og sammen kan I begive jer på vej.
Babys lille stemme og få ord er hjerteskærende, og det er svært ikke at holde af hende.
Da udvikleren bag spillet, Massimo Guarini, var i Malmø til konferencen Nordic Game tidligere i år, kunne han fortælle, at netop den emotionelle respons for ham var en central del af designprocessen bag Murasaki Baby.
"Vi er så vant til at spil har et sæt regler og et mål, som til sammen udgør en udfordring - vi skal nå målet inden for visse regler. Vi skal blive ved med at lave den slags spil, men vi kan også noget mere med spil. Vi kan få spillerne til at relatere sig til noget gennem følelsesmæssige bånd. Det er det jeg eksperimenter med, og jeg gerne vil se, hvor det fører hen," fortæller Guarini.
Det samme vil Sony, der har postet penge i Massimo Guarini italienske spilstudie Ovosonico.
Derfor er Murasaki Baby, trods et indhold og visuelt udtryk der lægger sig op af Indie-spillene, udviklet eksklusivt til Sonys håndholdte spillekonsol PlayStation Vita.
Hold Baby i hånden gennem storm og regnvejr
Når du følges med Baby gennem de absurde landskaber, der rent visuelt bringer mindelser om både Tim Burton og Edward Gorey, skal du passe på både hende og hendes ballon.
Hiver du lidt i hendes arm, kan hun godt sætte tempoet i vejret, men trækker du for hårdt, snubler hun.
Det er således ikke dig som spiller, der direkte styrer Baby - du ledsager hende.
Og er nogen gange nødt til at give slip på hendes hånd for at flytte en lyskilde, så der falder lys på den mørkerædde Babys vej frem.
Vejen kan være blokeret eller farlig på en række forskellige måder, og nogle gange er du nødt til med strejf på PlayStation Vitas berøringsfølsomme bagside, at trække en anden baggrund ind i spillet. Baggrunde der i stemning kan påvirke Babys humør og samarbejdsvilje.
Men baggrundene har også rent praktiske funktioner.
Som den mørkeblå en med de regntunge skyer der fylder forgrundens tørlagte kanaler, og Baby kan stige ombord i en lille båd. For derefter at trække det orange landskab på plads, så vindmøllerne kan blæse båden videre.
Det er et spildesign, som er enkelt og charmerende. Opgaverne bliver aldrig hårrejsende komplicerede, men der er rigelig med dybde i spilmekanikken, som lader dig udforske og prøve dig frem til løsningerne.
Spildesignet leger med PlayStation Vitas to berøringsfølsomme flader, men kan også gøre det til noget af en cirkuskunst at holde fast på hardwaren, når der skal bruges to adrætte fingre på skærmen og skiftes baggrund på samme tid.
Spillene bliver voksne sammen med udviklerne
For Massimo Guarini har det ikke handlet om, at Murasaki Baby skulle være et spil, til folk der ikke spiller - men et spil til mennesker.
Ikke dermed sagt, at det nødvendigvis er et spil for alle, ligesom han nødigt vil have mærkatet 'casual games' sat på sig.
"Jeg tror ikke på det. Jeg tror ikke på det der med at tage et 10 år gammelt spil, gøre det nemmere at spille og så sige, at det er til alle. Hvis man skal lave spil til alle, handler det om at tale et andet sprog. I stedet for at tale om udfordringer, zombier og skydevåben, kan du i stedet tale gennem følelser. Det er et universelt sprog som alle forstår," mener Guarini.
Som spiludvikler ser han en udvikling tage fat i spilbranchen, som han blandt andet tilskriver, at der nu er spildesignere i 50'erne og 60'erne.
Selv har Guarini rundet de 40 år, og finder det naturligt, at når både publikum og spilskabere bliver ældre, så ændrer spillenes emner sig også.
"Hidtil har spilbranchen været lidt som at gå i biografen og kun kunne vælge mellem en action- eller kung fu-film, fordi vi som branche og skabere stadig er unge. Og det er fint nok. Jeg siger ikke, at kung fu-film skal forsvinde. Vi har brug for dem. Men vi skal også have thrillere, kærlighedshistorier, noir-fortællinger eller hvad du nu ellers kan tænke på," påpeger den italienske spiludvikler.
Murasaki Baby er således Massimo Guarini bud på en noir-fortælling til et voksent publikum. Og det er et spændende bud.
Men det også en spiloplevelse, der er hæmmet af PlayStation Vita som spilplatform - ikke at der er noget teknisk galt med den, men antallet af solgte enheder er så lavt, at spillet får svært ved at nå frem til målgruppen.
