Derfor kan it-virksomheder uden omsætning være milliarder af kroner værd

Tech-virksomheder bliver vurderet til astronomiske beløb - er det reel værdi eller er beløbene blot grebet ud af den blå luft? Her får du forklaringen.

Artikel top billede

Snapchats tidligere hovedkvarter ved Venice Beach i Los Angeles. Foto: Jacob Wittorff (Foto: Jacob Ø. Wittorff)

Den populære besked-app Snapchat er næsten 60 milliarder kroner værd, og den kun otte måneder gamle app Slack er netop blevet vurderet til at være 6,5 milliarder kroner værd. 

Der er givetvis en del, der klør sig i nakken, når de hører denne type nyheder. 

For hvordan kan en virksomhed, der indtil for kort siden havde en omsætning på nul  kroner være 60 milliarder kroner værd, og hvordan i alverden er nogen kommet frem til præcis disse beløb? 

Det er spørgsmål, der som udgangspunkt har et relativt enkelt svar. 

Værdiansættelsen er nemlig udtryk for den pris, som en investor har vist sig villig til at betale for virksomheden.

Det forklarer Lars Andersen, der er partner i det danske venturekapitalfirmaet Seed Capital, hvor han blandt andet har været med til at investere i danske iværksættervirksomheder som Vivino, Endomondo og Trustpilot.

En bid afspejler værdien

Ifølge Lars Andersen bliver prisen som regel fastlagt i forbindelse med en kapitalførelse, hvor en investor køber en bid af virksomheden.

Den bid af virksomheden har en pris, som afspejler den samlede værdi af virksomheden.  

Snapchats værdifastsættelse skete eksempelvis i forbindelse med, at venturekapitalfirmaet Kleiner Perkins Caufield & Byers investerede knap 120 millioner kroner i virksomheden.

"Det er meget vigtigt at forstå, at det ikke er tal, som der bare er nogen, der finder på. Der er rent faktisk en investor, som har haft læderet oppe af baglommen. De investerer i virksomheden, fordi de tror, at den får en fremtidig indtjening der er så stor, at de kan få en høj forrentning af deres penge. Eksempelvis fordi virksomheden bliver solgt," siger han.

Sådan bliver værdien fastsat

Når investorer skal fastsætte værdien på en virksomhed, så foregår det nogenlunde sådan her: 

En virksomhed har måske brug for at få tilført 2,5 millioner kroner, og skal derfor sælge en procentdel af virksomheden til en investor. 

Derfor må både investoren og virksomheden starte med at vurdere den samlede værdi af virksomheden. 

Lad os for eksemplets skyld sige, at de vurderer den givne virksomhed til at være 7,5 millioner kroner værd. Når de 2,5 millioner kroner i ny kapital bliver lagt oven i virksomhedens oprindelige værdi, så får vi den nye værdi, som typisk er den, som offentligheden hører om.

I dette tilfælde er den nye værdi altså på 10 millioner kroner.

I dette eksempel har investoren tilført 25 procent af værdien, og vil således også få et medejerskab på hele 25 procent af virksomheden.

Ifølge Lars Andersen er det nogenlunde samme principper, der ligger til grund for værdifastsættelsen af tech-giganter som eksempelvis Snapchat.

Svært at vurdere unge virksomheder

Men hvad ligger der vægt på, når investorerne skal regne sig frem til prisen på virksomheden? 

Hvilke faktorer er afgørende for, at nogle virksomheder med en stærkt begrænset omsætning bliver udstyret med astronomisk høje prisskilte, mens andre virksomheder ikke gør. 

Ifølge Lars Andersen kan det ofte være svært at vurdere værdien af unge virksomheder af den type, som han typisk investerer i. 

Hos Seed Capital foretager han som regel såkaldte seed- og pre-seed-investeringer.

Det er investeringer meget tidligt i virksomhedens liv, hvor virksomhederne i nogle tilfælde endnu kun har et beta-produkt.

"Når vi vurderer virksomheden forsøger vi at få et billede af, hvordan den fremtidige indtjening bliver. Men det er svært, når vi taler om en opstartsvirksomhed, der ikke har en omsætning. Derfor er det sjældent så videnskabeligt. Vi sætter os ned og forsøger i fællesskab at blive enig om en værdi," siger han. 

Han forklarer, at ideen og den teknologi som den bygger på skal være god og ikke mindst unik, hvilket er med til at hæve indgangsbarrieren for eventuelle konkurrenter. 

Derudover skal timingen være helt rigtig. Produktet skal lanceres på et tidspunkt, hvor markedet, den teknologiske udvikling og branchen er tilpas modent. 

"Men måske vigtigst af alt - vi skal tro på teamet bag. Du kan have verdens bedste ide, men det nytter ikke noget, hvis du ikke har teamet til at eksekvere den. I sidste ende handler det jo om mennesker. Intet bliver udviklet af sig selv eller solgt af sig selv, og dygtige folk bliver ikke ansat af sig selv. Det er alt sammen noget, der skal eksekveres af et fantastisk dygtigt team," siger Lars Andersen. 

Men ifølge Lars Andersen er det også afgørende for værdisætningen, at det er en branche, hvor der er tradition for at købe virksomheder for høje priser.

Så vigtig er omsætningen

Mange store Silicon Valley virksomheder er gennem årene blev solgt eller har fået skyhøje vurderinger, selvom virksomhederne ingen eller næsten ingen omsætning har. 

Det gælder eksempelvis Facebook, Twitter, Instagram og Snapchat, der kørte i årevis uden at have en omsætning af betydning. 

Derfor siges det også lidt karikeret, at det i Silicon Valley nærmest kan være ulempe for en virksomhed, hvis den har en omsætning, fordi det i investorernes øjne kan tolkes som et udtryk for, at virksomheden tænker for kortsigtet. 

Lars Andersen ser dog omsætning som en reduktion af risiko, når han skal vurdere en virksomhed.

"Det er jo et bevis for, at virksomheden har et produkt, som løser et problem for kunderne, der er så stort, at der er nogen, der vil betale for det," siger han. 

Men han medgiver også, at det i nogle tilfælde kan give mening at satse benhårdt på at forbedre produktet og øge antallet af brugere i stedet for at bruge ressourcer på at skabe omsætning. 

"Hvis du sidder på et område, der vokser rigtigt meget, så tager du fokus væk fra at væksten, hvis du bruger dele af dine ledelsesmæssige kompetencer på at lede efter indtægtskanaler," siger han. 

Som regel er det dog kun, hvis markedssituation er helt særligt, og virksomheden har et meget solidt kapitalgrundlag, at det giver mening at se stort på omsætningen. 

"Facebook var et winner-takes-it-all-game. Ingen gider jo være på Facebook, hvis deres venner ikke er der. Derfor handlede det for dem om at få erobret markedet og få skabt en monopol-lignende situation, før der dukkede konkurrenter op. I det tilfælde giver det mening at erobre markedet først og tjene pengene bagefter," siger han.

Læs også:
Dansk iværksætter-succes henter mega-investering i Asien 

Dette firma er fire år gammelt - og 20 milliarder kroner værd

Danske it-iværksættere bader i penge

 

Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

21. april 2026 | Gratis deltagelse

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

Scantruck A/S

Digitaliseringskonsulent

Midtjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Kickstart din karriere og bliv IT-supporterelev hos Haderslev Kaserne

Sydjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Dygtig teknisk IT-medarbejder søges til optimering af KESDH-løsning

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

Søren Vindfelt Røn

Norriq Danmark A/S

Signifly har pr. 1. august 2025 ansat Morten Eskildsen som UX Lead. Han skal især beskæftige sig med styrke bureauets kompetencer inden for UX og digital strategi i konsulentteamet og arbejde på tværs af alle afdelinger. Han kommer fra en stilling som CDO, UX & Digital Strategy Consultant hos Zupa. Nyt job

Morten Eskildsen

Signifly

Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

Huy Duc Nguyen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Marck Stadel Klaris som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Nyt job