Nu kommer forklaringen: Derfor har Microsoft fyret 18.000 mand

Microsoft løfter sløret for årsagen til, at selskabet har beskåret medarbejderstaben med 14 procent i en stor fyringsrunde, der også har ramt den danske forretning.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Den største fyringsrunde i Microsoft historie nogensinde bunder i et behov for at frigive penge til nye investeringer og ikke i et behov for at tjene flere penge.

Sådan lyder forklaringen fra Microsoft, efter selskabet har reduceret mandskabet med i alt 18.000 stillinger - omkring 14 procent af den samlede medarbejderstab.

Fyringsrunden har også ramt den danske Microsoft-forretning, hvilket du kan læse mere om her: Microsoft skærer ned: Danske ansatte fyret

Microsofts chef-strateg, Jeff Teper, peger ifølge Computerworlds amerikanske nyhedstjeneste på, at historien har vist, at en af de værste brølere, som virksomheder kan begå, når tiderne skifter, er at investere forkert.

"En af de mest udbredte fejl er at undlade hurtigt nok at fjerne ressourcer fra de gamle produkter og føre dem over i nye produkter," siger han.

Ballmer sov i timen

Microsofts tidligere topchef, Steve Ballmer, har gennem årene været løbende kritiseret for ikke at reagere hurtigt nok på de skiftende teknologi-bølger i markedet.

Det har været med til at skubbe Microsoft bag af dansen på flere vigtige områder i de seneste 10 år - som for eksempel på søgemarkedet, hvor Microsoft fornylig har erkendt, at slaget er tabt til Google: Microsoft lægger Bing bag sig som hovedprodukt: Kommer alligevel aldrig til at slå Google

Det gælder også inden for social networking og på mobil-området, hvor Steve Ballmer da også tidligere blankt har erkendt, at Microsoft ikke kom hurtigt nok ud af starthullerne.

Det kan du læse mere om her: Ballmer: Vi har været en lanceringscyklus bagude.

Det er fejl, som Microsofts nye topchef, Satya Nadella, for alt i verden vil undgå.

Han bedyrede umiddelbart efter sin ansættelse, at han ville sætte ekstra skub i udviklingen af produkter til nye teknologi-områder, og han ville skrue markant op for investeringerne i udvikling af ny teknologi.

Fyringer skal finansiere udvikling

En af måderne at finansiere disse investeringer på er altså reduktionen af de 18.000 stillinger, i det de sparede omkostninger skal overføres direkte til udviklings-området.

"Job-reduktionerne har ikke rigtigt været begrundet i [indtjenings]-optimering," lyder det fra Jeff Teper.

Microsofts seneste regnskab viser da også, at selskabet er på rette vej med omsætning og indtjening.

Det kan du læse mere om her: Microsoft på rette vej: Surface, telefoner og Office 365 buldrer derudad

Læs også:

Microsoft sætter fulde sejl for Windows Phone: Her skal selskabet rydde op.

Microsoft fyrer igen: Tusindvis opsagt i stor fyringsrunde

Her er grunden til Steve Ballmers pludselige exit

Otte store problemer i Microsoft

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

Huy Duc Nguyen

Norriq Danmark A/S

IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

Johan Léfelius

IT Confidence A/S

Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

Laura Bøjer

Netip A/S