Uber er lanceret i Danmark: Men virksomheden er tynget af tre møgsager

Uber kommer til Danmark, netop som virksomhedens befinder sig i sit måske største mediestormvejr nogensinde.

Artikel top billede

Foto: Uber. (Foto: Gamma Nine Photography)

Onsdag blev den succesfulde tjeneste Uber lanceret i København.

Det sker, efter at den populære taxalignende tjeneste gennem de seneste år har gået sin sejrsgang over det meste af verden.

En succes der beviser, at virksomheden er en af de seneste års mest innovative startup-virksomheder. En af de sjældne virksomheder, der har potentiale til at ændre grundlæggende på vores vaner og dermed udgøre en trussel mod etablerede brancher. 

Eksempelvis tales der i Silicon Valley om, at Ubers relativt lave priser kombineret med den velfungerende og bekvemme app betyder, at det for mange med et begrænset kørselsbehov ikke længere kan betale sig at investere i en bil, men i stedet blot kan installere Uber på deres smartphone.

Men lige så populær som tjenesten er blevet blandt mange brugere - ligeså kontroversiel er den dog i andre kredse.

Ikke mindst i taxabranchen, der gennem årtier har levet en tilværelse beskyttet af offentlige reguleringer, men som nu mødes af en trussel fra Ubers teknologi og virksomhedens hær af chauffører, der ikke lever op til den traditionelle definition af en taxachauffør.

I gennem den seneste tid er kritikken dog også taget til fra andre kanter, og møgsagerne ser nærmest ud til at klæbe til virksomheden.

De mange sager har været med til at starte spekulationer om, hvorvidt virksomhedskulturen i Uber er præget af chefer med et defekt moralsk kompas, og senest har den indflydelsesrige amerikanske tech-blogger Robert Scoble argumenteret for, at Ubers administrerende direktør, Travis Kalanick, bør træde tilbage, så der kan skabes en ny kultur i virksomheden.

Der er især tre møgsager, der tynger Uber.

1. Chef truede med smædekampagne mod journalist

Ubers hidtil værste sag brød ud knap et døgn før, at Uber kunne offentliggøre at tjenesten blev lanceret i Danmark.

Det skete da det kom frem, at en af Ubers absolutte topchefer, Emil Michael, ved en kendis-middag i New York luftede planer om, at virksomheden skulle hyre et team bestående af fire dygtige researchere samt fire journalister, der skulle starte en smædekampagne mod den amerikanske tech-journalist Sarah Lacy, der flere gange har skrevet kritiske historier om Uber.

Det var chefredaktøren for det amerikanske netmedie Buzzfeed, Ben Smith, der til middagen overhørte Uber-chefen tale om planerne.

Ifølge Buzzfeed sagde Emil Michael ligeledes, at formålet med smædekampagne skulle være at afdække "et helt særligt og meget specifikt rygte om hendes privatliv." 

Efterfølgende har Ubers administrerende direktør og stifter Travis Kalanick taget afstand fra Emil Michaels kommentar, og Emil Michael har ligeledes selv beklaget og undskyldt for kommentaren.

2. Saboterede konkurrent

I USA befinder Uber sig i en benhård konkurrence med den lignende app Lyft, og i øjeblikket kæmper de to selskaber bogstaveligt talt en kamp fra hus til hus i forsøget på at vinde overherredømmet på det amerikanske marked.

Tidligere på året fik vi et eksempel på den benhårde konkurrence, da den amerikanske tv-station CNN kunne fortælle, at ansatte hos Uber tilsyneladende har udført chikane mod konkurrenterne.

I en periode på knap 10 måneder har 177 forskellige Uber-ansatte angiveligt bestilt og bagefter afbestilt mindst 5.000 ture hos Lyft.

Når chaufførerne er beskæftiget med at håndtere falske bestillinger, betyder det også, at ventetiden hos passagerne stiger, hvilket i sidste ende kan betyde, at passagerne vælger at bestille en tur via en anden app.

Ifølge det amerikanske tech-medie The Verge skyldes de mange afbestilte ture dog sjældent et bevidst forsøg på at få konkurrenternes chauffører til at køre forgæves.

I stedet er det ifølge mediet resultatet af en særlig aggressiv rekrutteringsstrategi, som Uber bruger. Virksomheden har visse steder i USA udstyret grupper af uafhængige rekrutterings-medarbejdere med kreditkort og telefoner med taletidskort, og herefter sendt rekrutteringsfolkene på gaden for at bestille ture hos konkurrenternes chauffører.

Under turen forsøger rekrutteringsmedarbejderne at overtale chaufførerne til at køre for Uber i stedet for Lyft.

Rekrutteringsmedarbejdernes succes afhænger ifølge The Verge af, at de kan udføre deres arbejde uden at blive opdaget af Lyft.

Derfor skal de helst undgå at forsøge at rekruttere de samme chaufførerne flere gange, og derfor afbestiller de konsekvent ture, hvis de kan se, at den pågældende chauffør allerede forgæves er blevet forsøgt rekrutteret.

3. Uber beskyldes for at krænke brugernes privatliv

I øjeblikket bliver Ubers lokale chef i New York undersøgt for at have misbrugt sin adgang til en kundes data.

Johana Bhuiyan der er journalist på det amerikanske net-medie Buzzfeed skulle for nylig interviewe Ubers lokale chef i New York, Josh Mohrer, og da hun ankom stod Uber-chefen med sin iPhone i hånden og sagde "Når der er du. Jeg har tracket dig".

Han kunne også fremvise logfiler med hendes kørselshistorik hos Uber. Alt sammen noget han havde fået adgang til uden hendes tilladelse, og dermed også i strid med Ubers egne regler.

Josh Mohrer kunne følge Buzzfeed-journalisten tur via en funktion i Ubers system, der hedder "Gods View". Den giver Uber-ansatte mulighed for at overvåge en hver given tur i Ubers vogne, og den anvendes blandt andet i forbindelse med kundesupport. Det er dog ikke første gang, at Uber ansatte bruger funktionen i tvivlsomme sammenhæng.

For få måneder siden skrev den amerikansk it-investor Peter Sims et blogindlæg med titlen "Kan vi stole på Uber".

Her kunne han berette om en oplevelse, hvor han for tre år siden blev ringet op af en bekendt, mens han selv sad i en Uber-vogn i New York.

Til Peter Sims store overraskelse kunne den bekendte fortælle præcist, hvor i New York Sims befandt sig. Det viste sig, at den bekendte var til en lanceringsfest for Uber i Chicago.

Som en del af festlighederne havde Uber angiveligt sat en en storskærm op, hvor man på et kort hele tiden kunne følge en række mere eller mindre kendte personers færden, mens de befandt sig ombord i en af Ubers biler. Tilsyneladende havde ingen af personerne givet deres tilsagn til at medvirke.

I blog-indlægget konkluderer Peter Sims, at han i sin tid som investor især har lært en vigtig lektie. Nemlig at det ofte er de små ting, der afslører, hvilke værdier virksomhederne helt grundlæggende bygger på.

Læs også:

Kontroversiel online-tjeneste åbner i Danmark: Nu kommer Uber til byen 

It-organisation advarer: Taxakrig kan give pirat-tjenester vind i sejlene

Jobopslag afslører: Taxa-appen Uber er på vej til Danmark

Stor mystik om taxa-gigants indtog i Danmark

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: Fra identity-angreb til sikker genopretning

    Identity-angreb rammer virksomhedens kontrolplan først. Få konkrete råd til at beskytte og gendanne AD og Entra ID, validere recovery og styrke cyberresiliensen. Deltag og lær hvordan du kan sikre hurtigere vej tilbage efter et angreb.

    Se alle vores events inden for it

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Erfaren VMware systemadministrator til kritisk serverinfrastruktur

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporterelever til lokal IT på Flyvestation Skalstrup

    Region Sjælland

    Quadsat ApS

    Robotics Engineer

    Fyn

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect