Interview: "Lige nu er vi i en situation, hvor efterspørgslen fra forbrugerne rent faktisk løber fra leverandørerne."
Ordene kommer fra svenske Michael Björn, Ph.d. og head of research hos Ericsson ConsumerLab.
Research-afdelingen har hovedkontor i Stockholm, men forskere rundt omkring i det meste af verden, og på den måde tale Michael Björn ud fra konkrete, globale undersøgelser.
Blandt andet viser Ericssons rapport om forbruger-trends i 2014 (PDF), der er foretaget blandt 5.000 iPhone/Android-brugere i 10 store byer rundt omkring i verden, at 40 procent af dem ønsker, at smartphonen skal logge deres gåture, træning og søvn etc.
Samtidig svarer 56 procent ja til, at de ønsker en ring, der holder styr på deres blodtryk og puls, og 59 procent ønsker et armbånd, der logger deres aktiviteter.
Selvom vi her har at gøre med en gruppe forbrugere, der i forvejen anvender internettet og digitale løsninger i stor stil, giver det et meget godt indtryk af, at hvor it-sultne mange forbrugere er i dag.
Fordelene vejer tungest
Også selvom vi særligt i de senere år har talt så meget om NSA-overvågning og alle mulige andre privacy-bekymringer.
"Online-fordelene vægter mere end bekymringerne. De har bekymringer om privacy online, men meget få siger, at de vil bruge internettet mindre på grund af det," lyder det fra Michael Björn fra Ericsson, da Computerworld møder ham til en mobility-konference i København.
"I stedet siger folk, at de vil tage deres forholdsregler og måske tænke en ekstra gang over, om man virkelig bør besøge det her website," tilføjer han.
Ericsson-undersøgelsen viser således også, at rigtig mange godt er klar over, at man ikke skal dele de loggede data med hvem som helst. Eksempelvis svarer 67 procent af respondenterne, at de ikke ønsker at dele deres sundhedsoplysninger med andre.
Det ændrer bare ikke ved den grundlæggende tendens: At forbrugerne som udgangspunkt ønsker at logge deres aktiviteter:
"Fordelene er stadig så meget større, så i stedet for at begrænse brugen, skal jeg begynde at tænke over, hvad jeg foretager mig online," lyder den typiske tanke hos en forbruger i 2014 ifølge Michael Björn.
Vil have sensorer i vuggestuen
Han nævner et eksempel på en konkret løsning, som det er forbrugere, der har foreslået - ikke leverandørerne:
De fleste, der har børn i vuggestue og børnehave, kender til det med, at man gerne vil vide, om ens barn nu også har spist og sovet, som det skal.
Men ofte er det en anden pædagog, der er der om eftermiddagen end om formiddagen, og måske har pædagogerne bare i det hele taget så travlt, at de ikke lige kan huske, hvor meget barnet spiste, eller hvor længe det sov.
Hvorfor ikke lade sensorer i servicen i børnehaven selv kan måle, hvor meget dit barn har spist og drukket, så du slipper for at stille spørgsmålet, når du henter barnet?
"Men hvor mange børnehaver ser sig selv som it-leverandører? Meget få. Men det skal ske," siger Michael Björn.
Og selvom nogle måske straks vil tænke overvågning, når den slags koncepter bringes på banen, så ser Ericsson-forskeren det på en lidt anden måde.
"Hvis jeg kan efterlade mit barn hos nogen, viser det, at jeg tror på, at de kan passe på barnet. Så hvis de tilbyder en ekstra service, der inkluderer information om, hvorvidt mit barn spiser eller ej, er det ok - for de tager sig i forvejen af mit mit barn."
Vil den slags services komme om 2-3 år, eller taler vi om 10 år fra nu?
"Folk fortæller os, at det vil ske meget hurtigt, men jeg tror ikke nødvendigvis, at det vil ske så hurtigt, som folk siger."
"Forventningerne og efterspørgslen er rent faktisk højere end det, der leveres. Men måske den specifikke service ikke kan leveres af en tredjepart, der slet ikke er relateret til institutionen?" lyder en barriere ifølge Ericsson-forskeren.
"For at det kan ske, skal institutionen på den ene eller den anden måde være ejer af tjenesten. Det tror jeg ikke sker inden for tre år."
Vi tænker stadig i siloer
Michael Björn forklarer dog også, at udviklingen går hurtigere og hurtigere - ikke bare i forhold til, hvor hurtigt vi tager nye devices i brug, men også i forhold til de tjenester, der eksisterer, eller som vi ønsker skal eksistere.
Lige nu oplever vi derfor, at mange forbrugere er klar til løsninger, som leverandørerne endnu ikke har udviklet. Ofte bunder det også i, at man mange steder stadig tænker i siloer frem for i helhedsløsninger, mener Michael Björn.
Han peger på, at han får sit boarding-pas til flyet på telefonen, men hvis han skal med toget hen til lufthavnen, er det en fysisk billet, han skal have.
"Jeg tror, ikke at de har tænkt over det. For dem er tog-industrien en anden industri. Men jeg lever horisontalt, ikke vertikalt."
"Måske skal fly- og togindustrien ikke være vertikaler, og måske skal it-industrien heller ikke være det. Så hvordan sikrer vi den transformation? Det er ikke noget, forbrugerne løser."
"Med internettet og spredningen i adgang til informationer sker denne erkendelse i folks hoveder: Hvis jeg kan gøre det i flyet, bør jeg også kunne gøre det på toget."
Læs første del af interviewet med Michael Björn fra Ericsson her.
Læs også:
